Tlf. 2520 9070
Fodring af den nøjsomme hest om sommeren
Hvad gør man med fodringen af en nøjsom eller måske endda overvægtig hest? Fodringen af den nøjsomme hest er ofte særligt udfordrende i sommerhalvåret fra græsset begynder at spire frem i forårsmånederne. Måske har du en hest, der ikke tåler græsset særlig godt, og overfloden af lækkert sukkerholdigt græs bliver et problem. Så hvordan fodrer man bedst den nøjsomme hest henover sommeren?
Forårsgræsset kan være en sukkerbombe
Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har tradition for at lukke hestene ud på græsset om foråret, hvor der er allermest gang i græsset. Det er desværre også den årstid, hvor der er relativt store udsving i vejret og temperaturen hen over døgnet. Det betyder bl.a., at der kan være meget store udsving i sukkerindholdet i græsset ikke bare fra dag til dag, men også fra time til time. De store udsving i sukkerindhold, og de store mængder græs hesten potentielt kan spise, kan give store udfordringer med ubalancer i mave-tarmsystemet og kan bidrage til en hurtig vægtøgning.
Den naturlige regulering af hestens vægt
Hen på foråret og i løbet af sommeren byder den danske natur som regel på en overflod af græs. For en hest, der er svær at holde huld på, kan det være en fordel, men har man en nøjsom hesterace eller måske endda en overvægtig hest, kan det give anledning til en del udfordringer. De nøjsomme heste kan spise sig til langt mere end hvad de har behov for på sommergræsset. Dette vil give anledning til en vægtøgning og lagring af fedtdepoter. For vildhesten ville dette være fordelagtigt, da den så vil være godt rustet til en hård og koldvinter med mangel på næringsrigt grovfoder. For vores nøjsomme tamheste i dag, giver det en udfordring i vinterperioden. Vi sørger for kontinuerlig tildeling af næringsrigt grovfoder vinteren over, og dermed har de slet ikke behov for at lagre de ekstra depoter. Biologiens og fysiologien smarte tilpasninger, der sikrer at hestene har til evne at overleve i det fri, kan vi ikke ændre på. Det kan være svært helt at undgå små ændringer i løbet af året. Det betyder dog ikke, at man ikke kan eller skal gøre noget. Tværtimod. Der er mange tiltag, der kan støtte op og hjælpe hesten med et vægttab eller vedligeholdelse af normalvægten.
Den fornemme opgave som ejer af en nøjsom hest vil dermed blive at holde hesten normalvægtig sommeren over og vedligeholde denne normalvægt hen over vinteren. Står man i en situation hvor hesten altid tager på i sommerperioden, bliver vinterperioden afgørende for at sikre et vægttab inden det nye forår rammer. Hvis vi ikke sikrer et vægttab eller vedligeholdelse af normalvægt henover vinteren, bliver resultatet i sidste ende kontinuerlig overvægt, der forværres år for år.
Hvordan fodres den nøjsomme hest om sommeren?
Men hvad gør så, med de heste der ikke har behov for mere på sidebenene, de nøjsomme, eller de heste, hvor vi bare gerne vil have, at sadlen kan passe hele året rundt?
I den ideelle verden ville hestene gå på græs året rundt, og lade dem anvende deres evner til at udnytte den ændrede sammensætning af græsset hen over året, og oplagre samt tære på depoterne i takt med dette. Men vores generelle foldstørrelser, græssets sammensætning, og ønsket om at hesten gerne skal være samme form hele året rundt samt tendensen til, at vores heste er i lidt for godt huld, forhindrer mange gange dette.
Græssets indhold af vitaminer og mineraler på den danske jord, samt den manglende diversitet af græsser og urter på langt de fleste folde, betyder også, at det altid vil være nødvendigt at tilpasse fodringen til henholdsvis sommer- og vinterhalvåret for at hesten er dækket korrekt ind på vitaminer og mineraler samt næringsstoffer som omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og generel diversitet i fodringen til hestens tarmflora.
Hvordan undgår vi at hesten bliver overvægt?
Vi vil jo egentlig gerne undgå at hesten når at blive overvægtig, så vi kan undlade at kæmpe med det besværlige vægttab.
