Naturlig forebyggelse mod orm
Blog

Naturlig forebyggelse mod orm

Naturligt forsvar mod parasitter - med den rette strategi kan du være med til naturligt at beskytte hesten som går på græs.

Byrden for heste på græs kan være stor, og kan skabe problemer i hestens fordøjelsessystem. Problemet kan afhjælpes ved ægtælling hos dyrlægen, men med den rette daglige management, kan du være med til at forebygge problemet.

Det er forskelligt, hvor plaget den enkelte hest er af problemet. Nogle udviser konsekvent høje tal ved gødningsprøver, hvor andre heste altid ligger lavt. Hestene er til dels påvirket af deres genetik i den henseende, men den daglige management har en enormt stor betydning for, hvad gødningsprøverne viser. Via en gødningsprøven kan dyrlægen lave en ægtælling, så man ved, hvordan det ser ud hos den enkelte hest. Med den rette daglige management, kan du være med til at forebygge problemet.

En stor orme-byrde kan vise sig som følgende;

  • Hesten begynder at tabe fylde omkring ribbenene, men er udspilet over bugen
  • Tør eller fedtet hud samt mat og strittende pels
  • Hos nogle heste, væskefyldte led
  • Hos føl og ungheste kan det give nedsat vækst
  • I værste tilfælde alvorlige fordøjelsesproblemer 

Der er en række forholdsregler der kan tages i forbindelse med at mindske presset, mens hestene går på græs;

  • Opdeling af folde, eller foldskifte
  • Rotationsgræsning
  • Stribegræsning med bagkant
  • Folde der er passende i størrelse, afhængigt af antal heste
  • Afgræsning af drøvtyggere (da disse ikke er påvirket af samme typer parasitter som heste)
  • Opsamling af gødning på foldene
  • Hæv grovfoderet fra jorden
  • Tildele foder eller tilskud, der skaber et ugunstigt miljø for orm.

Der er flere undersøgelser der konstaterer, at tildelingen af særlige råvarer eller tilskud kan nedsætte ormepresset for de græssende heste, og ligeledes skabe ugunstige forhold for parasitter.

Kondenserede tanniner

Råvarer der indeholder en stor andel kondenserede tanniner er blevet undersøgt i studier med henblik på virkningen overfor indtrængende, og har vist sig effektivt.

Et eksempel på en råvare med en stor andel kondenserede tanniner er esparsette, som eksempelvis :

Den effektive mængde er afhængig af kvaliteten af esparsetten og dens indhold af kondenserede tanniner. Ved den esparsette vi anvender i vores produkter, er det nødvendigt at tildele 20 gram pr 100 kg hest dagligt i minimum 30 dage for naturlig forebyggelse.

Ovenstående skaber ugunstige forhold i tarmen, der betyder at parasitter ikke formår at formere sig effektivt, og dermed nedsættes ormepresset for hesten selv, og dens foldkammerater.

Aktive stoffer der skaber et ugungstigt miljø for orm

Ligeledes har andre særlige aktive stoffer vist sig at skabe disse ugunstige forhold i hestens tarm. Dette ser vi blandt andet ved urtekombinationer som Nordic ParaXit.

Ved en tildeling af to gange anbefalet kur, af 7 dages varighed, er det muligt at opbygge et indhold af aktive stoffer i hesten tarm, der skaber mulighed for at reducere ormepresset.

 

OBS: God foldhygiejne og hestens generelle trivsel vil have indflydelse på effekten af esparsette og urter. Vi anbefaler derfor altid at kombinere produkterne med traditionelle gødningsprøver. Kontakt dyrlægen ved tvivl om hestens generelle sundhed. 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål til naturlig forebyggelse af orm. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.