Få til indhold
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Krybbebidning – hvorfor og hvad kan man gøre?

Krybbebidning – hvorfor og hvad kan man gøre?

Har du selv en hest som krybbebider, eller kender du en hest der gør? Det kan være frustrerende som hesteejer, at være vidne til denne adfærd, og ofte kan man opleve at nogle stalde, under ingen omstændigheder vil have en krybbebider ind som pensionær.

Vi håber, at vi med denne dybdegående blog om emnet, kan skabe mere klarhed omkring denne stereotype adfærd – hvad den betyder for heste, og hvad der måske kan have udløst adfærden. Vigtigst af alt, får du her også nogle værktøjer til, hvordan du kan undgå, at din hest bliver krybbebider.

Hvad er krybbebidning

Når hesten er krybbebider, er det en stereotyp adfærd, som oftest er kronisk, efter hesten har tillært sig den. Det viser sig ved, at hesten sætter sine fortænder på sin krybbe, bokskant, træværk eller anden overflade – og sluger luft ind (vindslugning). Denne adfærd er aldrig set hos vilde heste, og opleves kun hos heste, der kommer på stald. Nogle heste kan også udøve vindslugning i fri luft, altså hvor den ikke benytter en kant, til at sætter tænderne på.

Forskere har de sidste 400 år undersøgt, hvorfor hesten udvikler denne adfærd, men vi er stadig ikke helt i mål, med at forstå, hvorfor hesten gør det. Vi er dog blevet klogere gennem årene, og til stadighed er det en af de ting, der heldigvis undersøges.

Årsager

Der mangler som sagt stadig meget forskning i, hvorfor heste bliver krybbebidere. En klar indikation er dog, at hesten udvikler den stereotype adfærd, fordi den ikke får sine naturlige adfærdsmæssige behov dækket i det management, der nu engang tilbydes hesten.

Manglende dækning af hestens naturlige behov

Fra naturens side har hesten et kraftigt adfærdsbehov for fødesøgning. Dette behov kan være udfordrende, at leve op til i nutidens opstaldningssystemer, hvor hesten ofte bruger meget tid i en boks, og foder tildeles i hønet, høbarer og krybber. Der er faktisk heste, som foretrækker hø fra hønet, frem for fri fodring med grovfoder – dette er et tegn på, at hesten forsøger at dække sin mere naturlige fødesøgningsadfærd, hvor den skal arbejde lidt for hver enkelt mundfuld, og hvor foderet/grovfoderet indtages langsommere over længere tid.

Fra naturens side spiser hesten op mod 18 timer i døgnet, og i disse timer bevæger hesten sig kontinuerligt, i sin søgning efter føde.

Ønsker du at læse mere omkring hestens fødesøgningsadfærd, kan du læse denne blog: Græsning og browsing hos heste

At hesten fra naturens side bevæger sig over mange kilometer om dagen, i sin søgen efter føde, gør også at hesten i dag, har et stort behov for bevægelse, som bør tilgodeses. Her er det vigtigt, at have fokus på tiden om dagen, hvor hesten har mulighed for bevægelse. En time i ridehallen, eller 20 minutter i en skridtmaskine, er altså ikke nok, til at dække hestens naturlige behov.

Udover et behov for fødesøgning, så har hesten også et behov for flokadfærd. Hesten har altså et socialt behov, som bør tilgodeses. Er hesten meget isoleret fra andre heste, f.eks. i en boks, så vil risikoen for, at den udvikler stereotyp adfærd såsom krybbebidning øges. Den sociale adfærd indebærer både, at den kan se andre heste OG at den kan have fysisk kontakt med andre heste. Herunder også det at hestene kan gnubbe hinanden. Går en hest alene på fold, og kan den kun have kontakt med andre heste mellem tremmerne i sin boks, er dens naturlige behov for flokadfærd altså ikke tilgodeset.

