Få til indhold
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Nordic ICE Prestige – det alsidige foder

Nordic ICE Prestige – det alsidige foder

Når vi skal anbefale et kraftfoder til islænderen som bruges på konkurrencebanerne, den nøjsomme spring/dressurpony, til unghesten i vækst eller måske hesten der mangler protein fra grovfoderet; Ja, så kan anbefalingen faktisk lande på det samme foder: Nordic ICE Prestige

Kort sagt er Nordic ICE Prestige nemlig et meget alsidigt krybbefoder, som kan dække et bredt udsnit af heste og derfor også er nemt at bruge i et sammensat hestehold.

I denne blog, vil vi komme ind på, hvilke typer af heste, hvor Nordic ICE Prestige, kan være særligt velegnet og hvorfor. 

Vi anbefaler i særdeleshed produktet til disse heste:

  • Islænderheste i sport
  • Føl
  • Plage og ungheste i vækst
  • Avlshopper
  • Heste som tildeles grovfoder med lavt proteinindhold
  • Ældre heste, med behov for ekstra kalorier

For selvom Nordic ICE Prestige er udviklet med henblik på den aktive islænder - så kan produktet med fordel anvendes til andre racer også.

Sportshesten

Nordic ICE Prestige tilfører en god kombination af hurtigt og langsomt frigivet energi. Den langsomt frigivede energi kommer fra fibre og fedtsyrer, som sikrer udholdenhed og minimal ophobning af mælkesyre. Den hurtigt frigivede energi kommer bl.a. fra nænsomt bearbejdet hvedeklid, der sikrer evnen til kraftfulde præstationer, uden brug af hele korn, så vi undgår at gøre hesten varm. Denne sammensætning giver et lavt indhold af sukker og stivelse på hhv.  6,60% og 5,70% samt et højt indhold af protein på hele 15,7% til opretholdelse af muskelmasse og overlinje. Nordic ICE Prestige er nemlig også tilsat en bred vifte af aminosyrer fra både esparsette, græsser, rapsskrå og hørfrø. Her tilgodeses en høj optagelighed og udnyttelse, der sikrer gode byggesten for muskeludvikling, hud-, hov- og pelskvalitet. Det høje proteinindhold gør den også særdeles velegnet til avlshopper, føl og plage af alle racer, som har behov for ekstra tildeling af protein.

Særligt til islænderen og andre hårfagre hesteracer

Nordic ICE Prestige er nøje sammensat for at støtte op om de udfordringer der ofte kan ramme særligt islændere og koldblodsheste med store mængder kodehårer. Derfor er ICE Prestige beriget med ekstra svovl fra MSM og tang, for netop at opretholde en sund pels og hud samt stærke hove. Foderet er derfor også fri for lucerne, kornkerner, majs og soja.
Indholdet af selen er tilpasset den islandske hesterace, som generelt har et lavere behov for selen end andre hesteracer.

Doseringsskema:

Foderanvisning pr. døgn:

ICE Prestige

Hestens vægt

100 kg

200 kg

300 kg

400 kg

500 kg

600 kg

700 kg

Vedligehold

175 g

350 g

525 g

700 g

875 g

1.050 g

1.225 g

Let arbejde

200 g

400 g

600 g

800 g

1.000 g

1.200 g

1.400 g

Moderat arbejde

250 g

500 g

750 g

1.000 g

1.250 g

1.500 g

1.750 g

Hårdt arbejde

300 g

600 g

900 g

1.200 g

1.500 g

1.800 g

2.100 g

Tildeles sammen med min. 1,5-2 kg grovfoder pr. 100 kg hest dagligt

Friskt vand og saltsten bør altid være til rådighed


Avlshopper, føl og unge heste i vækst

Selvom Nordic ICE Prestige ikke er et specifikt avlsfoder, så opfylder det kriterierne for brug til denne type af heste. Særligt det højere proteinindhold i produktet understøtter både avlshoppen, og ungdyr i vækst. For avlshoppen i de sidste måneder inden foling,  kan Nordic ICE Prestige være en fordel, fordi produktet er pelleteret, og dermed ikke fylder for meget - dette er også en fordel for de unge føl, hvor pillerne er lette at tygge.  Sammensætningen sikrer en stabil og holdbar vækst, hvor hesten ikke vokser for hurtigt, men mere sammenhængende. 