Frodigt græs eller nedbidt græs
En nøjsom hest på græs, kan meget hurtigt spise sig til langt flere foderenheder end den har behov for. Sætter man f.eks. en voksen fjordhest på en græsfold med masser af frodigt græs, kan den i løbet af et døgn nå at spise det dobbelte af sit energibehov. Det vil meget hurtigt resultere i en stor vægtøgning. Sætter man samme voksne fjordhest på en fold med helt nedbidt græs uden supplement af hø eller wrap, vil den ofte kunne spise sig til helt almindeligt vedligehold bare i det den holder væksten i det nedbidte græs nede. Det vil sige hesten hurtigt kan spise sig til de foderenheder den har behov, eller mere, på relativt kort græs.
Behov for ekstra fibre på nedbidt græs
Når hesten udelukkende går på nedbidt græs, kan udfordringen dog være, at hesten potentielt ikke får tilstrækkeligt med fordøjelige fibre til at passe på både mavesæk og tarmflora. I det tilfælde ser vi ofte at hesten får løse hestepærer, hvilket tyder på en forstyrrelse i mikrobiomet. Her kan et lille supplement med hø, der har et lavt energiindhold, evt i kombination med god kvalitetshalm være en løsning. Optimalt set bør dette supplement med ekstra fibre, tilbydes flere gange i døgnet, for at tilfredsstille hestens kontinuerlige fiberbehov og understøtte en sund tarmflora. Hvor meget hø/halm du skal give, afhænger af energiindholdet i stråfoderet. Her kan det være nødvendigt at prøve sig lidt frem, for at finde en mængde hvor hesten ikke tager på, men samtidig får dækket sit fiberbehov. Vær opmærksom på, at der kan være behov for at skrue op og ned for stråfoderet, alt efter væksten i det nedbidte græs, henover sæsonen.
Stribegræsning
Har man en hest, der ikke tåler at gå på fuldt græs, er en løsning ofte stribegræs. I studier tyder det på at stribegræsning er en effektiv metode til at styre hestens indtag af græs, og gør det dermed også lettere at styre hestens huld. Dette er en kæmpe fordel for de nøjsomme heste. Ulempen er at dette ofte også er et stort foderskifte hvert eneste døgn, da der hver gang, der indtages en ny stribe græs indtages mere græs over kort tid i forhold til resten af døgnet. Dette kræver en tilpasning i hestens tarmflora. Nogle heste bliver ikke synderligt påvirket af det, mens andre står med efterløb eller andre fordøjelsesproblemer som følge af stribegræsningen. Her er det vigtigt at observere ens hest, og gå med den løsning, der fungerer bedst for det enkelte hestehold.
Har man en hest, der generelt set er sensitiv overfor foderskifte eller græsset, kan man tildele Nordic Strong Clean Balance i overgangsperioden.
Overordnet set betyder alt dette, at når vi fodrer den nøjsomme hest hen over sommeren, skal man være meget opmærksom på, hvor meget græs, der er tilgængeligt. Har man mulighed for at begrænse græsset, vil det gøre det nemmere at undgå en vægtøgning. Hvis man helt kan undgå græsset og i stedet tildele afmålte mængder hø eller wrap godt fordelt over døgnet for at sikre tyggetid hele døgnet, vil det være det optimale. Der findes efterhånden mange slowfeeder løsninger, der sikrer lang tyggetid. Har man stråfoder med et meget lavt energiindhold kan det for nogle heste fungere med fri adgang.
På folden vil det være en god ide, at sikre, at hesten bliver nødt til at bevæge sig mest muligt, for at få adgang til grovfoder, vand, saltsten, stald osv., da selv en langsom skridt har en betydning for hestens forbrænding og er dermed med til at holde normalvægten.
Derudover er et varieret indtag af fibre essentielt for, at bakterierne i hestens stortarm kan trives. Det er vigtigt for at holde hesten i trivsel. Jo flere typer af planter og græssorter, der er på hestens fold eller i grovfoderet, desto flere typer fibre vil hesten også indtage.
Hvad hvis hesten allerede er blevet overvægtig?
Hvad gør man med fodring af en overvægtig hest? Hvis hesten allerede har for mange kilo på sidebenene, skal man først og fremmest regulere i indtaget af foderenheder hesten indtager gennem sit stråfoder og gennem sit krybbefoder samt regulere i mængden af bevægelse. Forskningen på heste og vægttab, viser tydeligt at det mest effektive vægttab sker, når man, udover en regulering i fodringen, også øger hestens aktivitetsniveau bl.a. via træning, da dette udover et vægttab og så forbedrer reguleringen af stofskiftehormonerne.