Med dette in mente, kan man tænke over, at hele 5-13% af alle heste på verdensplan  rammes af denne stereotype adfærd.

Stress

Stress er en af de helt store udløsende faktorer, når det kommer til stereotypier hos heste, herunder også krybbebidning. Der kan være mange årsager til, at en hest oplever stress, herunder også mangel på inddækning af dens naturlige behov – beskrevet i afsnittet ovenfor.

Særligt længerevarende eller kronisk stress er ofte den udløsende årsag. Dette bakkes op af, at heste som krybbebider har lavere status af kortisol i kroppen (stress-hormon), når de får lov til at krybbebide. Dette understøtter mistanken om, at krybbebidning er en stereotypi hesten udvikler, for at kompensere for stress.

Symptomer

At hesten er krybbebider, kan ofte medføre andre problematikker:

1.      Har adfærden stået på i længere tid, vil hestens fortænder i overmunden ofte være væsentligt mere nedslidte, sammenlignet med tænderne i undermunden.

2.      Nogle heste taber sig, og får svært ved at holde huld.

3.      Nogle heste får øget tendens til vindkolik, forstoppelse og andre fordøjelsesproblemer.

4.      Nogle heste udvikler gigt i temporohyoid-leddet (de små knogler, som støtter svælget)

Der er dog også heste, som krybbebider, der ingen gener eller følger har af adfærden.

Fordi heste, der krybbebider, får en større frigivelse af dopamin, kan hesten blive så afhængig af den stereotype adfærd, at den præfererer krybbebidning frem for at indtage føde, eller social kontakt med andre heste. Dette er også årsagen, til at mange heste, der krybbebider, taber sig.

Det kan være meget forskelligt, i hvor høj grad hesten har trang til at udøve den stereotypiske adfærd. Typisk vurderer man, at en hest som krybbebider, bruger mellem 15-65% af døgnet på at udøve adfærden.

Forskning har gennem årene fundet, at heste som krybbebider, har både psykiske og fysiske ændringer, sammenlignet med heste der ikke krybbebider. Både ændrede hormonniveauer, lavere indhold af leptin (hormon som regulerer appetit og belønningscenter i hjernen). Krybbebiderne har desuden ændrede dopamin receptorer i hjernen. Disse ændringer kan tyde på en tilvænning af kroppen, udløst af kronisk stress.

Vær derfor opmærksom på, at en hest der krybbebider ikke er uopdragen, ulydig eller blot et ”problembarn”. Den har nogle psykiske og fysiske ændringer i kroppen, som den ikke selv kan gøre for.

Forskning

Heldigvis er krybbebidning noget af det, som er forholdsvist undersøgt hos heste – dog mangler der stadigt rigtigt meget forskning, for at kunne klarlægge de helt præcise årsager til adfærden.

Sammenhæng med stortarmsfloraen

I et studie udgivet i 2024 fandt man, at heste som krybbebider har en forskydning mellem bakteriestammerne i stortarmen, sammenlignet med heste som ikke krybbebider. Dette kan tyde på, at mikrofloraen i hestens fordøjelseskanal, via The Gut-Brain-Axis, har indflydelse på årsagen til den stereotype adfærd.

Det som studiet dog ikke kan afgøre er, hvorvidt det er den anderledes mikroflora, som skaber krybbebidning, eller om det er krybbebidningen, der forårsager en ændret sammensætning af mikrofloraen.

Man kan dog konkludere, at det er vigtigt at have fokus på hestens stortarmsbakterier – at der er balance i disse, og at hesten har en optimal fordøjelse.

Sammenhæng mellem krybbebidning og mavesår

I et studie med føl fandt man mavesår hos 8 ud af 13 føl, som var krybbebidere. Her delte man føllene op, hvor en del af dem kun blev fodret som normalt med foder, mens andre blev tildelt et syrehæmmende tilskud. Her fandt man, at flere at de føl som havde mavesår, holdt op med at krybbebide, når mavesårene var helet op.

