Få til indhold
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Har din hest udfordringer i sin mund?

Har din hest udfordringer i sin mund?

Der har de seneste år været et øget fokus på hestens generelle mundsundhed. Både ift. brud på slimhinden i forbindelse med ridning, optimal fodring af seniorhesten med slidte tyggeflader samt fremkomsten af tandsygdomme som EOTRH.

EOTRH – den smertefulde tandsygdom

EOTRH står for equine odontoclastic tooth resorption and hypercementosis, hvilket er navnet på tandsygdommen som kan ramme hestens fortænder, hingstetænder og i sjældne tilfælde også kindtænderne.

Tandresorption betyder, at tanden langsomt går i opløsning og hypercementosis betyder dannelse af for meget cement, som er det knoglelignende materiale der danner fæste for rodhinden, og forbinder tandroden med kæbeknoglen. Den øgede dannelse af cement kan vise sig som en stor udvækst på tanden og give misdannelse af selve kæbeknoglen.  Disse forhold kan give infektioner og tandbylder med pus, som igen forværrer tandresorptionen.

Sygdommen er progressiv, hvilket vil sige, at de synlige tegn ofte først kan ses i det fremskredne stadie. Der har de seneste år været stadig mere fokus på diagnosticering og behandling i takt med at undersøgelser viser, at især ældre heste rammes i lang højere grad end tidligere antaget. Fokus på forebyggelse er derfor også stigende.

OBS: Hvis du mistænker at din hest har udfordringer med tænder eller tandkød, bør du altid kontakte din dyrlæge eller hestetandplejer!

Hvilke heste rammes af EOTRH?

EOTRH rammer primært ældre heste, og heste med PPID/EMS, men kan også i sjældnere tilfælde ramme ellers raske yngre heste. Forskningen har dog endnu ikke kunne fastslå helt specifikke årsager til hvorfor nogle heste rammes og andre ikke gør. Forskning i forebyggelse tyder dog også på at heste, som har begrænset adgang til fold, eller som blev fodret med større mængder snittet græs eller lucerne i krybben, som grovfodererstatning, havde en større fremkomst af sygdommen. Dette skyldes den nedsatte tyggetid, og at den kortere foldtid gør at hestens hoved er sænket mod jorden i kortere tid. Tænder og gummer er derfor i kortere tid badet i spyt, som ellers fjerner foderrester mellem tænderne.

Du kan læse mere omkring hestens ædeadfærd og generelt browsing i dette blogindlæg: Græsning og browsing hos heste 

Hvordan opdager man de tidlige tegn på udfordringer i hestens mund?

Der kan opstå flere udfordringer i hestens mund, og flere kan være svære at opdage inden tilstanden er mere fremskreden. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på netop dette.

Hvis hestens slimhinder er sarte, kan de vise sig ved at hesten nemmere for sår og/eller trykninger i munden i forbindelse med ridning. Det er derfor en god ide at gøre det til at vane, at tjekke hestens mund med jævne mellemrum for at undgå uopdagede smertefulde trykmærker eller sår. Vær derfor opmærksom på om hesten viser tegn på ubehag i munden under ridning.

Hvis hestens tyggeflader er slidte pga. f.eks. alderdom eller krybbebidning, kan dette medføre nedsat ædelyst, manglende evne til at tygge og derved synke grovfoder, hvilket kan medføre vægttab. Manglende ædelyst kan også skyldes smerter fra en skadet tand, foderpakninger, sår i munden eller tandsygdomme. Hold derfor særligt øje med om hestens ædelyst ændrer sig, om hesten begynder at tabe sig, eller om hesten spytter tygget grovfoder ud igen. Skader i tænder kan bl.a. ske efter spark på folden, huller i tænderne eller infektioner, så disse kan opstå pludseligt.  

En god måde at tjekke om hesten har smerter i fortænderne, er ved at se om hesten kan og vil bide en stor gulerod over med fortænderne.

Hvordan fodrer man hesten med nedslidte eller manglende tænder?

Til disse heste bør man som udgangspunkt undgå hele korn og frø eller foder med grov struktur, da dette kan sætte sig fast i foderlommer, revner eller hulrum i tandkødet omkring tænderne og er sværere at tygge. Opblødt foder kan her være en fordel til heste med slidte tyggeflader da det gør foderet lettere at fordøje.

Hvis hesten taber sig, pga. manglende evne til at spise grovfoder, bør man kigge på at erstatte grovfoderet helt eller delvist med fintsnittet eller opblødte grovfodererstatninger som eks. Nordic Grass Fiber eller Nordic Finest Høcobs. Det kan også være gavnligt at øge mængden af foderenheder i hestens kompletfoder.

Hvis hesten mangler en enkelt tand, og er smertefri, vil de fleste kunne spise helt normalt. Mangler hesten dog størstedelen af fortænderne, vil de skulle lære at nippe græs med læber og gummer. I den forbindelse er gummernes særligt vægtige at holde sunde og stærke

Forbedring af den generelle mundsundhed

Forskning peger på at kontinuerlig tygning af strukturrigt grovfoder samt tildeling af råvarer i varierende strukturer, giver forskellig intensitet af tygning, og fremskynder sundere tandkød.

Ud over grovfoderet, kan man også hjælpe hesten via krybbefoderet.

Nordic Dental er et tilskudsprodukt, som har et højt indhold af polysakkarider, beta-glukaner, triterpener, polyphenoler, vitaminer, mineraler, sporstoffer og aminosyrer og er udviklet til at understøtte hestens generelle mundsundhed. De diætiske svampeekstrakter og svampepulver tilfører næringsstoffer til slimhinderne og tandkød samt bidrager til stærke og sunder tænder og knogler i hestens mund.

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring fodring af heste. Ved problematikker anbefaler vi altid gennemgang af hele hestens foderplan og evt management. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

 

Kilder:

https://hestetandklinikken.dk/eotrh/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37734718/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38016277/

https://thehorse.com/110622/feeding-the-eotrh-horse/

Forrige blogindlæg Tilskud til vægttab hos den overvægtige hest
Næste blogindlæg Er din hest dehydreret?