Mykotoksiner i hestefoder
Blog

Mykotoksiner i hestefoder

Mykotoksiner er giftstoffer, der bliver produceret af svampesporer også i dagligt tale kaldet skimmelsvampe. De mykotoksiner, der som oftest kan forevises i hestefoder, er fra svampefamilierne aspergillus (korn), penicillium og fusarium. Mykotoksiner kan have mange forskellige effekter. De kan f.eks. have en psykedelist effekt, udvindes til penicillin, der er bakteriehæmmende, eller kunne svække immunsystemet.

Mykotoksiner kan dannes i råvarerne, der anvendes i hestefoder, allerede mens de står på marken, men kan ligeledes dannes ved oplagringen af disse. Vi kender det blandt andet fra grovfoderet, der har stået varmt, hø der har været for fugtigt inden presning, eller svampevækst, der dannes på wrap (dette forefindes især efter åbning af wrappen, når disse svampe kommer i kontakt med ilt). Det er forskelligt, hvordan de forskellige typer af mykotoksiner påvirker hesten.

Fødevarestyrelsen antager at op mod 25% af alt råvareproduktion, indeholder mykotoksiner i mere eller mindre grad. Det er derfor en meget relevant problematik – også når det gælder hestefoder.

Mykotoksinernes forekomst og vækst afhænger især at klimaet. Her er det især temperatur og fugtighed, der spiller en vigtig rolle. Pesticider kan nedbringe nogle uhensigtsmæssige forekomster af bakterier, sygdomme, svampesporer og skadedyr på afgrøderne. Ulempen ved pesticiderne er bl.a. af de dermed også er med til at fjerne plantens naturlige barriere og forsvar mod den naturligt forekomne vækst af mykotoksiner – dette kan også have en betydning for plantens øvrige indhold af nyttige næringsstoffer.

Generelt set har man størst sandsynlighed for at finde mykotoksiner i råvarer som korn, majs eller ris. Der er dog risiko for mykotoksiner i en bred række råvarer – også i hø, wrap og græs (ved frisk græs er sandsynligheden meget lav). Yderligere kan der være en stor forekomst af forskellige typer af mykotoksiner i halm - især hvis halmen anvendes som strøelse i boksen, hvor der skabes bedre bakterier for væksten af svampesporerne.

Mykotoksiner er i moderate mængder usynlige, og der medfølger ikke nødvendigvis lugtgener. Ved større mængder af mykotoksiner er det muligt at spotte svampevæksten. I stråfoder vil det kunne ses som grovfoder, der støver, eller har misfarvninger.

Hvis hesten udsættes for mykotoksiner over en længere periode og mængderne overstiger hestens evne til at håndtere og udskille disse, vil det påvirke hesten negativt. Det kan bl.a. komme til udtryk som fordøjelsesproblemer og luftvejsproblemer. Flere eksperter mener f.eks. at luftvejslidelsen RAO (respiration alveolary obstruction) kan være forsaget af en længere påvirkning af mykotoksiner, der har nedsat funktionen af det nedre luftvejssystem mere eller mindre permanent.

Der er ikke de store og dybdegående forskningsundersøgelser omkring langvarig påvirkning af mykotoksiner og heste. Det menes dog, at der over tid vil ses symptomer som nedsat appetit, manglende evne til at holde huld og problemer med muskelsætning. Ligeledes kan der over tid være enkelte heste, der udvikler forstyrrelser mellem nervecellernes kommunikation og kan give neurologiske forstyrrelser, der påvirker motorikken.

De mere almindelige tendenser, der ses hos heste, der er udsat for en større mængde mykotoksiner, er et nedsat immunsystemt og påvirkning af hormonsystemet. Det kan betyde en større tendens til intolerancer og et mere følsom fordøjelsessystem (bl.a. pga. en forskudt balance mellem bakterierne i hestens stortarm).

 

Den bedste måde at nedbringe sandsynligheden for, at der i dit foder kan spores mykotoksiner er;

  • Vælg et foder hvoraf råvarerne ikke har været udsat for pesticider da dette hæmmer planternes naturlige forsvar mod svampesporerne.
  • Vælg et foder uden GMO.
  • Vælg et foder at høj kvalitet.
  • Sørg for at dit foder er opbevaret tørt og køligt. Dvs. udenfor påvirkning af en direkte varmekilde, ikke i direkte kontakt med sollys eller et koldt betongulv (der kan trække fugt til foderet).
  • Følg de specifikke foderanvisninger for det enkelte produkt.
  • Undersøg om der skulle være nogle tegn på fugt, svampesporer, misfarvninger, lugtgener eller en atypisk konsistens. Dette gælder både hestens grovfoder og krybbefoder.
  • Vælg et foder at høj kvalitet, der eventuelt hos producenten er testet for indholdet af mykotoksiner (Nordic Horse laver løbende stikprøvekontroller på alt foder)

Hvis man mistænker at hesten har været udsat for mykotoksiner, kan det være en ide at give en udrensningskur samt en ekstra støtte til immunforsvaret i en periode. Vælg en toksinbinder som kan binde affaldsstoffer så kroppen formår at udskille dem via afføringen eller urinen (via hhv. lever eller nyrer).

Det kan være forskelligt fra hest til hest, hvordan det er bedst at støtte immunforsvaret. Først og fremmest skal hesten være dækket ind med vitaminer og mineraler, da disse næringsstoffer er essentielle for hesten. Derudover er hestens fordøjelse vigtig for et velfungerende immunforsvar. Det er muligt at støtte fordøjelsen ved at tildele heste præ- og probiotika. En sådan tildeling vil ligeledes indirekte styrke udskillelsen af de affaldsstoffer, der findes i tarmsystemets indhold.

Se meget mere om præ og probiotika her;
Hvad er præ- og probiotika

En hest vil igennem livet blive udsat for mykotoksiner gennem fodringen. De usynlige uhensigtsmæssige stoffer vil som udgangspunkt i mindre til moderate mængder i en kortere periode ikke have en varig effekt hos hesten. Det er først når hesten udsættes for større mængder af mykotoksiner, at det bliver en gene. Her er den typiske problematik en langvarig udsættelse for mykotoksiner gennem hestens foder.

Derfor er det en god ide ALTID at holde øje med det foder du tildeler hesten og vurdere om der kunne være tegn på en ændring derfra. Opbevar dit foder hensigtsmæssigt og undlad al tildeling af grovfoder, der støver eller har misfarvninger.