Hermed konkluderede forskerne, at der var en tydelig sammenhæng mellem den stereotype adfærd, og sundheden i fordøjelseskanalen. Det kan tyde på, at hesten krybbebider, for at mindske ubehag ved et eventuelt mavesår.

Dette hænger fint sammen med, at vagus nerven stimuleres ved krybbebidning, hvilket kan formindske produktionen af mavesyre. Derfor ser man flere mavesårsproblemer hos føl der krybbebider, sammenlignet med føl der ikke gør.

Flere undersøgelser gennem årene har påvist en sammenhæng mellem føls fravænning og udviklingen af stereotyp adfærd. Man bør derfor ved fravænning, være særligt opmærksom på at minimere stress, og have fokus på fodring og sociale adfærdsmuligheder.

Undersøgelser på voksne heste har vist, at heste som krybbebider, ofte har lavere pH i maven, end heste der ikke gør. Da man ved, at hesten producerer mere spyt, når den krybbebider, er tanken derfor, at krybbebidning kan være en selvregulerende buffer for det mere syreholdige maveindhold, fordi spyttet er meget basisk.

I 2019 fandt man dog, ved obducering af henholdsvis krybbebidere og ikke krybbebidere, at der ikke var nogen forskel i maveslimhinderne på de to grupper af heste. Ud fra dette vurderede man, at mavesår måske ikke nødvendigvis var årsag til krybbebidning, men at sammenhængen lå i at både mavesår og krybbebidning, blev udløst af den samme faktor – nemlig stress.

Mavesyrestimulerende hormon

Ovenstående studie på føl hænger fint sammen med et andet studie på heste, som har påvist, at krybbebidere producerer mere gastrin (mavesyrestimulerende hormon). Her blev øgningen i gastrin niveauet påvist, når hestene blev tildelt krybbefoder, hvor heste som ikke var krybbebidere, ikke havde samme øgning af gastrin ved samme fodring. Dette studie fandt dog ikke at de heste, som var krybbebidere, havde en større tendens til mavesår, end de heste som ikke havde den stereotype adfærd.

Nattesøvn

Over 5 nætter undersøgte man søvnmønsteret hos heste, som var krybbebidere, og sammenlignede det med heste uden stereotyp adfærd. Her blev hestene overvåget mellem kl. 22 om aftenen indtil kl. 6 næste morgen.

Her fandt man at de heste, som var krybbebidere, havde 48% mindre søvn stående end kontrolgruppen. Når det kom til liggende søvn, var der ingen forskel på heste, som var krybbebidere, og heste som ikke havde stereotyp adfærd. Alt i alt sov hestene med den stereotype adfærd altså mindre i løbet af natten, hvilket kan påvirke hestens indlærings- og præstationsevne. Det er dog muligt at hestene kan indhente den manglende stående søvn i løbet af døgnets resterende timer. Spørgsmålet er dog stadig, hvorvidt hestene med den stereotype adfærd – er krybbebidere fordi de er stressede pga. for lidt søvn, eller om de sover for lidt, fordi de krybbebider.

Grovfoder før krybbefoder

I et studie har man undersøgt, hvor meget krybbebidere udøvede deres stereotype adfærd, hvis de fik krybbefoder på tom mave versus, hvis de fik tildelt grovfoder 15 minutter inden tildeling af krybbefoder.

Her fandt man, at når hestene fik tildelt grovfoder forud for krybbefoder, havde de mindre trang til at krybbebide, og intensiteten af krybbebidningen faldt med denne praksis.

Man eliminerer altså ikke hestens krybbebidning ved at give grovfoder forud for krybbefoder, men man minimerer den stereotype adfærd, hvilket kan tyde på, at det er mere behageligt for hesten. Her mener forskerne, at det skyldes muligt ubehag i hestens mave, når den fodres med krybbefoder på tom mave.

