Få til indhold
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Hjælp, min hest vil ikke spise sit stråfoder

Hjælp, min hest vil ikke spise sit stråfoder

Vi får med jævne mellemrum henvendelser fra hesteejere, der står med en hest, som ikke længere vil spise sit hø eller wrap. Nogle gange er det alt foder, hesten siger nej tak til, mens det i andre tilfælde går fint med at spise græs og krybbefoder. Når hestene går fra deres foder, er der oftest forskellige faktorer, der kan være i spil.

Den hygiejniske kvalitet af stråfoderet

Det er vigtigt at sikre sig, at det hø eller wrap man tilbyder hesten er af høj hygiejnisk kvalitet. Ofte vil man kunne se eller lugte problemer med stråfoderet. Det skal dufte godt, må ikke støve og må ikke have våde plamager eller hvide pletter af svampesporer og lignende. Sådanne udsving i den hygiejniske kvalitet er nogle heste hurtige til at opfange, og det er vigtigt at reagere, hvis hestens ædelyst på stråfoderet forsvinder. Er det tilfældet, skal stråfoderet skiftes ud med noget af bedre kvalitet, og det vil i en overgang være en god idé at støtte hestens fordøjelse med et produkt som Nordic Strong Clean Balance.

Har du sikret dig stråfoder af god hygiejnisk kvalitet til en hel sæson, er det ligeledes vigtigt, at du vedligeholder den kvalitet ved korrekt opbevaring. I efterårs- og forårsmånederne er det en god idé at være ekstra opmærksom på de åbne wrapballer. Holdbarheden falder nemlig drastisk ved de åbne baller, når vejret er lunt set ift. til de kolde vinterdage.

Vil du vide mere om vigtigheden af god kvalitets grovfoder, kan du læse mere her:
Hjælp, min hest har fået løse hestepærer

Er der problemer i hestens mundhule?
Er der godt styr på kvaliteten af stråfoderet, kan det være en god idé at undersøge, hvilke andre årsager der kan ligge til grund for den manglende ædelyst. Her er hestens mundhule relevant at være opmærksom på. Der kan være problemer med tænderne, der giver ubehag, når hestens skal tygge sit grovfoder, eller der kan være problemer med spænding eller nedsat bevægelighed omkring kæbe og nakke, der giver anledning til ubehag for hesten og gør det besværligt at tygge.

Her er det selvfølgelig vigtigt, at kontakte hestens tandlæge med henblik på at få undersøgt munden og adresseret eventuelle problemer. Hvis det viser sig, at der er udfordringer i mundhulen, som tager tid at få adresseret, kan man i mellemtiden tilpasse fodringen, så det er så behageligt som muligt for hesten at indtage føde. Har man mulighed for at anskaffe et fintsnittet stråfoder, der er nemt for hesten at tygge, kan dette være en hjælp. Det kan i en periode være relevant med opblødte måltider for at sikre at hesten indtager tilstrækkeligt med fordøjelige fibre.

Til opblødte måltider og let støtte til appetitten kan disse produkter anvendes:

Fordøjelsesproblemer og sarte slimhinder

Fordøjelsesproblemer og dertilhørende ubehag i hestens fordøjelsessystem kan også give ændringer i hestens ædelyst. Her kan det være et spørgsmål om, at indtaget af hø eller wrap forbindes med ubehag og hestens indtag dermed sænkes eller helt ophører. Her ses det i nogle tilfælde, at der er en ændring i ædelysten på krybbefoderet, hvor hesten prioriterer de mere sødt-smagende produkter frem for de gode fiberholdige produkter, der er brug for.

Oplever man at hesten er blevet direkte kræsen på både stråfoder og krybbefoder, er det vigtigt at undersøge, hvorfor adfærden er opstået:
Hjælp, min hest er kræsen

Er der tale om en hest, der har haft fordøjelsesproblemer over længere tid, vil vi ofte kigge på hestens krybbefodring og lave relevante tilpasning heri. Er der tale om hest med sarte slimhinder, mere eller mindre kroniske fordøjelsesproblemer eller en historik med skader på slimhinden i mavesækken, vil vi som regel kigge i retning af et komplet foder som Nordic Gastric Zero. For nogle heste er den enkelte løsning det, der skal til for at ædelysten på stråfoderet kommer tilbage, mens andre har brug for yderligere hjælp for at komme helt i mål. I sådanne tilfælde kan tilskud som eksempelvis Nordic Gastric Aid komme på tale.

Du kan læse mere om emnet her:

Hestens mavesæk og slimhinderne i hestens fordøjelsessystem

Uro i hestens miljø og management

For nogle heste kan den manglende ædelyst opstå, hvis hesten ikke trives i det miljø den befinder sig i. Her kan stressniveauet blive så højt for hesten, at appetitten på stråfoder daler og for nogle heste kan det ende helt ud i, at de stopper med at spise. Det er individuelt fra hest til hest, hvad der skal til for at sikre god trivsel, og her er det vigtigt at forholde sig til den enkelte hest og det miljø den befinder sig i for at afgøre, hvordan problemet løses bedst muligt.

Har du en sensitiv hest, der har brug for ekstra støtte, kan du læse mere om forskellige tiltag her:
Den nervøse hest

Efter sygdomsforløb
Vi ser relativt ofte at heste mister appetitten på deres stråfoder efter sygdomsforløb. Dette sker ofte selvom hesten er færdigbehandlet, erklæret rask og tilbage i sit vante miljø. Hvad de præcise årsager bag denne adfærd er, kan være forskellige fra hest til hest og hvilket forløb den har været igennem. Vi ser dog en ret stor fællesnævner, og det er, at finder vi bare ét foder hesten gerne vil spise, kommer ædelysten på stråfoderet og krybbefoder stille og roligt tilbage.

Ofte kan vi vække hestens appetit ved at tilbyde forskellige muligheder, der ved duft eller smag kan vække hestens ædelyst en smule. Her ser vi nogle klare gengangere i bl.a. Nordic Finest Høcobs, Nordic Beet Balance og Nordic Fiber Mash.

Når det først er lykkedes at introducere én type foder, kommer ædelysten gradvist tilbage og vender på sigt tilbage til normalen.

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring anvendelsen af risklid. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

Forrige blogindlæg Fordele ved tildeling af roesnitter
Næste blogindlæg Risklid til heste – hvad kan det egentlig?