Få til indhold
Fri fragt over 1.500,- i Danmark & Levering 1-3 hverdage - AGROBS-KAMPAGNE 15/9–13/10: Køb 2 sække AGROBS (12,5–20 kg) og få 5 kg AlpenGrün Mash gratis!
Fri fragt over 1.500,- i Danmark & Levering 1-3 hverdage - AGROBS-KAMPAGNE 15/9–13/10: Køb 2 sække AGROBS (12,5–20 kg) og få 5 kg AlpenGrün Mash gratis!
Ambassadør Maria Pejtersen: Fjordhestenes hingstekåring og championater 2025

Ambassadør Maria Pejtersen: Fjordhestenes hingstekåring og championater 2025

Del 3 – Championater og hingstekåring

 

I uge 36 løb Fjordhesten DK’s hingstekåring og championater endelig af stablen.
Det var en weekend vi havde set frem til, blandet med både glæde, forventninger og håb.

Håb om nogle gode resultater i sporten for Stald Nordic Alva, min 4 års hjemmeavlede fjordhoppe. Forventninger om at vi skulle have en avlsgodkendt hingst med hjem og med glæde om, at hele ”den gule familie” endnu engang skulle samles i de smukke rammer på Vilhelmsborg.

Vi ankom torsdag eftermiddag og hestene blev godt installeret.
Alva nåede en tur i den store hal, hvor der var mulighed for banetræning for championatshestene inden dressurchampionatet fredag formiddag.
Jeg var noget spændt på hvordan hun ville tage omgivelserne, da hun bestemt ikke er fan af lyde/bevægelser der sker over hovedet på hende eller som kommer bagfra – og i hallen på Vilhelmsborg rider man jo ligesom nede i et hul, med tilskuertribunerne rækkende op over banen.
Alva gik dog en rigtig fornuftig tur, men jeg var stadig ikke helt overbevist om at vi kunne tage det med til fredag, da jeg vidste der ville være en masse mennesker på tribunen der.

Hjulgaardens Charlie, vores 2 års hingst, var lige ude og få stukket ben om aftenen. Han levede gevaldigt op og begyndte desværre at stresse noget over omgivelserne og de andre hingste dernede.

Fredag gik det løs med 4 års dressurchampionatet for Alva.
Hun gav en rigtig dejlig tur igen, lige med den rette spændstighed og jeg kunne vise hendes gode ridelighed. Hun reagerede en smule på virvaret, men jeg kunne ride mig ud af det og det gav måske lige 5% ekstra på spændstigheden.
Dommerne (Dennis Holst og Carsten Back Pedersen) kunne lide hvad de så og belønnede vores ridt med 7,5 for skridt, 8,5 for trav, 8,5 for galop og 8,5 for ridelighed og kapacitet.

Testrytter gav 8 i ridelighed og 8,5 i kapacitet og dermed kunne vi kalde os vindere af årets 4 års championat, med et total på hele 98,5 p.

Fredagen stod på måling, fast bund og dyrlægetjek for Charlie.
Han kunne slet ikke finde ro i postyret og det endte med at vi brugte en time, bare på at få ham målt. Det var virkelig en træls oplevelse, med en måler der ikke turde gå til hesten og som så valgte at gå i gang med at måle de andre heste.
Men det lykkedes til sidst og han blev også vist rigtig fint på fast bund foran dommerne.

Lørdag skulle Alva gå 4 års springchampionat.
Jeg havde valgt at ride en opvarmningsklasse, så hun lige kunne komme ud og kigge den store springbane.
Hun sprang super fint på opvarmningen og inde på banen trykkede hun sig lige lidt for omgivelserne på spring 1 og 2. Spring 3 og 4 trak hun selv på og så valgte jeg at stikke hånden i vejret og ride ud, for at spare på energien til championatet.

Jeg havde ingen forventninger til resultatet i springchampionatet. Jeg havde meldt til for sjov, fordi vi eller kun kunne have redet en enkelt klasse hele weekenden.
Tror det var 8. gang jeg sprang på hende til championatet og vi skulle også ride først i klassen, så tænkte at vi bare lige skulle ind og ride en sjov tur og tage det som en oplevelse.

Igen sprang Alva rigtig fint, hun var bare med på opgaven og lavede de fineste changementer og gik en fornuftig tur med 0 fejl på forhindringerne.

Dommer Johnny Hansen var meget imponeret af Alva…. Og hold nu op!

9 for teknik, 9 for kapacitet, 9 for ridelighed og 9 for galop – altså der fik piloten godt nok pyllervand i øjnene!

Testrytter gav 8 i ridelighed (der gik hun lidt tør for energi), 8,5 i kapacitet og 9 for galop.
Det resultat hold vi fra start til slut og kunne også kalde os vindere af 4 års springchampionat.

Så var det Charlies tur til at komme i ilden igen.
Dagen bød på løsvisning og mønstring. Igen var Charlie rigeligt oppe og køre over omgivelserne, men vi satsede på at han ville få vist noget af sin lækre galop til løsvisningen.
Desværre blev det noget forhastet bras, hvor han (ligesom stort set alle de andre hingste) spænede rundt i krydsgalop og kun fik meget kort tid på banen – ca. 1,5 min.
Det er SÅ ærgerligt at det skal være så forhastet, at vi reelt ikke får lov til at vise hvad hingstene kan præstere.

Søndag var der igen løsvisning og mønstrig – og så var der første frasortering.
Dommerne kunne overhovedet ikke se de samme kvaliteter i Charlie, som vi kunne.
Han fik dog et 9-tal for hoved/hals, men derefter havde de faktisk ikke noget pænt at sige om ham.
Han fik bl.a et 6 tal i gangarter, hvilket vi selvsagte er MEGET skuffede over, da vi ved han kan bevæge sig lang lang bedre.

Men det er gamet, vi havde stadig vores skønne hest med hjem, som nu er blevet vallak og skal have en skøn fremtid i sporten.

Næste blogindlæg Ambassadør Maria Pejtersen: Fjordhestenes hingstekåring og championater 2025 - del 2