Fodring

Man har fastlagt, at heste som fodres med større mængder korn, har en højere risiko for at udvikle stereotypier, hvorimod fodring hovedsageligt med fedt og fibre kan minimere risikoen.

Særligt hos nyfravænnede føl, har man set en firedobbelt risiko for udvikling af mavesår, hvis krybbefoderet havde højt indhold af korn.

I Iran, har man hos krybbebidere, undersøgt deres indhold af antioxidanter i blodet. Her fandt man, at heste som krybbebider, har lavere indhold af antioxidanter, end heste som ikke krybbebider. Dette understøtter tesen om, at oxidativt stress kan have en udløsende årsag.

I et andet forsøg blev der påvist lav selen status, via blodprøver hos de heste, som var krybbebidere, sammenlignet med heste, som ikke havde denne adfærd. Hermed blev mistanken om, at oxidativt stress kunne være en årsag til krybbebidning understøttet, da selen virker som en antioxidant i kroppen. Man skal dog ikke blot tildele ekstra selentilskud, da forgiftningsgrænsen for selen er meget lav. Man skal dog sikre sig, at hesten via foderet er korrekt dækket ind, i forhold til sit behov.

Kolik

Heste som krybbebider, har ofte en øget tendens, til at udvikle kolik. Årsagen hertil er dog endnu ikke fuldt klarlagt. Nogle forskere mener, at det kan være luften, der suges ind i fordøjelseskanalen, som kan have en effekt på tarmkanalens tendens til drejninger. En anden teori er sammenhængen mellem hjernen og fordøjelsen (The-Gut-Brain-Axis), og de ændringer som sker i krybbebiderens mikrobiome, som er med til at forøge risikoen for kolik.

Hvad kan man gøre?

Fra hesten viser de første tegn på krybbebidning, går det forholdsvist stærkt. Allerede 1-2 uger efter den viser tegn på adfærden, kan stereotypien være kronisk, og den udløsende årsag til adfærden vil ikke længere være koblet sammen med handlingen. Selvom man ændrer sit management, så hesten ikke længere påvirkes, til at udløse stereotypisk adfærd, så vil den ikke holde op igen. Derfor er forebyggelse også den vigtigste faktor, for at undgå krybbebidning hos heste.

Sådan forebygger du, at din hest udvikler krybbebidning:

·         Hesten bør kunne bevæge sig frit på fold dagligt, i samvær med artsfæller.

·         Hvis hesten tilbringer tid dagligt i en boks, bør den kunne se og røre ved en anden hest fra boksen.

·         Tildel hesten grovfoder og foder i små mængder, men ofte – fordelt over døgnet.

·         Giv hesten min. 2 kg grovfoder pr. 100 kg hest om dagen.

·         Få udviklet en udførlig og grundig foderplan, så du er sikker på, at hesten er korrekt dækket ind med alle næringsstoffer, herunder også selen.

·         Fordel hestens krybbefoder ud på flere mindre måltider, frem for få store portioner.

·         Undgå at hesten har smerter og udsættes for meget stress.

·         Brug fedt og fibre som hestens hovedenergikilder frem for sukker og stivelse.

·         Giv ikke krybbefoder på tom mave, men tildel grovfoder forinden.

·         Legetøj i boksen kan stimulere nogle krybbebidere til mindre stereotyp adfærd.

·         Påsæt evt. gummi de steder, hvor hesten krybbebider, for at minimere skade på hestens tænder.

 

Myter om krybbebidning

Krybbebidning smitter fra hest til hest – FALSK!

Dette er ikke korrekt – krybbebidning er ikke en sygdom, der kan smitte fra hest til hest. Men hvis de samme påvirkninger, som øger risikoen for at udvikle stereotyp adfærd er til stede hos flere heste, – så er det sandsynligt, at flere heste i samme stald, vil begynde at krybbebide.

Hesten krybbebider, fordi den keder sig – FALSK

Kedsomhed kan ikke udløse stereotyp adfærd, men mangel på naturlig behovsdækning kan.

