Tlf. 2520 9070
Hestens pelsskifte i efteråret
Pelsskifte er en vigtig del af hestens tilpasning til sommervejr og vintervejr, og sker normalvis to gange årligt. Især i det nordlige klima, har pelsskifte stor betydning for hestens termoregulering.
Under pelsskifte sker en udskillelse af de gamle hår, især underpelsen, der erstattes med ny pels, der oftest har en anden sammensætning og en større tæthed og længde om vinteren.
Reguleringen af pelsen i efteråret sker som tommelfingerregel fra august til november, hvor der gradvist er færre lyse timer, men er også i en vis grad afhængig af temperaturen. Længden af pelsskiftet er bl.a. afhængig af de næringsstoffer, der er tilgængelige for hesten i den pågældende periode.
Pelssætningens 3 faser
Pelssætningen inddeles i tre faser; 1) den anagene fase, 2) den catagene fase og 3) den telogene fase.
Den anagene fase kaldes også vækstfasen. Det er her håret dannes i hårsækken og vokser op mod huden, i takt med at pelsen vokser. Det er særligt i denne proces, der er behov for en øget mængde næringsstoffer i form af især B-vitaminer samt zink og kobber, altså en proces der foregår inden hesten viser store tegn på fældning.
Den catagene fase kaldes også hvilefasen. Her aftager hårvæksten betydeligt, og håret vil langsomt blive skubbet op over den øverste hud. Her er det især den rette tilgængelighed af aminosyrer samt fedtsyrer der har betydning for hårets vitalitet og styrke.
Den telogene fase er den døde fase, hvor alle celler i håret er dødt, og der ikke længere er vækst. Hestens pels er i den telogene fase imellem fældeperioderne - det vil sige størstedelen af året.
De ovenstående processer er indirekte styret af lys og temperatur, da disse to faktorer påvirker frigivelsen af melatonin fra pinealkirtlen samt prolaktin fra hypofysen. Frigivelse af melatonin undertrykker frigivelsen af prolaktin.
Melatonin og prolaktin er begge med til at styre hestens pelssætning. Melatoninsfrigivelse er primært styret af mørke, hvor prolaktin primært er styret af lys. Hvis man har en hest, der bliver såkaldt forårskuldret, spiller prolaktin typisk en rolle. De to hormoner dikterer ligeledes, om det er sommer- eller vinterpels, der sættes.
Pelssætning kræver ekstra energi og næringsstoffer
For at sætte en ny og brugbar pels, kræves en masse energi og næringsstoffer. Dette gælder især B-vitaminerne. B-vitaminer dannes normalt af mikroorganismerne i hestens stortarm. I en fældeperiode, især fra sommer til vinterpels, vil behovet for B-vitaminer være særligt vigtigt. En mangel tilstand kan potentielt resultere i, at fældningsperioden trækker ud. Da B-vitaminer også bruges i energiomsætningen ser man også ofte, at hesten bliver træt og mangler energi under ridning, hvis egenproduktionen af B-vitaminer ikke helt kan følge med.
Udover B-vitaminer, har hesten under pelsskifte, et øget behov for fedtsyrer. Hvis der opstår mangeltilstande, kan der i nogle tilfælde give tegn på uforklarlig nervøsitet eller at hesten virker mere ”tændt” end normalt under en kraftig fældning.
Gode tilskud under pelsskifte
Nordic Pure B-Plex: Et effektivt og 100% naturligt B-vitamin tilskud. B-vitaminerne sikrer en normaliseret fedtbalance i huden, og forebygger skællet og fedtet pels, der især opstår i forbindelse med fældningen. Kan ligeledes bidrage til at normalisere energiniveauet.
Nordic MEGA Vitality: Det komplette boost, der både styrker immunsystemet og optimerer fordøjelsen på mange niveauer. Især optimal forår og efterår, når hestens indre processer er under pres fra både foder- og pelsskifte, og når ændringer i vejrforholdene påvirker hestens stofskifte. Letoptagelige naturlige vitaminer og organiske mineraler.
Faktorer der kan påvirke hestens pelsskifte og næringsstofdepoter yderligere
IndvoldsparasitterIndvoldsparasitter kan have stor betydning for hestens sundhedsstatus og især immunsystemet kan være udfordret ved tilstedeværelse af for mange orm. 70 % af hestens immunforsvar sidder som celler og en del af tarmvæggen i hestens tarm. Derfor har immunforsvaret stor betydning for de gode tarmbakteriers effektivitet og evne til, at nedbryde og udskille næringsstoffer, der er behov for i forbindelse med blandt andet pelsskifte. Som en naturlig kontrol - uden brug af kemiske virkemidler anbefaler vi Nordic Parasit, som skaber ugunstige forhold for hestens parasitter.
For lille en andel fibreHvis hesten ikke indtager en tilstrækkelig mængde fordøjelige fibre i løbet af dagen, eller hvis der er længere perioder uden mulighed for tyggetid, påvirker det betingelserne for de gode mikroorganismer i hestens stortarm. Da en mangel på fordøjelige fibre oftest fører til en ubalance i hestens mave- tarmsystem, kommer det hurtigt til udtryk i forbindelse med hestens pelsskifte. Her ser man ofte en længere fældningsperiode eller øget træthed. Vi anbefaler at hesten har adgang til hø, wrap eller græs fordelt jævnt henover døgnet. Som en kilde til ekstra fibre og større diversitet i fodringen til mikroorganismerne i fordøjelsen kan man evt. tildele Nordic Finest Høcobs
Ubalance i mave- tarmsystemetHvis hesten generelt lider af ubalance mellem bakterierne i stortarmen, ses det, at nedbrydningen af foderet samt optaget af næringsstoffer påvirkes. Derfor er det vigtigt at styrke hestens bakterieflora med eksempelvis præ- og probiotika (også kaldet synbiotika) samt passende mængder grovfoder, op til et forventet pelsskifte - særligt hvis der er tegn på, at hesten har en ubalance i mavetarmsystemet. Som en god kilde til synbiotika anbefaler vi en kombination af Nordic Healthy Digestion og Nordic Biosa.
Manglende blodcirkuleringEn øget blodcirkulation, som du blandt andet kan give din hest ved massage eller strigling, øger tilgængeligheden og tilførslen af næringsstoffer til de celler der danner pelsen. Derfor kan fældningsperioden forkortes hvis hesten strigles eller masseres ofte. - Især i den første del af fældningsperioden, hvor man kan fornemme at hestens pels bliver fortykket, er det muligt at understøtte den anagene fase af fældningen ved øget blodcirkulation.
Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring fodring af din hest under pelsskifte. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.