Hvor meget vand drikker en hest?

Drikker din hest nok vand?

Kroppen består af ca. 70% vand. Vand er dermed det absolut vigtigste næringsstof for hesten. Hesten drikker og optager vand løbende hen over døgnet ligesom vand også udskilles hen over døgnet. Udskillelsen af vand sker via udåndingsluften, sved, urin og gødning. Men hvordan ved man så, hvor meget vand en hest skal drikke?

Hvor meget vand drikker en hest?

Hestens vandindtag er heldigvis noget, der er lavet en del undersøgelser på. En tommelfingerregel er, at en hest på 500kg i vedligehold drikker 25-30L vand dagligt svarende til 5-6L/100kg hest. Dette er baseret på undersøgelser lavet på heste i det man kalder den termoneutrale zone. Dvs. så snart det er over 10°C, skal man være opmærksom på, at behovet kan ligge højere. Behovet øges af forskellige faktorer og bare en ændring fra kold til varmt vejr kan fordoble væskeindtaget til 10-12L/100kg hest. Der er mange faktorer, der spiller ind i hestens væskeindtag. Faktorer som elektrolytindtag, proteinindtag, stråfoderindtag, træning, klima, transport, sygdom osv. kan alle være med til at øge behovet for vand. Har man en lakterende hoppe, spiller væskeindtaget også en vigtig rolle i mælkeproduktionen. Her vurderes det af væskeindtaget kan øges med op til 74% for at kunne følge med til mælkeproduktionen.

På grund af de ovenstående faktorer bør hesten altid have fri adgang til vand, så den selv har mulighed for at regulere sit vandindtag. Der er efterhånden flere løsninger på adgang til vand. I sommerperioden er nogle heste, så heldige at have en bæk med strømmende vand, en sø eller lignende på folden. Andre finder løsninger med store vandbaljer eller vandkopper med vandspejl, så hestene ved, hvor de kan finde vandet. Mange boksheste har vandkopper tilgængelige i boksen og baljer med vand, når de er ude på folden.

Friskt rent vand

Uanset hvilken løsning man vælger, er det vigtigt at hesten altid har adgang til rent frisk vand. Det betyder bl.a., at man skal være opmærksom på algevækst, da nogle alger udskiller giftstoffer, der kan være problematiske for heste. Derudover kan fugleklatter, hestens egen gødning eller lignende i vandet skabe problemer. Så sørg altid for at vandkopper, baljer osv. rengøres og vandet skiftes med jævne mellemrum. Har hesten adgang til sø eller bæk, må man sikre sig at vandkvaliteten er i orden.

Så er der selvfølgelig også situationer, hvor der ikke kan være konstant adgang til vand. Det kan f.eks. være, hvis man kører en tur i skoven med sin hest, er afsted til stævne eller lignende. Her må man sikre sig at tilbyde hesten vand, når det er muligt. Dette kan eksempelvis være at tilbyde hesten vand inden man sadler op og igen inden man læsser hesten for at køre hjem. Har man en hest, der ikke har den store drikkelyst, når man er ude, kan tildeling af elektrolytter eller evt. en ekstra godt opblødt/våd mash være en hjælp.

I de kolde vintermåneder kan det være en hjælp at tilbyde hesten lunkent vand. Studier viser at heste foretrækker det lunkne vand frem for det kolde vand, når det vejret er koldt. Faktisk drikker de op til 40% mere, når de tilbydes det lunkne vand frem for det kolde. Det gør til gengæld ikke den store forskel i varmt eller lunt vejr.

Heste er generelt gode til at regulere deres vandindtag, når man sørger for de rette rammer for hesten. Der er dog tilfælde, hvor man skal være særligt opmærksom. F.eks. har en hest med voldsomt efterløb risiko for at blive dehydreret på trods af, at den drikker det den plejer. Omvendt kan en hest med ubehandlet insulin resistens være i risiko for at drikke for meget ligesom heste med PPID kan udvikle en øget tørst fornemmelse. Dette handler bl.a. om hormonreguleringen.