Krybbebidning kan være arveligt – SANDT

Flere studier tyder på, at der kan være en genetisk relation mellem heste, som udvikler krybbebidning. Blandt fuldblodsheste er det eksempelvis 1 %, der udvikler krybbebidning, men procentsatsen er helt oppe på 7-8 % blandt nogle genetiske avlslinjer. Man mener dog ikke, at hesten absolut udvikler krybbebidning ud fra sine gener, men blot at den er genetisk prædisponeret for det. Det er altså ikke sikkert, at hesten udvikler krybbebidning alene pga. sine gener.

Man skal forhindre hesten i at krybbebide – FALSK/SANDT

Forskning har påvist, at heste som udfører stereotyp adfærd, får en lavere produktion af stresshormonet kortisol, og de får sågar en sænket hjertefrekvens. Den stereotype adfærd sænker altså hestens stressniveau. Forhindrer man adfærden, risikerer man øget stress, og dermed også øget tendens til stereotyp adfærd. Ved at bruge krybbebiderrem, som forhindrer hesten i at udøve adfærden, risikerer man altså, at hesten får sværere ved at kompensere for stress. Det samme gælder for operationer, hvor man fjerner musklerne på den forreste del af halsen, eller skærer en nerve over, så det ikke længere er fysisk muligt for hesten at krybbebide.

Men fordi heste, der krybbebider, har en øget tendens til at få kolik, er det ikke noget som bør ignoreres, eller blot ses som ligegyldigt. Man bør gennem management og fodring forsøge, at reducere stress og for meget mavesyre så meget som muligt, så hesten føler mindre trang til at krybbebide. De mekaniske metoder til at forhindre adfærden, gør det muligvis mere behageligt for os som mennesker, men det kan gøre problemet langt værre for hesten rent velfærdsmæssigt.

I en artikel fra 2009 i Applied Animal Behavior Science skrev forfatteren følgende:

attempts to inhibit this behavior through the use of anti-cribbing collars or other physical devices may significantly impact equine welfare, by reducing a horse’s ability to cope with stress without addressing the underlying cause.”

 

Kontakt os gerne på foderplan@nordichorse.dk, hvis din hest har problemer med nervøs adfærd. Enkelte tilskud kan sjældent stå alene, hvorfor vi altid anbefaler gennemgang af hele hestens foderplan og evt. management. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

 

Kilder:

Albright, J. D., Witte, T. H., Rohrbach, B. W., Reed, A., & Houpt, K. A. (2016). Efficacy and effects of various anticrib devices on behaviour and physiology of cribbiting horses. Equine Veterinary Journal48(6), 727-731. doi.org/10.1111/evj.12534

Albright, J. D., Mohammed, H. O., Heleski, C. R., Wickens, C. L., & Houpt, K. A. (2009). Cribbiting in US horses: breed predispositions and owner perceptions of aetiology. Equine veterinary journal41(5), 455-458. doi.org/10.2746/042516409X372584

Archer, D. C., Pinchbeck, G. L., French, N. P., & Proudman, C. J. (2008). Risk factors for epiploic foramen entrapment colic: an international study. Equine veterinary journal40(3), 224-230. doi.org/10.2746/042516408X266079

Bachmann, I., P. Bernasconi, R. Herrmann, M. Weishaupt and M. Stauffacher (2003). "Behavioural and physiological responses to an acute stressor in crib-biting and control horses." Applied Animal Behaviour Science 82: 297 - 311

Bulens, A., S. Van Beirendonck, J. Van Thielen and B. Driessen (2013). "The enriching effect of non-commercial items in stabled horses." Applied Animal Behaviour Science 143: 46 - 51

Cabib, S., L. Giardino, L. Calza, M. Zanni, A. Mele and S. Puglisi-Allegra (1998). "Stress promotes major changes in dopamine receptor densities within the mesoaccumbens and nigrostraiatal systems " Neuroscience 84(1): 193 - 200

Clegg, H., P. Buckley, M. Friend and P. McGreevy (2008). "The etholgical and physiological characteristics of cribbing and weaving horses." Applied Animal Behaviour Science 109: 68 - 76.

