Tlf. 2520 9070

Er det ok, at hesten er lidt overvægtig?
Mange heste døjer med lidt for mange kilo på sidebenene, og undersøgelser viser, at 41 % af danske heste er overvægtige. Overvægten kan sætte hesten i risiko for flere sundhedsmæssige udfordringer, den kan blive syg, belaste led og organer unødigt, og så er det generelt ikke godt for hestens velfærd.
Man bør derfor tage det alvorligt, når hesten vejer for meget!
Årsager til overvægt:
- Græs i for store mængder
- Grovfoder med for højt indhold af foderenheder og/eller sukker
- Krybbefoder i for store mængder
- Krybbefoder med for højt indhold af foderenheder/sukker/stivelse
- For lidt træning, med for lav intensitet
- Manglende viden blandt hesteejere om huldvurdering
Vælger du det forkerte grovfoder til din hest, er det faktisk ikke muligt at tildele det basale behov for fibre, svarende til 2 kg pr. 100 kg hest dagligt, uden at hesten samtidigt indtager for mange kalorier, og automatisk vil tage på.
Huldvurdering
Når du skal vurdere din hests huld, er det vigtigt at du både ser på din hest, og mærker på den. Fedtdepoter er en risiko for hestens stofskifte, og du bør særligt være opmærksom på områderne afbildet herunder:
Ser man på en 5-gradig huldvurderings skala, bør hesten optimalt ligge i huldvurdering nr. 3, afbildet herunder:
Billede: PC-Horse International, Norway 20212
Hvis hesten ligger i huldscore 4 eller 5 er den overvægtig.
Konsekvenser
Overvægt kan have flere, og alvorlige konsekvenser for hesten. I dag snakker vi meget om hestevelfærd, med henblik på træning og management, og ofte snakker man om velfærdsproblemer, når man ser på udsultede heste. Det er også områder hvor hestens trivsel og velfærd kan være forsømt. Men overvægtige heste, bør ikke overses i sammenhæng med velfærd og trivsel.
Overvægt kan føre til:
- Øget belastning af led, sener, bindevæv og hove
- Større mængde inflammation i kroppen
- Hormonelle ændringer
- Forringet fertilitet
- Udfordrede luftveje
- Nedsat præstation
- Fedtlagring blandt de indre organer
- Leptinresistens (øget sult)
- Insulinresistens
- EMS
- Cushings syndrom (PPID)
- Forfangenhed
Selvfølgelig er det ikke alle heste som er overvægtige, som ender med at blive forfangne, men hestens trivsel forringes langt forinden at man står i en så alvorlig situation.
Hvad skal man gøre?
Det vigtigste man kan gøre, er at tage overvægten alvorligt. Er det umuligt at finde hestens ribben, når man virkeligt mærker efter, og har hesten problemer med fedtdepoter, så er hesten i risiko for følgesygdomme. Derfor er det vigtigt at du som hesteejer tager affære.
- Begræns eventuelt indtag af græs
- Brug grovfoder med analyse som passer til hesten
- Tildel eventuelt restriktiv mængde grovfoder
- Få lagt en specifik foderplan til hestens behov
- Øg mængden og intensiteten af motion
- Brug tilskud som understøtter vægttab og stofskifte
- Brug eventuelt hønet med små masker, for at minimere forædning i grovfoder