Doseringsskema:

Foderanvisning pr. døgn:

ICE Prestige – til avl

Hestens vægt

100 kg

200 kg

300 kg

400 kg

500 kg

600 kg

700 kg

Drægtig hoppe*

200 g

400 g

600 g

800 g

1.000 g

1.200 g

1.400 g

Lakterende hoppe

230 g

460 g

690 g

920 g

1.150 g

1.380 g

1.610 g

Føl**

160 g

320 g

480 g

640 g

800 g

960 g

1.120 g

Plag 1-2 år**

240 g

480 g

720 g

690 g

1.200 g

1.440 g

1.680 g

*Anbefaling til drægtige hopper de sidste 3 måneder inden termin.

**Anbefaling til føl og plage skal beregnes pr. forventet voksenvægt.

Tildeles sammen med min. 1,5-2 kg grovfoder pr. 100 kg hest dagligt

Friskt vand og saltsten bør altid være til rådighed

-    

Ældre heste med øget behov for kalorier

For de ældre heste, kan Nordic ICE Prestige, være en fordel, fordi produktet er pelleteret og let at tygge. Derudover er der ikke for højt et indhold af fedt, som kan belaste en ældre hests lever unødigt. Proteinkilderne er let fordøjelige, og hjælper den ældre hest, med at opretholde sin muskelmasse og overlinje, mens hyben og MSM understøtter dens bevægeapparat. 

Ældre heste i vedligehold tildeles 200 g Nordic ICE Prestige pr. 100 kg hest dagligt.

Når grovfoderet ligger lavt på protein

I vores rådgivning har vi endvidere benyttet Nordic ICE Prestige, i foderplaner til mange andre typer af heste - simpelthen fordi det er det produkt som passer bedst til det grovfoder hesten tildeles. Her har produktet været en kæmpe succes, når der er for lidt protein i grovfoderet, og vi derfor er nødt til at kompensere herfor i krybbefoderet. 

Støtte til bevægeapparatet

Et af de vigtigste parametre for en sund og glad ridehest, er et velfungerende og holdbart bevægeapparat. Derfor indeholder Nordic ICE Prestige hyben, MSM og kisel fra brændenælde, som understøtter et sundt bindevæv og optimal ledfunktion. Det gør også foderet særligt velegnet ved hårde belastninger og konkurrenceridning, hvor der kræves ekstra af hesten og restitution er særdeles vigtigt. 
Denne understøttelse af led og sener, passer også særdeles godt til ungdyr i vækst, da sammensætningen sikrer en stabil og holdbar vækst, hvor hesten ikke vokser for hurtigt, men mere sammenhængende.  

Duft og smag i top

Den nænsomme behandling af råvarerne betyder, at ikke kun næringsstofferne er bevaret, men også de mange naturlige duft- og smagsstoffer. Det giver et pelleteret foder med en særdeles god smag som er et hit hos alle heste fra det unge nysgerrige føl til den selektive sportshest. Også den lille pillestørrelse gør, at også seniorhesten har let ved at tygge og udnytte foderet.

Nordic ICE Prestige

Sammensat med nøje udvalgte råvarer

Roefibre

Roesnitter er meget fiberrige og fibrene har bl.a. en præbiotisk effekt i hestens fordøjelse. Det vil sige, at fibrene fungerer som en madpakke for bestemte bakteriestammer i hestens fordøjelse. Derudover har roefibre et højt indhold af pektin. Pektin er en vandopløselig fiber, der forvandler sig til en gel, når det kommer i kontakt med mavesyre. Det er lige præcis det, der sker når hesten indtager roefibre. Når hesten har indtaget og tygget roesnitterne, lander de i hestens mavesæk og kommer i kontakt med mavesyren. Den gel eller slim pektin danner er med til at passe godt på slimhinderne i hestens fordøjelsessystem.

Esparsette

Esparsette er en plante i ærteblomstfamilien, som bl.a. har et meget højt indhold af kondenserede tanniner. Tanninerne stabiliserer tarmmiljøet og har en påvist virkning mod indvoldsorm. Samtidig tildeler esparsette mange langkædede fibre og er meget lav på stivelse. Esparsetten bidrager desuden med gode og letfordøjelige proteiner.