Cooper, J. and M. Albentosa (2005). "Behavioural adaptation in the domestic horse: potential role of apparently abnormal responses including stereotypic behaviour." Livestock Production Science 92: 177 - 182.

Daniels, S. P., Scott, L., De Lavis, I., Linekar, A., & Hemmings, A. J. (2019). Crib biting and equine gastric ulceration syndrome: Do horses that display oral stereotypies have altered gastric anatomy and physiology?. Journal of Veterinary Behavior30, 110-113. doi.org/10.1016/j.jveb.2018.12.010

De la Rua-Domenech, R., Mohammed, H. O., Cummings, J. F., Divers, T. J., De Lahunta, A., & Summers, B. A. (1997). Intrinsic, management, and nutritional factors associated with equine motor neuron disease. Journal of the American Veterinary Medical Association211(10), 1261-1267.

Elia, J., H. Erb and K. Houpt (2010). "Motivation for hay: Effects of a pelleted diet on behaviour and physiology of horses." Physiology and Behavior 101: 623 - 627

Freymond, S. B., Bardou, D., Briefer, E. F., Bruckmaier, R., Fouché, N., Fleury, J., ... & Bachmann, I. (2015). The physiological consequences of crib-biting in horses in response to an ACTH challenge test. Physiology & behavior151, 121-128. doi.org/10.1016/j.physbeh.2015.07.015

Gillham, S. B., Dodman, N. H., Shuster, L., Kream, R., & Rand, W. (1994). The effect of diet on cribbing behavior and plasma β-endorphin in horses. Applied Animal Behaviour Science41(3-4), 147-153. doi.org/10.1016/0168-1591(94)90019-1

Hausberger, M., E. Gautier, C. Muller and P. Jego (2007). "Lower learning abilities in stereotypic horses." Applied Animal Behaviour Science 107: 299-306.

Hausberger, M., H. Roche, S. Henry and E. Visser (2008). "A review of the human–horse relationship." Applied Animal Behaviour Science 109: 1 – 24

Houpt, K.A. 2012. Motivation for cribbing by horses. Animal Welfare 21:1-7.

Hemmann, K., Raekallio, M., Vainio, O., & Juga, J. (2014). Crib-biting and its heritability in Finnhorses. Applied Animal Behaviour Science156, 37-43. doi.org/10.1016/j.applanim.2014.04.008

Hemmann, K. E., Koho, N. M., Vainio, O. M., & Raekallio, M. R. (2013). Effects of feed on plasma leptin and ghrelin concentrations in crib-biting horses. The Veterinary Journal198(1), 122-126. doi.org/10.1016/j.tvjl.2013.06.002

Hemmings, A., S. McBride and C. Hale (2007). "Perseverative responding and the aetiology of equine oral stereotypy." Applied Animal Behaviour Science 104: 143 - 150.

Houpt, K. A. (2012). Motivation for cribbing by horses. Animal Welfare-The UFAW Journal21(1), 1 doi.org/10.7120/096272812799129367

Kirsty, R., Andrew, H., Meriel, M. C., & Catherine, H. (2015). Cognitive differences in horses performing locomotor versus oral stereotypic behaviour. Applied Animal Behaviour Science168, 37-44. doi.org/10.1016/j.applanim.2015.04.015

Krisová, Š., Žert, Z., & Žuffová, K. (2015). Assessment of modified Forssell’s myectomy success rate in the treatment of crib biting in horses. Acta Veterinaria Brno84(1), 63-69. doi.org/10.2754/avb201585010063

