Nordic Horse fylder 3 år!!
Blog

Nordic Horse fylder 3 år!!

Nordic Horse fylder 3 år og vi er slet ikke færdige med at vise jer hvad vi kan med rigtig hestemad 😊 

Sidste år skrev vi således;

”Nordic Horse fylder 2 år!! - og takket være jer vokser vi fortsat med lynets hast.

Vi indrømmer; det har ikke været nemt at starte dette projekt, og der har selvsagt været mange bump og udfordringer undervejs, men vi er her stadig, og vi lever i bedste velgående og vil aldrig stoppe med at være nysgerrige, lære ny viden og gå imod strømmen når det er nødvendigt, lige meget hvor meget modstand vi møder. Vores vision er at oplyse hesteverdenen om vores egne erfaringer og overbevisninger. At det fortsat lykkedes, uden at gå på kompromis med vore målsætninger, er takket være jer, både jer der giver os kamp til stregen, jer der stiller kritiske spørgsmål, og bestemt også jer der har tiltro og bakker op om vores koncept. Tak allesammen, for den store indsats, der har gjort at Nordic Horse er, hvor vi er i dag !”

Vi vokser stadig og kan slet ikke lade være med at udvikle os, ud fra alle de erfaringer vi samler ind hver eneste dag. Det er især jer og jeres hestes tilbagemeldinger der gør, at vi kan blive ved med at udvikle os i den hastighed vi stadig gør – selv efter 3 år !

Vores målsætninger er fortsat højaktuelle, og hvad vi målretter vores dagligdag efter. Ved at have fokus på hestens indre naturlige processer, kan vi styrke dens modstandskraft mod de påvirkninger, som alle heste dagligt står overfor. Samtidig fremmes de superkræfter som hesten inderst inde er født med.

Målsætninger

  1. At sammensætte et hestefoder der er velegnet til den følsomme hest, altså naturligt, nænsomt behandlet, og uden unødvendige fyldstoffer hesten ikke kan bearbejde.
  2. At styrke hestens naturlige kraftfulde ressourcer. Gennem fodring hjælpe hesten tilbage til naturen, med en god modstandskraft overfor livets udfordringer.
  3. Producere foder og tilskud, udelukkende med de bedste råvarer, hvor egenskaberne deraf bevares bedst muligt, og stadig tilbyde dette til hesteverdenen til konkurrencedygtige priser, uden at gå på kompromis med vores tanker og visioner.

Siden 2018 er der opstået nye muligheder, nye produkter og nye hænder i teamet

Nye muligheder er kommet i kraft af nye samarbejdspartnere, nye råvarer at arbejde med og nye måder at sammensætte produkterne endnu mere skånsomt end hidtil. Det betyder at vi til fulde kan udnytte råvarernes høje kvalitet til fordel for jeres heste.

Raw food er fremtiden

Særligt et produkt fortjener at blive fremhævet; et produkt der har været særligt i fokus i det forgangne år. ”Nordic Gastric Zero” er et komplet pelleteret foder, der udelukkende er sammensat af råvarer af ekstrem høj kvalitet, hvilket betyder at produktet indeholder alle de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som hesten har behov for dagligt, uden at der er tilsat noget koncentreret eller kunstigt. Nordic Gastric Zero er 100% "raw food" og er med 100% "food state" vitaminer og mineraler.

Dyrlægens valg

Yderligere er produktet sammensat til heste der har en sensitiv fordøjelse, og udfordringer i mave- tarmsystemet. Derfor har flere dyrlæger også valgt at tage produktet ind i forbindelse med deres behandlinger. Det giver dem mulighed for at supplere med en skånekost, der kan tilpasses alle heste og som er uden stivelse, og med en lille daglig udfodringsmængde. De fremhæver at de med Gastric Zero kan tildele hesten alle de næringsstoffer som der er behov for, udelukkende med råvarer og Indholdstoffer der gavner hesten, og uden at belaste hestens indre system. Samtidig kan foderet endda fremme hestens restitution og velbefindende efter fysiske udfordringer.

Ikke kun dyrlæger og fagfolk anbefaler Nordic Gastric Zero, men også jer som hesteejere har taget godt imod produktet. Især hestene viser tydelig begejstring, da de gang på gang responderer positivt på produktet, og foderets virkning er på ingen måde til at være i tvivl om. Nordic Gastric Zero er et bevis på, at naturlige, rene forarbejdede råvarer af god kvalitet, er hvad der skal til, for at fremme hestens sundhed, derfor er der selvfølgelig også flere af disse produkter på vej.

Vi brænder for det vi laver

Vores team bliver ligeledes større og større, og vi er nu en flok af entusiastiske fagfolk, med hver vores kompetencer. En flok der er større end nogensinde og som knokler for at skabe det bedste for vores kunder, forhandlere og selvfølgelig jeres heste.

Kvalitet og naturligt foder til alle heste

Så fra hobbyvirksomhed i garagen, til stort velbemandet firma, lever Nordic Horse fortsat, og nu i større format end nogensinde. Trods skepsis og tvivl omkring vores fremgangsmåder og evner, har vi igen i år vist, at modgang og kritiske øjne, gør os stærkere! Hestenes respons, lige fra den fordøjelsesmæssige problem-hest, til hesten i vedligehold, i vækst og til den hest der er absolut højtydende, viser, at vores produkter har det indhold og den kvalitet der skal til, for at fodre hesten naturligt, og alligevel have mulighed for at tilpasse det til hestenes specifikke behov. Efter tre år fortsætter vi med at bevise netop dette!  

Tak

Vi er nu flittigt aktive til messer, og holder foredrag om naturligt hestefoder over hele landet. Vi tager gerne ud til staldbesøg og tilrettelægger specifik fodring af hver enkel hest i både større og mindre stalde. Samtidig sørger vi for, altid at være parate til at besvare spørgsmål, store eller små, og kreere løsninger der ikke før er set på markedet. Med jer og jeres hestes hjælp og inspiration, skaber i grobund for at vi kan udvikle os, og fortsat kan skabe nye produkter, der er aktuelle til landets heste TAK FOR DET!