Yderligere bør man undgå store mænger sukker og stivelse i foderet, da høje mængder sukker og stivelse bl.a. kan være med til at give en uhensigtsmæssig insulinrespons.
Har man allerede optimeret på ovenstående parametre, og der er brug for ekstra støtte, kan man med fordel supplere med Nordic Grøn The eller Nordic Artiskok. Er der mere behov for støtte til blodsukkerreguleringen og hjælp til at blødgøre fedtdepoterne, kan man i stedet vælge Nordic Blood Sugar Balance+, som kan suppleres med Nordic Cissus Quadrangularis, for at sænke blodsukkeret yderligere samt øge venøs blodgennemstrømning.
Har man heste som tidligere har haft tendens til stikkende gang og ømme hove, kan man med fordel anvende Nordic Jiaogulan til at understøtte den metaboliske hest, uanset om det er på et tidligt eller sent stadie i tilstanden. Produktet kan medvirke til at forbedre insulinfølsomheden samt afhjælpe øget puls i benene pga. ømme hove.
Så opsummeret kunne sommerfodringen af den nøjsomme hest se således ud;
-
Almindelig tildeling af krybbefoder, eller blot tildeling af vitaminer/mineraler.
Så lavt på sukker og stivelse som muligt og evt. et krybbefoder, der understøtter stofskiftet (et eksempel kunne være Nordic Gastric Zero eller Nordic Lite Müsli). Alternativt et koncentreret vitamin- og mineral produkt som Nordic Summer Sticks, hvis hesten går på græs.
-
Stabil tildeling af grovfoder med lavt energiindhold
Det er bedre at hesten har noget at tygge i hele tiden, end at der er lange perioder uden grovfoder. Dette er i forhold til et stabilt stofskifte, og stabil omsætning af næringsstoffer.
-
Tildeling af fordøjelige fibre og høj diversitet, der holder stofskiftet og tarmfloraen velfungerende.
-
Evt. supplere med tilskud, der støtter op om nedbrydningen af fedtdepoter, hvis hesten allerede vejer for meget. (eksempelvis Nordic Grøn The, Nordic Artiskok eller Nordic Blood Sugar Balance+)
- Evt. vente med at tilbyde hesten græs til senere på sommeren, hvor der ofte er mere stabilitet i næringsstofindholdet. Hvis man alligevel ønsker at give sine nøjsomme heste adgang til græs, kan man med fordel lukke dem ud senere på sommeren, hvor næringsindholdet i græsset er begynder at falde i forhold til foråret og starten af sommeren. Man skal dog stadig være opmærksom på, hvor meget græs hesten indtager.
- Evt. supplere med tilskud der støtter blodsukkerreguleringen, i forbindelse med indtag af græs med højt sukkerindhold (eksempelvis Nordic Blood Sugar Balance+, Nordic Cissus Quandrangularis eller Nordic Jiagolan)
Eksempler på foderplaner
Normalvægtig fjordhest i let ridning
Hesten går på en fold med helt nedbidt græs i sommerperioden. Græsset udgør det eneste stråfoder.
Daglig fodring:
5g/100kg hest Nordic Summer Sticks
Overvægtig welsh pony i let-moderat ridning
Ponyen går på fold, der primært er jordfold, men med dele af folden, hvor der er lidt nedbidt græs. Ponyen er udfordret med blodsukkerreguleringen, og fodres derfor med wrap, der analyse på. Analysen viser fordøjelig energi på 0,4FE/kg og et sukkerindhold på 5%.
Daglig fodring:
15g/100kg hest Vitamin Complete
20g/100kg hest Minty Omega
10g/100kg hest Blood Sugar Balance
Ejeren ønsker lidt lækkert i krybben for at give ekstra tyggetid. Her bruges en håndfuld Nordic Grass Fiber.
Normalvægtig oldenborg hest i let træning
Hesten går på meget sparsomt græs og flokken på folden suppleres med hø. Udover at være nøjsom har hesten en sensitiv fordøjelse og har brug for ekstra støtte til maven gennem sit foder.
Daglig fodring:
100g/100kg hest Nordic Lite Müsli
8g/100kg hest Nordic Bio Boost SS
Når græsset spirer i foråret, og når der er udsving i græsset pga. vejrforhold suppleres denne hest i øvrigt med 15g/100kg hest Nordic Strong Clean Balance
Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring fodring af din nøjsomme hest om sommeren. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.