I bloggen: Hestens unikke fordøjelsessystem samt næringsstoffernes betydning, kunne man læse om hestens unikke fordøjelsessystem samt om næringsstoffernes betydning og deres inddeling i forskellige kategorier. Hvis man ønsker at blive endnu klogere på dette område og forstå, hvordan disse næringsstoffer hver især fordøjes og absorberes i hestens krop, skal man blot læse videre i denne blog, hvor vi vil forsøge at give overblik over, hvad der helt præcist sker med hvert enkelt næringsstof.

Proteiner

Mundhule og mave

Når foderet indeholder proteiner, spaltes de til aminosyrer under fordøjelsen. Nedbrydningen starter i mavesækken, hvor saltsyre og et proteinnedbrydende enzym, kaldet pepsin, omdanner proteinerne til peptider. Pepsin virker optimalt ved en pH-værdi på 1-2. 

Tolvfingertarm og tyndtarm

Når maveindholdet er ført ind i tolvfingertarmen, stiger pH hurtigt så meget, at pepsin inaktiveres. Fordøjelsen sker herefter ved hjælp af enzymer, der har optimum ved omkring neutral pH, blandt andet trypsin og chymotrypsin fra bugspytkirtlen. Disse enzymer katalyserer den yderligere spaltning. Den videre nedbrydning sker ved hjælp af enzymer, kaldet peptidaser, som bugspytkirtlen frigiver, og herefter har vi aminosyrer.

Absorption af aminosyrer i tarmepitelet (tarmens væg af epitelceller) foregår ved aktiv transport, hvor de transporteres ind i celler sammen med natriumioner. Den aktive transport forekommer, når noget skal fra en lav koncentration til en høj koncentration, og det derfor er nødvendigt med energi, for at processen kan ske.

For at aminosyrerne kan komme herfra og helt ud i blodbanen er det som faciliteret diffusion, altså ved hjælp af transportproteiner. Derudover er det også ved hjælp af natrium-kaliumpumpen, hvor tre natriumioner pumpes med ud og to kaliumioner pumpes ind. Blodet vil herefter arbejde på at lede disse næringsstoffer ud til resten af kroppen. 

Stortarm (blindtarm og tyktarm)

De proteiner, som eventuelt passerer videre til blind- og tyktarm, er tabt som aminosyrekilde for hesten. 

Fedt

Mundhule og mave

Foderet indeholdende fedt ankommer først via mundhulen og spiserøret til maven. For at kroppen kan få gavn af fedtstofferne, skal de først nedbrydes, men nedbrydning er mere kompliceret end ved andre næringsstoffer, da fedt nemlig ikke kan opløses i vand, hvilket er en udfordring, da blodets største bestanddel er vand. 

Tolvfingertarm og tyndtarm

Når foderet ankommer til tolvfingertarmen, er den i flydende form. I tolvfingertarmen bliver den blandet med bugspyt, galde og tarmsaft. Det er først efter tilsætning af galde, bugspyt og tarmsaft, at den egentlige fordøjelse finder sted. I modsætning til mennesker har hesten ingen galdeblære, så galde kommer direkte fra leveren. Hestens lever danner kontinuerligt galde. Galdesaltene emulgerer fedtet, det vil sige, at fedtet opdeles i endnu mindre fedtdråber.

I tyndtarmen bliver tarmindholdet blandet med enzymet lipase. Bugspytkirtlen producerer dette enzym, der nedbryder triglyceriderne til glycerol og tre frie fedtsyrer. Fordi glycerol og kortkædede fedtsyrer er opløselige i vand, er det ikke noget problem at optage disse. Dog har de langkædede fedtsyrer brug for hjælp af galdesalte. Når galdesalte omgiver de langkædede fedtsyrer, bliver de omdannet til miceller. Miceller er meget små og vandopløselige partikler, hvilket betyder, at de lettere kan transporteres over tarmslimhinden. Micellerne hæfter sig til tarmepitelet (tarmens væg af epitelceller) og passerer lidt efter lidt cellemembranen ved diffusion. Diffusion er en passiv transportform, hvilket betyder, at der ikke kræves energi, da diffusionen sker fra et område med høj koncentration til lav koncentration. Man kan sammenligne det med at cykle ned ad bakke, hvilket heller ikke vil kræve energi.

Tarmslimhinden indeholder tarmceller. Inde i tarmcellerne bliver glycerol og fedtsyrerne igen bundet sammen til triglycerider. Triglycerider er fedtopløselige, og det betyder, at kroppen endnu engang har brug for hjælp for at kunne optage triglyceriderne.

Tarmvæggens celler kan pakke de hydrofobe (vandskydende) fedtstoffer ind i en indpakning af hydrofile (vandopløselige) proteiner, så de kan transporteres rundt i blodet. Denne form for fedtpakke kaldes et chylomikron. Herefter er chylomikronerne klar til at blive sendt videre ud i blodbanen, men de er dog for store til at trænge igennem kapillærerne i tarmvæggen, så de absorberes i stedet til lymfekarrene i tarmvæggen via exocytose for herefter at kunne komme til blodet. Exocytose foregår ved, at stoffet udskilles fra cellen ved sammensmeltning af vesikler (små, membranbeklædte “blærer” i tarmens celler) med cellemembranen. Blodet vil herefter arbejde på lede disse næringsstoffer ud til resten af kroppen. 