Lebelt, D., Zanella, A. J., & Unshelm, J. (1998). Physiological correlates associated with cribbing behaviour in horses: changes in thermal threshold, heart rate, plasma βendorphin and serotonin. Equine Veterinary Journal30(S27), 21-27. doi.org/10.1111/j.2042-3306.1998.tb05140.x

Leme, D., A. Parsekian, V. Kanaan and M. Hotzel (2014). "Management, health, and abnormal behaviors of horses: A survey in small equestrian centers in Brazil." Journal of Veterinary Behavior In Press: 1 - 5

Litva, A., Robinson, C. S., & Archer, D. C. (2010). Exploring lay perceptions of the causes of cribbiting/windsucking behaviour in horses. Equine veterinary journal42(4), 288-293. doi.org/10.1111/j.2042-3306.2009.00025.x

Mason, G. (1991). "Stereotypies: a critical review." Animal Behavior 41: 1015 - 1037.

Malamed, R., Berger, J., Bain, M. J., Kass, P., & Spier, S. J. (2010). Retrospective evaluation of cribbiting and windsucking behaviours and ownerperceived behavioural traits as risk factors for colic in horses. Equine Veterinary Journal42(8), 686-692. doi.org/10.1111/j.2042-3306.2010.00096.x

Martínez-Aranzales, J.R., M. Córdoba-Agudelo, and J.E. Pérez-Jaramillo. 2024. Fecal microbiome and functional prediction profiles of horses with and without crib-biting behavior: A comparative study. Journal of Equine Veterinary Science:105198.

McBride, S. D., & Hemmings, A. (2005). Altered mesoaccumbens and nigro-striatal dopamine physiology is associated with stereotypy development in a non-rodent species. Behavioural brain research159(1), 113-118. doi.org/10.1016/j.bbr.2004.10.014

McCall, C. A., Tyler, P. J., McElhenney, W. H., & Fenn, T. R. (2009). Effect of hourly concentrate feed delivery on crib-biting in horses. Journal of equine veterinary science5(29), 427-428. doi.org/10.1016/j.jevs.2009.04.123

McGreevy, P., & Nicol, C. (1998). Physiological and behavioral consequences associated with short-term prevention of crib-biting in horses. Physiology & behavior65(1), 15-23. doi.org/10.1016/S0031-9384(98)00070-5

McGreevy, P. D., & Nicol, C. J. (1998). The effect of short term prevention on the subsequent rate of cribbiting in Thoroughbred horses. Equine Veterinary Journal30(S27), 30-34. doi.org/10.1111/j.2042-3306.1998.tb05142.x

McGreevy, P. D., & Nicol, C. J. (1998). Prevention of cribbiting: a review. Equine Veterinary Journal30(S27), 35-38. doi.org/10.1111/j.2042-3306.1998.tb05143.x

Moeller, B., C. McCall, S. Silverman and W. McElhenney (2008). "Estimation of Saliva Production in Crib-Biting and Normal Horses." Journal of Equine Veterinary Science 28(2): 85 - 90.

Moore-Colyer, M. J. S., Hemmings, A. N. D. R. E. W., & Hewer, N. (2016). A preliminary investigation into the effect of ad libitum or restricted hay with or without Horslyx on the intake and switching behaviour of normal and crib biting horses. Livestock Science186, 59-62. doi: doi.org/10.1016/j.livsci.2015.07.021

Nagy, K., Bodó, G., Bárdos, G., Bánszky, N., & Kabai, P. (2010). Differences in temperament traits between crib-biting and control horses. Applied Animal Behaviour Science122(1), 41-47. doi.org/10.1016/j.applanim.2009.11.005

Nagy, K., Bodo, G., Bardos, G., Harnos, A., & Kabai, P. (2009). The effect of a feeding stress-test on the behaviour and heart rate variability of control and crib-biting horses (with or without inhibition). Applied Animal Behaviour Science121(2), 140-147. doi.org/10.1016/j.applanim.2009.09.008

Nicol, C. J., Davidson, H. P. D., Harris, P. A., Waters, A. J., & Wilson, A. D. (2002). Study of crib-biting and gastric inflammation and ulceration in young horses. Veterinary record151(22), 658-662. doi.org/10.1136/vr.151.22.658

Normando, S., L. Meers, W. Samuels, M. Faustini and F. Odberg (2011). "Variables affecting the prevalence of behavioural problems in horses. Can riding style and other management factors be significant?" Applied Animal Behaviour Science 133: 186 - 198.

