Få til indhold
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Fravænning og fodring af føl

Fravænning og fodring af føl

Efteråret er som regel tidspunkt for fravænning af mange føl. Fravænningen er en vigtig periode i føllets liv, som potentielt kan være stressende for både føllet og dets fordøjelse, hvis ikke det sker gradvist.

Forberedelse til fravænning

Når føllet fravænnes brat (af mennesker), sker et foderskifte som ofte vil skabe ubalance i stortarmen. For at forberede føllet til fuldstændig fravænning, bør dets ration øges løbende for at kompensere for de næringsstoffer, der går tabt i den faldende mælkeforsyning. Det er vigtigt at fordele fodringerne ud over så mange gange som muligt. Hoppens foderration bør ligeledes reduceres for at begrænse mælkeproduktionen. 

Ikke for meget, men heller ikke for lidt

Det er vigtigt at føllet ikke fodres for meget, og derved tager for meget på, og/eller vokser for hurtigt. Samtidig er det vigtigt at føllet indtager nok vitaminer, mineraler og protein. Er der ubalancer i tildelingen, eller tildeles føllet for lidt, vil føllet ikke kunne vokse som det skal og essentielle processer hos føllet bremses. Heste har i vækstperioden en evne til, at kunne ”pause” deres udvikling, hvis der er mangel på næringsstoffer, og kan i høj grad kompensere for dette efterfølgende, dog ikke 100%.

Hos Nordic Horse har vi en foderserie specielt udviklet til avlshopper, føl og ungheste. Nordic Breed er til dig som ønsker at give dit føl den bedste start på livet med naturens eget foder. I serien findes 2 fulddækkende foderblandinger: Nordic Grow Lite Müsli og Nordic Grow Müsli. De to produkter har den samme basis-sammensætning, men er lavet så de har et forskelligt kalorieindhold. På den måde kan man tilgodese forskellige hesteracers behov for foderenheder. Det er også muligt at skifte mellem de to foderblandinger undervejs, hvis behovet for foderenheder skulle ændre sig - på den måde kan du hele tiden justere så hverken hoppe eller føl bliver undervægtig eller overvægtig.

Du får et müslifoder af høj kvalitet, som indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige for at understøtte sund udvikling og et jævnt vækstmønster. Derudover er der i foderets sammensætning fokus på at sundhedsstatus hos både hoppe og føl er afhængig af optimal mave- tarmsundhed. Foderet er derfor tilsat både olier, urter, frø, kerner, bær, frugter, og rodfrugter som medvirker til at beskytte op optimere hele mave- tarmsystemet.

Når fodervejledningen følges, bør det ikke være nødvendigt at supplere med andet end et godt stråfoder.

Nordic Grow Lite Müsli (Føl 6-12 mdr: 75g/100 kg (forventet voksenvægt) pr dag)

Nordic Grow Müsli
(Føl 6-12 mdr: 125g/100 kg (forventet voksenvægt) pr dag)


Fordele ved at lade føllet die (længere) under fravænningen

Føllet har svært ved at nedbryde foderet 100 % før det er 8 måneder, og især nedbrydningen og absorberingen af vitaminer er ikke optimalt før denne alder. For de vilde heste der går med føl, gælder det, at føllet dier hos hoppen indtil det er 9-10 måneder. Ikke ofte, og ikke for at indtage foderenheder, men det menes at være grundet indtag af vigtige vitaminer og mineraler, som hoppen kan omsætte til føllet via mælken.

Hoppen afvænner oftest selv føllet gradvist, efter 7-8 måneders alderen, ved både at afvise dieforsøg, men også ved at afslutte dieinitiativer fra føllet. Føl dier i gennemsnit en gang i timen indtil 7 måneders alderen og cirka en gang hver anden time fra 8 måneder til fravænning. Derved opretholdes en vigtig næringskilde indtil føllet fravænnes helt omkring 9-10 måneders alderen, eller når det igen er blevet tid til at hoppen skal fole. 

Overgangen fra mælk til "voksen-foder" sker gradvist, hvilket muliggør en progressiv tilpasning af føllenes fordøjelsessystem. Den langsomme tilpasning til foder vil forberede føl til fravænning (dvs. ophør med at die) og vil begrænse fordøjelsesforstyrrelser mm. Samtidig vil en langsom fravænning minimere stress, som kan føre til et efterfølgende fald i immunrespons, og have en negativ indvirkning på modningen af ​​tarmmikrobiotaen.

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål til fodring af din drægtige hoppe, diegivende hoppe, føl eller unghest. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis. 

 

Kilder: 

Henry S, Sigurjónsdóttir H, Klapper A, Joubert J, Montier G, Hausberger M. Domestic Foal Weaning: Need for Re-Thinking Breeding Practices? Animals (Basel). 2020 Feb 23;10(2):361. doi: 10.3390/ani10020361. PMID: 32102206; PMCID: PMC7070483.

 

Forrige blogindlæg Vigtigheden af E-vitamin til føl
Næste blogindlæg Har din hest også taget lidt på henover sommeren?