Stortarm (blindtarm og tyktarm)

Fedt, der eventuelt ikke absorberes fra tyndtarmen, er tabt som energikilde for hesten.

Kulhydrater

Mundhule og mave

Fordøjelsen af kulhydrater indledes i mundhulen efter tilsætning af spyt. Spyttet indeholder et enzym, spytamylase, men i modsætning til andre pattedyr indeholder hestens spyt ikke meget amylase. Amylase er et enzym, som nedbryder polysakkaridet stivelse til oligosakkarider. En hests spyt indeholder også bikarbonat, som er med til at neutralisere syrer i mavesækken. I mavesækken bliver oligosakkariderne blandet med pankreasamylase fra bugspytkirtlen. Her bliver de nedbrudt til disakkarider. Både spytamylase og pankreasamylase har optimum ved omkring neutral pH.

Tolvfingertarm og tyndtarmen

I tyndtarmen bliver disakkariderne spaltet til monosakkarider ved hjælp af enzymer. Hvis disakkaridet laktose skal nedbrydes, aktiveres enzymet laktase, sukrose bliver nedbrudt ved hjælp af sukrase, og maltose bliver nedbrudt ved hjælp af maltase.  De nævnte monosakkarider absorberes fra tyndtarmen. Fruktose absorberes ved faciliteret diffusion, altså ved hjælp af transportproteiner. Optagelse af glukose og galaktose i tarmepitelet (tarmens væg af epitelceller) foregår derimod ved aktiv transport, hvor de transporteres ind i celler sammen med natriumioner. For at galaktose og glukose kan komme herfra og helt ud i blodbanen er det som faciliteret diffusion, altså ved hjælp af transportproteiner. Derudover er det også ved hjælp af natrium-kaliumpumpen, hvor tre natriumioner pumpes med ud og to kaliumioner pumpes ind. Blodet vil herefter arbejde på lede disse næringsstoffer ud til resten af kroppen. 

Stortarm (blindtarm og tyktarm)

Cellulose og hemicellulose spaltes ikke af enzymer i tyndtarmen og passerer derfor ufordøjet igennem til blind- og tyktarm. Her bliver disse næringsstoffer sammen med eventuelle rester af stivelse fordøjet ved hjælp af mikroorganismer. Som indledning sker der en nedbrydning til mindre molekyler ved hjælp af enzymer, der udskilles fra mikroorganismerne. Nedbrydningsprodukterne optages og forgæres derefter inde i mikroorganismerne. Slutprodukterne ved forgæringen er kortkædede fedtsyrer, mælkesyre, kuldioxid og metan, som mikroorganismerne udskiller. Under forgæringen dannes også vitaminer, i form af C-vitamin og B-vitamin, som kan absorberes og udnyttes af hesten.

Vitaminer

De vandopløselige vitaminer absorberes primært i tyndtarmen, og denne type vitaminer kan optages direkte i blodbanen, da blodets største bestanddel er vand, og de kan derfor bevæge sig frit rundt i kroppen.

De fedtopløselige vitaminer absorberes også primært i tyndtarmen og følger samme mekanismer som fedtstoffer. Galde fra leveren vil strømme ind og nedbryde fedtet for at forberede det til absorption gennem tarmvæggen. Fordi fedtopløselige vitaminer heller ikke kan udnytte blodets vandige substans, har de brug for noget andet som hjælp til at bevæge sig rundt. Tarmvæggens celler kan pakke dem ind i en indpakning af hydrofile proteiner, så de kan transporteres rundt i blodet. Denne form for fedtpakke kaldes, som tidligere beskrevet, et chylomikron. Herefter er chylomikronerne klar til at blive sendt videre ud i blodbanen, men de er for store til at trænge igennem kapillærerne i tarmvæggen, så de absorberes i stedet til lymfekarrene i tarmvæggen via exocytose for herefter at kunne komme til blodet.

Mineraler

En del mineraler, såsom calcium, zink og magnesium kan optages gennem faciliteret diffusion, hvor de bevæger sig over cellemembranen, det vil sige fra høj koncentration til lav koncentration, ved hjælp af transportproteiner. For at mineralerne kan komme herfra og helt ud i blodbanen, er det også som faciliteret diffusion, altså igen ved hjælp af transportproteiner. Derudover er det også ved hjælp af natrium-kaliumpumpen, hvor tre natriumioner pumpes med ud og to kaliumioner pumpes ind.

Tarmens slimhinde kan begrænse optagelsen af mineraler som kobber og jern for at beskytte mod toksiske niveauer, hvilket kaldes mucosablokering, og fungerer som en vigtig sikkerhedsmekanisme.

Flere faktorer kan påvirke mineralernes absorption. Et højt indhold af jern kan hæmme optagelsen af kobber og zink, mens svovl og molybdæn kan danne forbindelser, der markant reducerer kobberoptagelsen. Derudover kan et højt indtag af svovl, hæmme optagelsen af selen.

Rådgivning

Når man forstår, hvordan næringsstofferne nedbrydes og optages, bliver det også tydeligere, hvorfor foderets kvalitet, sammensætning og tilpasning til den enkelte hest er så afgørende. En velfungerende fordøjelse er fundamentet for både sundhed, trivsel og præstation.

Kontakt os gerne på foderplan@nordichorse.dk, hvis du har behov for vejledning i fodring af din hest. Enkelte tilskud kan sjældent stå alene, hvorfor vi altid anbefaler gennemgang af hele hestens foderplan og evt. management. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.