Fodring af heste der ikke får græs

For de fleste heste er græs en naturlig del af fodringen i sommerhalvåret. Frisk græs bidrager med et væld af næringsstoffer samtidig med at det giver hesten mulighed for at udvise en naturlig ædeadfærd.

Der kan være flere forskellige årsager til at en hest ikke tåler græs, eller at man som ejer vælger at hesten ikke skal gå på græs. Det gælder blandt andet heste med Equine Metabolic Syndrome (EMS), tidligere eller aktuel forfangenhed, PPID, PSSM samt mange nøjsomme eller overvægtige heste. For disse heste handler en græsfri fodring ikke blot om at fjerne græsset, men om at sikre, at de næringsstoffer græsset normalt bidrager med, erstattes på en hensigtsmæssig måde.

Med den rette sammensætning af grovfoder og krybbefodring kan de fleste heste trives særdeles godt uden adgang til græs.

Græs er mere end blot en energikilde

Frisk græs forbindes ofte med sukker og energi, men græs bidrager med langt mere end det. Afhængigt af årstid, vækststadie og græsart indeholder græs blandt andet letfordøjelige fibre, protein af høj kvalitet, naturlige vitaminer, mineraler og omega-3 fedtsyrer.

Når græs udelades fra fodringen, ændres derfor ikke kun hestens energiindtag. Hele sammensætningen af foderrationen ændrer sig, og det stiller større krav til kvaliteten af det øvrige grovfoder samt valg af krybbefoder.

Målet med en græsfri fodring bør derfor ikke alene være at begrænse sukker eller energi, men at opretholde en velafbalanceret foderration, der dækker hestens behov for alle essentielle næringsstoffer.

Grovfoder er fundamentet

Når hesten ikke har adgang til græs, bliver grovfoderet den absolut vigtigste del af foderrationen. Hø eller wrap udgør i langt de fleste tilfælde hovedparten af hestens daglige foder og leverer både fibre og en stor del af energien.

Samtidig kan kvaliteten af grovfoder variere betydeligt. To baller hø kan f.eks. se næsten ens ud, men have meget forskellige værdier for energi, sukker, protein og mineraler.

Derfor er en grovfoderanalyse et af de vigtigste redskaber, når en græsfri fodring skal sammensættes. Analysen giver mulighed for at vurdere, om grovfoderet passer til lige netop din hests behov, og om der er behov for at supplere med f.eks. protein.

Du kan læse mere om hvordan du læse din grovfoderanalyse her: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/sadan-laeser-du-din-grovfoderanalyse

Berigelse og aktivering på folden

Når heste ikke har adgang til græs, er det ikke kun fodringens indhold, der har betydning men også måden grovfoderet tilbydes på, spiller en vigtig rolle.

Hesten er udviklet til at græsse i størstedelen af døgnet og bruger under naturlige forhold typisk 14-18 timer på at søge føde og indtage små mængder ad gangen. Denne adfærd er tæt knyttet til hestens fordøjelsessystem, som er indrettet til en næsten kontinuerlig tilførsel af fiberrigt foder.

Når heste fodres med få, store portioner hø, kan grovfoderet være spist på forholdsvis kort tid. Det kan medføre lange perioder uden grovfoder, hvilket ikke stemmer overens med hestens naturlige spiseadfærd.

En effektiv måde at forlænge ædetiden på er ved at anvende slowfeedere. Ved at gøre det mere tidskrævende at trække høet ud, kan hesten bruge længere tid på at spise, hvilket i højere grad efterligner den naturlige græsning. En længere ædetid kan samtidig bidrage til øget beskæftigelse og mindske perioder, hvor hesten står uden adgang til grovfoder.

Samtidig bør man undgå blot at lægge grovfoderet direkte på jorden. Selvom fodring fra jordoverfladen kan virke naturligt, kan det medføre et betydeligt foderspild, hvor en del af grovfoderet trampes ned og ikke bliver ædt. Derudover øges risikoen for, at hesten indtager jord eller sand sammen med grovfoderet.

