Antioxidanter til heste
Blog

Antioxidanter til heste

Antioxidanter er en lang række af forskellige molekyler, der i hestens krop er med til at beskytte hver enkel celle. Antioxidanterne skal beskytte hesten mod frie radikaler, der skaber oxidativt stress.

Heste, der er i vedligehold eller almindeligt let arbejde, har ofte nok antioxidanter til at balancere med den almindelige mængde oxidativt stress, der finder sted i hestens krop. Der er dog situationer, hvor man skal være særligt opmærksom på mængden af antioxidanter hesten indtager. Har man eksempelvis en hest i hård træning, med svagt immunforsvar eller en hest, der ikke kommer på græs, kan det være en god idé at være særligt opmærksom på antioxidanter. Dette kan også være relevant for heste, der har problemer med maveslimhinden, da disse heste kan være under en øget belastning.

Når vi snakker om antioxidanter, bliver vi også nødt til at komme omkring antioxidanternes modpart, frie radikaler.


Frie radikaler

Frie radikaler er ustabile molekyler, der gerne vil binde sig til andre stoffer for at blive stabile. I det de gør det, vil det andet stof oxidere. Oxidation eller oxidativt stress opstår, når der er en ubalance mellem mængden af frie radikaler og mængden af antioxidanter. Når de frie radikaler er i overtal sættes en kædereaktion af oxidativt stress i gang. Dette kan på sigt være skadeligt. Tænk på en bil, der langsom ruster. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men langsomt over tid.

De frie radikaler kan hesten udsættes for fra de ydre omgivelser, men de dannes også via indre processer. Det kan f.eks. være år musklerne arbejder, ved stress og aktivering af immunsystemet eller endda ved nedbrydning af foder. Kroppen arbejder hele tiden på at opretholde en ligevægt, så der er balance mellem mængden af antioxidanter og frie radikaler. Ophobes de frie radikaler, er de skadelige for kroppen.


Antioxidanter

Antioxidanter er en række af stoffer, der kan hæfte sig på de frie radikaler og neutralisere dem. Med andre ord, så beskytter antioxidanterne hesten mod skader fra frie radikaler. Nogle vitaminer og mineraler agerer i sig selv som antioxidanter. Her kan eksempelvis nævnes betacaroten, C-vitamin, E-vitamin, selen, zink osv. Dermed er antioxidanterne også tæt forbundet med immunsystemets funktion. Udover vitaminer og mineraler findes der også en lang række af andre stoffer, der fungerer som antioxidanter.

Vil man lave sit eget lille forsøg med oxidation og effekten af antioxidanter, skal man faktisk bare en tur i køkkenet. Man kan se antioxidanternes effekt, hvis man tager et æble og deler det i to. Den ene halvdel lader man ligge fremme uden at gøre yderligere ved det. Den anden halvdel hælder man citronsaft udover. Citronsaften fungerer i det her tilfælde som antioxidanten (bl.a. pga. C-vitamin). Den halvdel af æblet, der ikke har fået citronsaft, vil relativt hurtigt blive brun og kedelig, fordi overfladen oxiderer uden beskyttelse af de ekstra antioxidanter. Den anden halvdel, der har fået citronsaft, vil holde sig frisk og lækker i længere tid, fordi antioxidanterne fra citronsaften er med til at beskytte overfladen mod oxidation.

Heldigvis skal vi netop bare kigge i retning af planteriget for at finde masser af de her gode antioxidanter. Har man en hest, der kan tåle at gå på græs i sommerperioden, vil græsset bl.a. bidrage med antioxidanter. Har man en hest, der ikke går på græs i sommerperioden, eller ønsker man at tildele antioxidanter uden for sommergræs-sæsonen, er der heldigvis råd for det. Det samme gør sig gældende, hvis man har en hest, der er i hård træning, har været igennem et sygdomsforløb eller lignende situation, hvor en tildeling af ekstra antioxidanter, kan være en fordel.


Bær har et koncentreret indhold af antioxidanter

Generelt indeholder bær en høj koncentration af antioxidanter. Det er disse antioxidanter, der farver bærrene røde, blå og lilla. Derudover er bær generelt set rige på B-vitaminer, C -vitaminer og E vitaminer. Yderligere indeholder skrællen fibre, der virker præbiotisk og styrker forholdene for de gode bakterier, der er at finde i hestens stortarm.

Antioxidanter og de omtalte vitaminer styrker overordnet set immunforsvaret. Dette kan for nogle heste betyde mere energi og vitalitet samt sund beskyttelse mod ydre uhensigtsmæssige faktorer.

Nordic AO Berry Boost er sammensat af en masse næringsrige rawfood bær, som er fyldt med et varieret indhold af antioxidanter, der er med til at binde frie radikaler.