Hvad hvis hesten ikke drikker nok?

Nogle heste mister drikkelysten, når de er i byen, eller får generelt set ikke drukket nok. Har man en hest, der generelt set ikke drikker nok (kan man bl.a. observere ved særligt tørre hestepærer, mindre fleksibel hud og lignende), er der forskellige tiltag man kan gøre for at hjælpe hesten til øget drikke lyst. Først og fremmest, er der tale om en hest, der allerede er dehydreret, er det vigtigt at ringe til dyrlægen, da det er en situation, der hurtigt kan blive alvorlig bl.a. med kolik og yderligere dehydrering til følge. Har man en sund og rask hest, der skal hjælpes på vej med drikkelysten, kan man starte med at øge mængden af salt i fodringen. Natrium, som indgår i almindeligt salt, er nemlig en vigtig faktor for drikkelysten.

Det er også en mulighed at tilbyde en mash med ekstra vand, så hesten på den måde får ekstra væske tilført. Til dette har vi gode erfaringer med både Nordic Fiber Mash og Nordic Beet Balance.

Når hesten ikke vil drikke, når man er afsted til stævner eller lignende, kan man have in mende at vandet kan smage anderledes alt efter, hvor i landet man er. Små ting som balancen mellem mineralerne i vandet, kan ændre smagen markant for hesten. Har man mulighed for at tage vand med hjemmefra i sådanne situationer, kan det være en god idé. Alternativt skal man tænke i smagsgivere til vandet, så det bliver mere attraktivt for hesten.

Nyrerne spiller en vigtig rolle

Nyrerne spiller en vigtig rolle i udskillelsen af affaldsstoffer, men de spiller faktisk også en afgørende rolle i reguleringen af væske, elektrolytter og blodtryk.

Når hesten spiser sit grovfoder og krybbefoder, nedbrydes foderet og de forskellige næringsstoffer passerer over i blodet (inkl. elektrolytter). Næringsstofferne transporteres rundt i kroppen til kroppens celler via blodet. Groft sagt fungerer blodbanerne som en motorvej for næringsstofferne, så de kommer det rette sted hen og bliver brugt inde i cellerne. Når næringsstofferne bruges i cellerne, vil der opstå en vis mængde affaldsstoffer, som lever og nyrer står for at udskille.

Nogle affaldsstoffer udskilles via leveren. De affaldsstoffer leveren ikke udskiller, føres til nyrerne via blodet. Her filtreres blodet og affaldsstofferne udskilles sammen med urinen (væske). Denne filtrering er ikke kun vigtig for udskillelsen af affaldsstoffer, men også væskebalancen og salt/elektrolytbalancen. Væskebalance og saltbalance er to forskellige ting, men alligevel indbyrdes afhængige af hinanden, og styres bl.a. af hormoner som vasopressin (også kaldet ADH) og aldosteron. Kroppen tilpasser sig de indre og ydre faktorer, og nyrerne kan derved regulere væskebalancen ved at øge udskillelsen af vand eller nedsætte udskillelsen af vand via urinen. Salte eller elektrolytter som udskilles via nyrer eller fordøjelse kan ligeledes genoptages i kroppen, hvis mængden af elektrolytter er for lav i forhold til mængden af væske.

Alle elektrolytterne er vigtige for væskebalancen, men især natrium spiller en afgørende rolle. En ting er at natrium spiller en vigtig rolle for væskebalancen i forskelligt væv, men natrium er faktisk også med til at skabe tørst. Hjernen aflæser niveauet af natrium via osmoreceptorer og hestens lyst til at drikke bliver derigennem påvirket. Det er bl.a. også derfor at den daglige tilførsel af salt (natriumchlorid) er vigtig for hestens væskebalance ligesom de resterende elektrolytter også er vigtige, når hesten sveder mere.