Tlf. 2520 9070
Er der smørblomster på din hests fold?
Smørblomster – også kaldet Ranunkel, er en plante vi ofte støder på i danske hestefolde. Særligt i juni, juli og august måned står planten i fuldt flor, med sine flotte gule blomster. Om vinteren er der dog også ofte ranunkler, her ses planten blot uden de gule blomster, og fremstår som en grøn plante.
Det er særligt aktuelt at have fokus på smørblomsterne, da de er giftige for heste. Vi hører ofte sætningen:
”hestene spiser dem ikke, da de smager bittert, og man skal derfor først være opmærksom når der er begrænset med græs tilbage på folden”.
Dette er dog ikke 100% korrekt, for mange heste går faktisk og småspiser lidt smørblomster, selvom der er rigeligt med godt græs til rådighed. Dog bør man selvfølgelig være ekstra opmærksom, når udbuddet af græs begynder at blive begrænset på folden. I sådanne tilfælde vil hesten ofte i søgen på føde, være mere tilbøjelig til at indtage giftige planter.
Men skader det at hesten indtager lidt smørblomster sammen med græsset?
Svaret er JA – det kan det, også selvom det ikke er i så store mængder at din hest bliver decideret syg af forgiftning.
Giftig plante
Smørblomster indeholder toksinet protoanemonin, som er giftigt. Hvis planten slås med græsset til grovfoder, vil den under tørring til hø ikke længere være giftig, men i våd wrap, vil der stadig være protoanemonin til stede i planten.
Hesten skal dog indtage meget store mængder for at en forgiftning er dødelig. Symptomerne på en forgiftning er koliksymptomer, depression, manglende appetit, neurologiske forstyrrelser, savlen, diarré, svækkelse, fotosensibilitet, herunder solskoldning og sår i mundhulen.
Hesten behøver dog ikke indtage smørblomster før at planten kan gøre skade. I nogle tilfælde er berøring tilstrækkelig. Særligt plantens saft, kan ved berøring med hestens mule eller ben, give eksem.
Hvis du mistænker at din hest er blevet forgiftet af smørblomster, bør du kontakte din dyrlæge, og få tilset hesten.
Hvad kan du gøre?
Det mest optimale er at hesten ikke går på folde med smørblomster. Det kan dog være lettere sagt en gjort. Sammenligner vi med brandbæger, som også er meget giftig for heste, så er brandbæger, en langt lettere plante at hive op med roden og på den måde fjerne fra folden. Når man forsøger denne taktik med smørblomster, resulterer det ofte i at stænglen knækker, og roden sidder derfor tilbage i jorden, og planten kan vokse op på ny.
Det man kan fjerne manuelt, vil hesten dog i det mindste ikke indtage. Hvis hestene rotationsgræsser, og skifter folde jævnligt, bør man pudse de tomme folde af (slå ukrudt og gødningsøer). Tildeling af gødning på foldene, kan hjælpe græsset til bedre vækstbetingelser, så ukrudt som smørblomster, får sværere ved at komme til.
I efteråret er det en god idé at tildele foldene kalk, når hestene er lukket fra sommerfoldene, og de dermed får ro, ind til foråret.
Understøt hestens lever
Hestens lever er det organ som bliver hårdest påvirket, ved indtag af giftige planter, såsom smørblomster. Det skyldes at hestens lever har den funktion at udskille giftstoffer fra kroppen. Indtages der derfor kontinuerligt giftstoffer, vil leveren blive belastet, og kan tage skade. Skader på leveren kan resultere i at hesten bliver overfølsom overfor sollys (fotosensibilisering), og at den får øget tendens til solskoldning.
Dyrlægen kan teste hestens leverfunktion ved hjælp af en blodprøve, som kan konstatere hvorvidt leveren har taget skade.
Vilde heste vil ofte selv understøtte deres leverfunktion, ved at indtage specifikke urter og planter, som kan understøtte hestens galdeproduktion, leverens udrensningsevne og funktion. Vores moderniserede heste derimod, har oftest ikke de samme muligheder, for at søge urter og forskellige planter på deres folde.
Tilskud
Til heste som har brug for tilskud til en sund leverfunktion anbefaler vi Nordic Hepa. Dette produkt består af 7 forskellige organspecifikke urter, specielt rettet mod at udrense og optimere hestens leverfunktion.
Ofte ser vi ved brug af Nordic Hepa, at brugen af solcreme til lyse hestemuler om sommeren, ofte kan minimeres, eller helt udelades, da det ikke længere er et behov.
Har man en hest som let bliver solskoldet, er det desuden vigtigt at være særligt opmærksom på hestens væskebalance. Salt og elektrolyttilskud, hjælper hesten til at opretholde en god væskebalance, så hesten får lettere ved at udskille affaldsstoffer. I sortimentet har vi både Nordic Sea Salt, som er et naturligt salttilskud, Nordic Hydro Pellets og Nordic Elektrolyt Sticks, som er en nem godbid at tildele hesten på sommerfolden, for sikre at den får indtaget elektrolytter.
Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring fodring af heste. Ved problematikker anbefaler vi altid gennemgang af hele hestens foderplan og evt management. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.
Kilder:
Ebbe Thorsen, Giftige planter i kvægets foder. Bachelorprojekt 1996
Bradstreet, Karen. Herbs for detoxification. Woodland Publishing
Bone, K. Herb-Drug Interactions. MediHerb Modern Phtyotherpist: 7:1.2002
Dudok van Heel, M. Natuurgeneeswijzen voor dieren, Rotterdam: uitgeverij Synthese B.V 2009