Hyben

Hyben indeholder store mængder antioxidanter fra phenoler, B-vitamin, C-vitamin, E-vitamin og caratenoider (bl.a. beta-caroten). Nogle af de phenoler, der forekommer i hyben, er catechin, myricetin, quercetin, og rutin.  En af teorierne bag hyben, som en kraftfuld antioxdant, er at antioxidanterne sammen har en synergi effekt. Dette er bl.a. vigtigt for immunforsvaret. Ligeledes kan hyben have en effektiv virkning på hestens bevægeapparat.

Enebær

Enebær har bl.a. et højt indhold af olier, catechiner, tanniner, flavonoider og anthocyaniner. De forskellige aktivstoffer i enebær støtter bl.a. nyrer, lever, nervesystemet og fordøjelsen. De kan ligeledes være med til at mindske muskeltræthed og væskeophobninger.

Hvidtjørnebær

Forskningen på hvidtjørn har igennem årene identificeret over 150 forskellige plantestoffer i plantens blade, blomster og bær. Udover at indeholde store mængder antioxidanter, har hvidtjørnebær også en støttende effekt på hjertets funktion samt nerver og muskler. Hvidtjørn indeholder ligeledes relativt store mængder pektin.


Aronia bær

Aronia bliver også kaldt surbær, og anses som et bær med en særlig høj koncentration af antioxidantgrupperne polyphenoler og flavonoider. Derudover indeholder bærrene en lang række mikronæringsstoffer som f.eks. C-vitamin, E-vitamin, kalium, calcium, magnesium, carotenoider og pektiner. Ved at anvende hele bærret sikres også en tildeling af fibre, der fremmer fordøjelsen og forhindrer store vækster af uønskede mikroorganismer i hestens stortarm. Aktivstofferne er derudover også med til at støtte leveren og kredsløbet.

Rønnebær

Rønnebær indeholde en række antioxidanter, men det er klorogensyre, der har den højeste koncentration i rønnebærrene. Derudover er der også en stor andel proantocyanidiner og flavonoider. Ligesom mange af de andre bær, har rønnebær også et højt indhold af pektin, C-vitamin og betacaroten. Faktisk er indholdet af C-vitamin i rønnebær så højt, at det slår en del citrusfrugter i koncentration af C-vitamin.

Tranebær

Tranebær kan bl.a. kategoriseres som præbiotika, da bærrene indeholder aktive stoffer, der hæmmer væksten af uhensigtsmæssige bakterier i hestens tarmsystem, og tildeler ligeledes gavnlige fibre til de positive mikroorganismer, der er at finde i hestens stortarm. Derudover er der aktivstoffer i tranebær, der kan være med til at støtte urinvejene.

Goji bær

Goji-bær har været anvendt flere i tusinde år til blandt andet at styrke kroppens energi, immunsystem og fordøjelse. Bærret indeholder en lang række antioxidanter og er rig på flere mikronæringsstoffer. Heriblandt kan nævnes flere B-vitaminer samt mineraler som kobber, mangan, magnesium og selen. Blandt andre aktivstoffer finder man phenoler, carotenoider og flavonoider. Blandt phenolerne kan nævnes koffeinsyre, klorogensyre, quercetin og rutin, som alle har meget højt antioxidativ kapacitet.

Ribs

Ribs indeholder udover store mængder antioxidanter heriblandt anthocyaniner. De er ligeledes rige på pektiner og mineraler som kalium og fosfor.

Bær indeholder generelt en stor variation af antioxidanter. Effekten af disse aktivstoffer er forskellige fra bær til bær pga. af variationen af typer af antioxidanter og synergien mellem disse.

> Læs mere om Nordic AO Berry Boost

 

Eksempler på foderplaner med antioxidanter


Varmblodshest i moderat/hård træning

En varmblodshest på 600kg. Hesten er i moderat-hård træning og har brug for lidt ekstra foderenheder i krybben for at holde huld i vinterhalvåret, hvor der ikke er adgang til græs. Hesten har adgang til ad libitum hø.

Daglig fodring, vinter:
300g/100kg hest Nordic Sport
6g/100kg hest Nordic Berry Boost

 

Nøjsom varmblodshest

En nøjsom varmblodshest på 550kg. Hesten er i moderat træning, og har brug for de rette næringsstoffer i krybben uden for mange ekstra foderenheder. Hesten tildeles ca. 11kg hø i døgnet og suppleres op med med ekstra i de perioder, hvor træningsintensiteten er særligt højt.

Daglig fodring:
150g/100kg hest Nordic Sport Lite
6g/100kg hest Berry Boost

 

Nøjsom haflinger i let træning

En nøjsom haflinger på 430kg. Hesten bruges til let træning. Hesten bliver meget let overvægtig og går derfor på vandrefold året rundt uden adgang til græs andet end de få spirer, der kan dukke op i forårs- og sommerperioden.

Daglig fodring:
100g/100kg hest Nordic Lite Müsli

Som kur 2-4 gange årligt:
6g/100kg hest Nordic Berry Boost

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål til blogindlægget eller fodringen af din hest.

Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

Hvis du gerne vil dykke mere ned i forskningen omkring bærrene og deres antioxidanter, er du velkommen til at tage kontakt på info@nordichorse.dk