Har din hest brug for hjælp til udrensning?
Blog

Har din hest brug for hjælp til udrensning?

Om hesten har brug for udrensning er et kontroversielt emne, og som med alt andet vil det afhænge af den enkelte hest. Som udgangspunkt er hestens krop selvrensende, men for nogle heste kan det være en fordel at understøtte denne proces. 

Vilde heste indtager udrensende urter og planter, som typisk vokser på de tidspunkter af året, hvor hesten naturligt kan have brug for understøttelse af de udrensende organer. Hvis deres tarmflora er i ubalance, ser man også at de f.eks. spiser ler. Ler binder uønskede affaldsstoffer, balancerer pH og balancerer maven. - Der bringes altså gode ting ind i kroppen som kan tage de dårlige ting med ud. Problemet er bare, at vores heste ofte får for lidt af ”det gode” og for meget af ”det dårlige”, og derfor kan deres udrensende organer i perioder have brug for ekstra støtte. Hvis vores heste levede i naturen, ville de selv finde bestemte planter og ler, der hjælper med at fjerne affaldsstoffer, men desværre er det meget få heste der har denne mulighed på de folde vi kan tilbyde dem.  

Hvor kommer ”det dårlige” fra?

Affaldsstoffer ophobes som en direkte konsekvens af stress og miljøfaktorer, som din hest udsættes for på daglig basis. - Herunder træning, transport, skader, overvægt, bivirkninger fra smertestillende og andre lægemidler, eksponering for kemiske stoffer og forurening (herunder sprøjtegifte, ormekure og vacciner).  Herudover kan heste indtage uønskede stoffer fra planter, stråfoder og krybbefoder.

Hvad sker der hvis hesten indtager og/eller ophober for mange affaldsstoffer?

Indtag og ophobning af affaldsstoffer, uanset oprindelsen, forringer cellulær sundhed på mange niveauer. Dette kan have en negativ indvirkning på fordøjelsen og endda hestens bevægelser og koordination, men kan også forringe heling, immun funktion, hormonsystem, ydeevne, kropstilstand og vævs reparation. Andre problemer som intolerancer, luftvejsproblemer osv. kan også være en direkte konsekvens af affaldsstoffer.


Overvægt og affaldsstoffer

Generelt set er en overvægtig hest lig med en højere ophobning af affaldsstoffer. Årsagen til dette er, at fedt har en tendens til at lagre affaldsstoffer, hvilket bremser frigivelsen af ​​dem i kredsløbet over tid. Fedt er en god ting og nødvendig for alle heste, men en for stor mængde skaber problemer. Så tænk på, at et vægttab er med til at detoxe din hest. Når hesten taber sig, vil affaldsstofferne frigives, og i denne proces kan det være gavnligt at understøtte leveren, som vil være på ekstra arbejde i perioden. Derudover er det vigtigt, under et vægttab, at hestens foder er antiinflammatorisk.

Motion, eller mangel på samme, er en stor bidragyder til fjernelse eller ophobning af affaldsstoffer. Korrekt motion stimulerer hestens krop på mange niveauer fra fordøjelse til mental sundhed og kredsløb, hvilket hjælper med at frigive og fjerne affaldsstoffer. 

De 5 primære organer, der hjælper hestens krop til at udskille uønskede stoffer

Leveren:

Leverens fornemmeste opgave er at opretholde en indre balance i hestens krop. Det er estimeret at leveren varetager 500 forskellige funktioner - herunder filtrering af blodet og nedbrydning af affaldsstoffer. 

Leverens evne til at filtrere affaldsstoffer kan blive kompromitteret af:

  • fodring med forarbejdet korn og harsk fedt/olie
  • stor ormebyrde
  • kemiske stoffer fra f.eks. gødning, pesticider og herbicider
  • fodertoksiner (skimmel, svamp, konserveringsmidler, tilsætningsstoffer, farvestoffer, smagsstoffer osv.)
  • lægemidler (steroider, antibiotika, vacciner, ormemidler)
  • indtagelse af giftige planter
  • forurening og miljøgifte (udstødningsgasser, rengøringsmidler, visse fluesprays og plejeprodukter, tungmetaller mm)

Til udrensning og understøttelse af leveren anbefaler vi Nordic Hepa.