Parker, M., Redhead, E. S., Goodwin, D., & McBride, S. D. (2008). Impaired instrumental choice in crib-biting horses (Equus caballus). Behavioural Brain Research191(1), 137-140. doi.org/10.1016/j.bbr.2008.03.009

Omidi, A., Jafari, R., Nazifi, S., Parker, M. O. (2018). Potential role for selenium in the pathophysiology of crib-biting behavior in horses. Journal of Veterinary Behaviour, 23, 10-14

Redbo, I., Redbo-Torstensson, P., Ödberg, F. O., Hedendahl, A., & Holm, J. (1998). Factors affecting behavioural disturbances in race-horses. Animal Science66(2), 475-481. doi.org/10.1017/S1357729800009644

Rendon, R. A., Shuster, L., & Dodman, N. H. (2001). The effect of the NMDA receptor blocker, dextromethorphan, on cribbing in horses. Pharmacology Biochemistry and Behavior68(1), 49-51. doi.org/10.1016/S0091-3057(00)00437-8

Saito, Y., & Amaya, T. (2019). Symptoms and management of temporohyoid osteoarthropathy and its association with crib-biting behavior in 11 Japanese Thoroughbreds. Journal of Equine Science30(4), 81-85. doi.org/10.1294/jes.30.81

Sarrafchi, A. and H. Blokhuis (2013). "Equine stereotypic behaviors: Causation, occurrence, and prevention." Journal of Veterinary Behavior 8: 386 - 394.

Scantlebury, C. E., Archer, D. C., Proudman, C. J., & Pinchbeck, G. L. (2015). Management and horselevel risk factors for recurrent colic in the UK general equine practice population. Equine Veterinary Journal47(2), 202-206. doi.org/10.1111/evj.12276

Vecchiotti, G. and R. Galanti (1986). "Evidence of heredity of cribbing, weaving and stall-walking in thoroughbred horses." Livestock Production Science 14: 91-95.

Waran, N., N. Clarke and M. Farnworth (2008). "The effects of weaning on the domestic horse (Equus caballus)." Applied Animal Behaviour Science 110: 42 - 57

Waters, A. J., Nicol, C. J., & French, N. P. (2002). Factors influencing the development of stereotypic and redirected behaviours in young horses: findings of a four year prospective epidemiological study. Equine veterinary journal34(6), 572-579. doi.org/10.2746/042516402776180241

Whisher, L., Raum, M., Pina, L., Pérez, L., Erb, H., Houpt, C., & Houpt, K. (2011). Effects of environmental factors on cribbing activity by horses. Applied Animal Behaviour Science135(1-2), 63-69. doi.org/10.1016/j.applanim.2011.09.001

Wickens, C. L. (2009). Investigation of specific stereotypic behaviors in horses. Michigan State University.

Wickens, C. L., & Heleski, C. R. (2010). Crib-biting behavior in horses: a review. Applied Animal Behaviour Science128(1-4), 1-9. doi.org/10.1016/j.applanim.2010.07.002

Wickens, C. L., McCall, C. A., Bursian, S., Hanson, R., Heleski, C. R., Liesman, J. S., ... & Trottier, N. L. (2013). Assessment of gastric ulceration and gastrin response in horses with history of crib-biting. Journal of Equine Veterinary Science33(9), 739-745.

Næste blogindlæg Nordic ICE Prestige – det alsidige foder