Grovfoder - det vigtigste i hestens foderplan
Blog

Grovfoder - det vigtigste i hestens foderplan

Hesten er oprindeligt et steppedyr, som er tilpasset til at leve på græsser, rødder, bark, urter og hvad de ellers kunne finde på steppen og i småskovene. Dette betyder at langt størstedelen af hestenes tid blev brugt på at søge, bearbejde og optage føde. Derfor er størstedelen af hestens fysiologiske og ernæringsmæssige behov også at have grovfoder at spise.


Hvad er grovfoder?

Grovfoder til heste er græs, wrap, hø, halm, frøgræshalm og lignende. Grovfoderet er den del af hestens kost, som gerne skulle udgøre omkring 90% af hestens ernæring. De vilde heste bruger op mod 20 timer på fødesøgning og optag, og derfor skal vores tamheste også have grovfoder over mange timer, for at vi kan opfylde deres fysiologiske behov, for at have fyld i maven.


Hvad er græs?

Græs er en af vildhestenes primære fødekilder, og derfor også tit den foretrukne til en del tamheste. Der er dog stor variation i græs. De mest brugte græsarter i græsblandinger til heste er: strandsvingel, engsvingel, timothe, hundegræs, rødsvingel, engrapgræs og rajgræs.

Rajgræs er en af de græsarter der indeholder mest sukker. Den er dog også en af dem der giver det største udbytte, når den skal høstes. Strandsvingel og rødsvingel giver et godt udbytte som er rigt på struktur og lavere på sukker. Timothe og hundegræs er nogle af de græsarter med lavest indhold af sukker, og højest andel af fiber og struktur.  


Hvad er wrap?

Wrap er græs der er slået og tørret, og presses efter få døgn, herefter pakkes det ind i plastik for at ensilere. Græsset skal indeholde en vis mængde sukker, for at kunne ensilere. Man ønsker at der sker en ensilering, for at bevare foderværdien i græsset. Hvis græsset gennemgår ensileringsprocessen ordentligt, falder sukkerindholdet, da sukkeret bliver brugt i ensileringsprocessen. Tørstofprocenten i wrap er mellem 65-75% til hestewrap. Ved for høj tørstofprocent risikerer man at ensileringsprocessen ikke går i gang, eller går for langsomt, og man risikerer derfor at wrappen bliver dårlig i stedet. Hvis tørstofprocenten derimod er for lav, risikerer man at pH-værdien bliver lavere, og derfor for sur til hestenes fordøjelsessystem.


Hvad er hø?

Hø er græs der bliver slået på marken og derefter ligger og tørrer før det presses i baller. Når høet ligger og tørrer, fordamper en del af sukkerstofferne. Med hø er tørstofprocenten enormt vigtig, da man risikerer svampesporer, toksiner eller at høet brænder sammen hvis det er for fugtigt. Tørstofprocenten skal være minimum 85% for at høet er sikkert at stakke og kan holde sig. Hø kan være lidt svært at opbevare, da det helst ikke må udsættes for fugt. Kan man dog opbevare det tørt, vil høet kunne holde sig op mod flere år, uden at tabe andet end vitaminer. Høets udseende bestemmer ikke altid hvilken kvalitet høet har. Der er mange faktorer der spiller ind. Høet kan afbleges af solen, men det kan også ændre farve hvis det har været udsat for regn inden det bliver presset.


Hvad er wraphø/wrappet hø?

Wraphø er en kombination af høets tørstofprocent og den nemme opbevaring fra wrappen. Hvis høet er tørret til over 85% tørstofprocent, og derefter pakkes forsvarligt ind i wrap-plastik, så har man et godt lagerfast produkt, som ikke ændrer foderværdi eller indhold, da det er pakket i en lukket atmosfære. Man skal dog med wrappet hø, være opmærksom på tørstofprocenten, så man ikke risikerer at der startes en ensileringsprocess, som kan gå galt. Eller at der er utætheder i plastikken, så fugt kan trænge ind.


Hvad er frøgræs halm og halm?

Halm er et restprodukt fra kornproduktionen, hvor frøgræshalm er et restprodukt fra græsfrøproduktionen. Græsset eller kornet er så langt i dets udvikling, at det meste af plantens træstof er omdannet til ufordøjelig ligning. Derfor indeholder frøgræshalm og halm et meget lavt indhold af fordøjelige fibre, energi, protein og vitaminer og mineraler. Dette gør halmen til et udmærket supplement til heste der behøver øget tyggetid, dog egner det sig bestemt ikke til at være eneste grovfoder til hestene. Da der er et lavt indhold af fordøjelige fibre, og stortarmsfunktionen derfor er dårlig. Frøgræshalm har derudover en større risiko for at indeholde støv og skimmel i forhold til andet halm. Kan man dog finde en dygtig bonde som er god til at lave halm og frøgræshalm, og tager risikoen for støv og skimmel med i sine overvejelse om hvordan han laver det, så er fx byghalm og frøgræshalm udmærket supplering til andet grovfoder.

De nyeste studier omkring halm, viser at man kan fodre helt op til 50% af hestens grovfoder ration i halm, uden at hesten har større risiko for ubalancer i maven. Dette giver en god mulighed for at fodre nøjsomme heste med halm, da halm øger tyggetiden og indeholder omkring halvt så mange foderenheder per kg som hø gør.


Hvor meget grovfoder bør hesten få? Kg ts? Kg wrap? Kg hø?