Det er også muligt at aktivere hestens på jordfold på mange andre måder. Du kan læse mere og finde inspiration til berigelse på folden her:

Blog: Aktiv berigelse af hesten på folden

Blog: Græsning og browsing for heste

Protein bliver ofte den begrænsende faktor

Når fokus rettes mod at begrænse sukker og energi, bliver protein ofte overset.

Mange nøjsomme heste fodres med meget fiberrige grovfoderkilder med et lavt energiindhold. Selvom dette kan være en fordel i forhold til vægtkontrol, kan den grove struktur betyde at indholdet af fordøjelige fibre, protein og især essentielle aminosyrer er reduceret.

Protein er nødvendigt for blandt andet vedligeholdelse af muskulatur, dannelse af hovhorn, hud og pels samt kroppens løbende reparation af væv. En utilstrækkelig proteintildeling kan derfor påvirke hestens trivsel, selvom den er i passende huld.

Hvis grovfoderanalysen viser et lavt proteinindhold, kan det være nødvendigt at supplere med en proteinkilde, så hestens behov fortsat dækkes.

Hvilken proteinkilde der er passende for netop dín hest, kan du læse mere om her: 

Blog: Hvilket proteintilskud er det rette for din hest

Supplement til grovfoderet

Selvom alle fibre bidrager til en sund fordøjelse, er der stor forskel på deres ernæringsmæssige egenskaber.

Hø og wrap udgør fortsat den vigtigste fiberkilde i de fleste foderrationer, men kan med fordel suppleres med andre fiberkilder afhængigt af hestens behov.

Almindelig halm kan anvendes for at øge tyggetiden, men altid kun som supplement til grovfoderet.

Frøgræshalm har de senere år fået større udbredelse som supplement til nøjsomme heste. Frøgræshalm har et højt fiberindhold og et relativt lavt energiindhold, hvilket kan bidrage til længere tyggetid og øget beskæftigelse. Samtidig indeholder frøgræshalm kun begrænsede mængder protein og flere vitaminer. Dog kan den hygiejniske kvalitet været en stor udfordring som man skal være særligt opmærksom på.

Lucerne bidrager blandt andet med fibre og et naturligt højere proteinindhold end mange andre grovfoderkilder. Roefibre indeholder letfordøjelige fibre, som udnyttes effektivt af hestens bagtarm, mens græspiller kan være et godt alternativ til heste med nedsat tyggefunktion eller et øget behov for fibre.

Vitaminer, mineraler og naturlige antioxidanter

Frisk græs bidrager naturligt med en række vitaminer og antioxidanter, som i varierende grad reduceres under tørring og opbevaring af grovfoder. Det kan dog aldrig dække hesten fulde ernæringsbehov, og det vil derfor altid være nødvendigt at tildele vitaminer og mineraler dagligt, via enten kraftfoder eller et vitamin- mineralprodukt.

Du kan læse mere om de forskellige produkter her: 

Blog: Hvilke vitaminer og mineraler skal jeg vælge til min hest

Samtidig vil mange heste have en reduceret naturlig tilførsel af omega-3-fedtsyrer, da frisk græs er en af de vigtigste naturlige kilder. Afhængigt af den øvrige fodring kan det derfor være relevant at supplere med en kilde til omega-3, så foderrationens samlede fedtsyresammensætning opretholdes.

Behovet vil dog altid afhænge af den enkelte hests samlede fodring og aktivitetsniveau.

Du kan læse mere om vores forskellige omega-3 tilskud her:

Blog: Essentielle fedtsyrer

Der findes ikke én foderration, som passer til alle heste.

Den optimale sammensætning afhænger blandt andet af hestens:

• alder
• aktivitetsniveau
• huld
• stofskifte
• underliggende problematikker
• grovfoderets kvalitet

Som udgangspunkt vil en velafbalanceret græsfri fodring typisk bestå af et analyseret grovfoder som basis, et vitamin- og mineraltilskud eller fuldfoder, eventuelt en supplerende proteinkilde samt relevante fiberkilder, der understøtter både fordøjelsen og hestens naturlige tyggeadfærd.

Kontakt os gerne på foderplan@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring fodring af heste. Ved problematikker anbefaler vi altid gennemgang af hele hestens foderplan og evt. management. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.