Nyrer:

I nyrerne filtreres hestens blod. Her udskilles bl.a. de omsatte stoffer fra leveren, men nyrerne har også selv evnen til at omsætte og udskille stoffer. Fordi nyrerne fjerner de giftstoffer, som leveren filtrerer, giver det mening at hjælpe nyrerne med at holde trit med den øgede belastning ved en leverudrensning.

Derudover kan det for nogle heste være gavnligt at fremme virkningen af ​​nyrerne og hjælpe med at øge uringennemstrømningen for at eliminere problemer som f.eks. ødemer i benene, som er opstået pga. overdrevet krybbefodring, og manglende motion.

Til udrensning og understøttelse af nyrerne anbefaler vi Nordic Rena.

Hud & lymfesystem:

Huden består af millioner af mikroskopiske bakterier, som hjælper med til at fjerne affaldsstoffer fra kroppen.

Hestens overfladiske lymfesystem ligger lige under huden, og det dybtliggende lymfesystem ligger længere inde. Det er et sirligt system, som primært sørger for at transportere overskydende væske (lymfe) fra væv og organer tilbage til blodet. Lymfe systemet er desuden en vigtig del af hestens immunforsvar, og jo mere flow der er i lymfe systemet, jo hurtigere og mere effektivt kan immun cellerne aktiveres. Lymfe systemet er også med til at bortskaffe affaldsstoffer som f.eks. døde celler.

Hestens lymfesystem er anderledes end menneskers på ét vigtigt punkt. Det er nemlig bygget til langt mere fysisk bevægelse for at fungere optimalt. Derfor er især motion vigtigt, men også massage bidrager til bedre gennemstrømning i hud og lymfesystem og dermed også bedre udrensning af affaldsstoffer.

Et resultat af dårligt flow i lymfe systemet kan f.eks. være hævede ben.

Til understøttelse af lymfe systemet anbefaler vi Nordic Lymphatic, og i nogle tilfælde af ødemer kan Nordic Rena også være et godt supplement.

Tarmen:

Tarmceller og tarmbakterier er også i stand til at omsætte/nedbryde uønskede stoffer. Derudover er tarmen medvirkende til at føre de stoffer, der blev udskilt i leveren videre ud med afføringen.

Problemer som kan give anledning til behov for udrensning, er uønskede stoffer i hestens fordøjelsessystem. Uønskede stoffer kan bl.a. dannes i hestens grovfoder eller råvarer til krybbefoder. Det kan du læse meget mere om her: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/mykotoksiner-i-hestefoder

Et almindeligt symptom på uønskede stoffer i hestens fordøjelsessystem er løs mave og oppustethed, men andre symptomer som beskrevet længere oppe (se under: Hvad sker der hvis hesten indtager og/eller ophober for mange affaldsstoffer?) ses også som en direkte konsekvens.

Generelt er ubalance i hestens tarmflora et problem. Når hestens foder ændrer sig, ændrer balancen i hestens tarmbakterier sig også. Bakterier som ikke længere er nødvendige eller bakterier som ikke kan overleve i det nyskabte miljø, vil dø og dermed frigive andre uønskede stoffer. I en normal situation forhindres disse uønskede stoffer i at forlade mave-tarmkanalen på grund af tarmslimhinden. Men hvis der opstår stor ubalance i tarmfloraen og dermed stor udskillelse af disse uønskede stoffer, vil de være i stand til at trænge ind i blodbanen, hvilket kan være problematisk i flere henseender.

Et effektivt tilskud til heste som har brug for udrensning og stabilisering af tarmsystemet er Nordic Strong Clean Balance.

Hvornår skal man udrense, og hvornår skal man ikke

Heste med et sundt immun system, uden helbredsmæssige udfordringer, som får rigeligt rent vand, tilpas motion, krybbefoder uden tilsætningsstoffer samt adgang til uforurenet stråfoder/græsser/urter, bør kun have brug for udrensning efter sygdom eller langvarig stress.

Til alle andre heste kan vi anbefale en forebyggende udrensning to gange årligt. Gerne forår og efterår, når hestens indre processer også er under pres fra både foder- og pelsskifte, og hvor hesten måske har fået en ormekur. Her kan med fordel anvendes Nordic Hepa eller Nordic Strong Clean Balance.

Derudover kan der opstå specifikke udfordringer, med lever, nyrer, lymfesystem eller tarmsystem, som kræver en mere specifik udrensningskur.

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du er i tvivl om din hest kan have gavn af en udrensning. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.