For at holde hestens mave-tarmsystem sundt og velfungerende anbefales der at hesten får mellem 1,5-2,0 kg tørstof per 100 kg kropsvægt i døgnet. Dette betyder fx at en shetlænder på 200 kg skal have mellem 3-4 kg tørstof, og en stor hest på 500 kg skal have mellem 7,5-10 kg tørstof i døgnet.


Men hvad er 1,5-2 kg tørstof i antal kg grovfoder?

Vi ved at hø skal have en tørstofprocent på 85%, Hvis vi skal omregne den anbefalede mængde tørstof til anbefalet mængde hø skal vi derfor lave følgende regnestykke: 1,5/85x100 = 1,8 kg hø og 2/85x100 = 2,4 kg hø. Den anbefalede mængde hø er altså 1,8-2,4 kg hø per 100 kg kropsvægt i døgnet.

Wrap skal indeholde mellem 65% og 75% tørstof, så derfor laver vi samme regnestykke som for hø, med det gennemsnitlige tørstofindhold på 70%. Altså: 1,5/70x100 = 2,1 kg wrap og 2/70x100 = 2,9 kg wrap. Den anbefalede mængde wrap med et tørstofindhold på 70% ligger derfor på 2,1-2,9 kg wrap per 100 kg kropsvægt.

Disse anbefalinger tager hensyn til hestens fysiologiske behov, i forhold til at opnå en tilpas mængde tørstof i løbet af et døgn. Disse udregninger og anbefalinger tager ikke hensyn til mængden af kalorier eller foderenheder i grovfoderet.

Hvis hesten er meget overvægtig, kan man i en kortere periode begrænse hesten yderligere ned til minimum 1 kg tørstof per 100 kg hest. Dog skal man her have godt styr på sit management for ikke at risikere at hesten står med tom mave i mange timer.

Man kan i stedet vælge at supplere op med halm, som indeholder en større mængde tørstof, men et lavere indhold af kalorier og foderenheder end hø og halm. De nyeste studier viser at man kan erstatte op til halvdelen af grovfoderrationen med halm. Halm har et tørstofindhold på omkring 90% og derfor kan man erstatte noget hø eller halm med mellem 0,8-1,1 kg halm per 100 kg kropsvægt per døgn.


Hvor meget kan en hest spise?

Undersøgelser viser at heste maksimalt må stå i 5 timer uden grovfoder, før man risikerer problemer i mave-tarmsystemet. Derudover skal hestene minimum have 8 timers ædetid i døgnet. Dette sætter krav til managementet omkring hestene. En hest spiser som tommelfingerregel 1 kg grovfodertørstof på 45 minutter.  Altså kan en 500 kg hest spise 12 kg hø på 7 timer og 30 minutter. Dog kan man væsentligt forlænge tiden det tager hesten at indtage grovfoderet, ved hjælp af for eksempel slowfeeder net, i forhold til hvis det bliver udfodret på jorden eller løst i bunden af boksen.

Som en tommelfingerregel indtager heste mellem 0,45-0,9 kg tørstof i græs på en time. Dette betyder at de på et døgn kan indtage mellem 7-15 kg tørstof i græs, hvis hesten bruger omkring 16 timer på at græsse. Da græs har en tørstofprocent på 19%, svarer det til mellem 37-79 kg frisk græs på 16 timer.

Man skal altså finde det rette grovfoder til den rette hest, da hesten fysiologisk set har bedst af en bestemt mængde grovfoder for ikke at risikere problemer. En analyse på grovfoderet vil hjælpe med at bestemme om grovfoderet passer til netop din hest, og derfor om du kan fodre din hest efter anbefalingerne, eller om du skal supplere med halm for mere tyggetid, eller med et andet grovfoder for at kunne holde huld på din hest.

> Se vores liste over leverandører af stråfoder med analyse.

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring valg af stråfoder til din hest. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.


Referencer

Gleerup, E. L. (2020). Er havre davre? (U. Haahr, Red.) Erhvervsakademi Aarhus.

Gleerup, E. L. (2020). Er havre davre? - Litteratur review. Erhvervsakademi Aarhus.

Harris, P. A., Ellis, A. D., Fradinho, M. J., Jansson, A., Julliand, V., Luthersson, N., . . . Vervuert, I. (2017). Review: Feeding conserved forage to horses: recent advances and. Animal, 958-967.

Hestewrap. (u.d.). Wraphø sælges i miniwrap, minibig og hø fra velplejede marker. Hentet fra Hestewrap: http://hestewrap.dk/wrap-og-hoe/

Holm, H. L. (2020). Få den bedste kvalitet grovfoder. Ridehesten(6), 112-115.

Jansson, A. (2013). Utfodringsrekommendationer . Sveriges Lantbruksuniversitet.

Jansson, A., Harris, P., Davey, S. L., Luthersson, N., Ragnarsson, S., & Ringmark, S. (2021). Straw as an Alternative to Grass Forage in Horses—Effects on Post-Prandial Metabolic Profile, Energy Intake, Behaviour and Gastric Ulceration. Nutrition and Management of the Horse.

Kentucky Equine Research Staff. (2020). Calculating Pasture and Forage Consumption of Horses. Hentet fra KER: https://ker.com/equinews/calculating-pasture-and-forage-consumption-of-horses/

Rochais, C., Henry, S., & Hausberger , M. (2018). “Hay-bags” and “Slow feeders”: Testing their impact on horse behaviour and. Applied Animal Behaviour Science, 52-59.