Ekstruderede hørfrø

Hørfrø er en yndet råvare i vores produkter og anvendes dels som en rigtig god kilde til kvalitetsprotein med en bred aminosyreprofil inklusive lysin – den vigtigste af de essentielle aminosyrer. Men i høj grad også som en fremragende kilde til den essentielle omega-3 fedtsyre. Derudover hjælper slimen i hørfrøene med at fremme mave- og tarmfunktionen og fibrene bidrager til at bakterier i stortarmen trives.

 

Hvedeklid

Hvedeklid består af de yderste lag af hvedekernerne, og altså ikke den stivelsesholdige kerne, som der eks. laves hvedemel af. Hvedeklid har gode ernæringsmæssige egenskaber og er især rig på B-vitaminer med et fornuftigt indhold af let fordøjelig stivelse og en smag som stort set alle heste elsker. Proteinindholdet I hvedeklid ligger mellem 13-17 % med et godt indhold af de essentielle aminosyrer lysin og metheonin.

 

Æblefibre

Udover æblefibrenes lækre smag, har de et højt indhold af pektin, der bidrager til en højere viskositet i hestens mavesæk. Når pektin kommer i kontakt med mavesyren i mavesækken, dannes et slimsekret som er gavnligt for hestens fordøjelse, og er med til at danne et beskyttende flydelag i mavesækken.

Hyben

ICE Prestige har et særligt højt indhold af hyben for at understøtte bevægeapparatet. Hyben er rige på C-vitamin og indeholder desuden galaktolipider, som er en type fedtstoffer, der er særligt gode til seniorer og sportsheste. Hyben kan derfor være et godt tilskud til heste med ledproblemer og til heste med nedsat mobilitet.


Tangmel

Tangmel er en naturlig kilde til vitaminer, mineraler, sporstoffer, aminosyrer, antioxidanter og sunde fedtsyrer. Særligt bidrager tangmel med et højt indhold af svovl.

MSM (methylsulfonylmethan)

MSM er en svovlforbindelse og en af byggestenene til keratin, som bl.a. bidrager til at opretholde hudens naturlige stærk e modstandskraft. Desuden er MSM også involveret I dannelsen af antioxidanten glutathion, som bidrager til at holde huden sund, især når den stresses udefra. Derudover medvirker MSM også til dannelsen af kollagen, som fremmer sunde led, brusk og bindevæv

Brændenælde

Brændenælde er kendt for at styrke immunforsvaret. Derudover indeholder brændenælde naturligt kisel, som styrker hudens modstandsdygtighed og fremmer hårvækst. Kisel fungerer som byggemateriale til sunde knogler, brusk og sener og er særdeles god til føl og ungheste i vækst.

Mælkebøtterod

Mælkebøtterod indeholder, udover inulin, en stor andel kalium, der er med til at regulere væskebalance i den sidste del af tarmen især. Mælkebøtterod indeholder aktive stoffer der nedsætter oppustethed og stimulerer tarmbevægelserne. Yderligere har indtag af roden en positiv effekt på tarmvæggens slimhinder, hvor en evt. irritation kan nedsættes.

Marietidsel indeholder mange bioaktive forbindelser, kaldet silymarin. Silymarin virker antioxidativt, øger udrensning i leveren og beskytter mod mangel på det vigtige antioxidant glutathion, som leveren indeholder mere af end andre organer.

Havtorne blade med blomster

Havtorn bidrager til at opretholde en normal hud og støtter funktionen af de vigtige slimhinder i især øjne og mund

Kilder:

https://www.recogen.com.my/wp-content/uploads/rosehip-journal-2012-1-1.pdf 
Therapeutic Applications of Rose Hips from Different Rosa Species - PMC (nih.gov) 
Activity of catechins and their applications | Biomedical Dermatology | Full Text (biomedcentral.com)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16258135/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/3608962/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36149938/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38003130/

https://www.ddd.dk/media/2088/lene-norman-vad.pdf

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20131751/

  

Kontakt os gerne på foderplan@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring fodring af heste. Ved problematikker anbefaler vi altid gennemgang af hele hestens foderplan og evt. management. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

Forrige blogindlæg Krybbebidning – hvorfor og hvad kan man gøre?
Næste blogindlæg Hvilket proteintilskud er det rette for din hest?