Få til indhold
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Risklid til heste – hvad kan det egentlig?

Risklid til heste – hvad kan det egentlig?

Stabiliseret risklid er en råvare, der har været anvendt til fodringen af dyr i mange år. I dag anvender vi stadig risklid i fodringen af heste. Risklid er især velkendt for hesteejere af såkaldte ’hardkeepers’, da riskliden pga. sit høje energiindhold, er særdeles velegnet til heste, der er svære at holde huld på. Risklid har dog også mange andre gode egenskaber, der ikke skal undervurderes.


Hvad er risklid

Risklid er den ydre brune skal fra ris – denne skal bliver fjernet i produktionen af hvide ris. Skallen er rig på protein, fedtstof, mineraler og energi. Riskliden skal igennem en varmeproces for at blive stabil. Uden denne behandling vil riskliden oxidere pga. fedtnedbrydende enzymer (lipase), der frigives idet riskliden adskilles fra resten af riskornet. Deraf er stabiliseret risklid også en af undtagelserne til reglen omkring vores behandling af råvarer, da varmbehandlingen af risklid er essentiel del af at lave et stabilt og næringsrigt produkt. Den færdige stabiliserede risklid er bl.a. en god kilde til fedtstoffer, B-vitaminer og fosfor.


Når hesten mangler huld

Når man har en hest, der er svær at holde huld på, er risklid en fremragende råvare at inkludere i hestens fodring. Risklid giver med sin høje energitæthed på ca. 1,16FE/kg nemlig mulighed for at tilføre en høj koncentration af foderenheder for en relativt lille mængde foder i krybben.

Derfor indgår risklid ofte i foderplanerne til heste, der er svære at holde huld på, og her ved Nordic Horse vil man typisk se produkter som Nordic Sport, Nordic Building Rice eller Nordic Unque Fiber indgå som en del af planen.

Vil du læse mere om problematikken, kan du læse med her:
Taber din hest sig om vinteren?


Støtte til muskulaturen og god energi til træningen

Risklidens høje energitæthed er også en hjælpende hånd i det energioverskud det kræver at danne en større muskelmasse. Risklid bidrager dog også med stoffet gamma oryzanol, der lader til at have en støttende effekt på hestens muskulatur.

Derudover er risklid en naturlig kilde til E-vitamin, som yderligere vil give støtte til den arbejdende muskulatur og hestens energiniveau i træningen.

Samlet set bidrager næringsstofferne i risklid positivt til den arbejdende muskulatur og hestens energiniveau til træningen.  Dette gælder især den høje andel fedtstof, som er med til at give ”langsom” udløst energi og mikronæringsstofferne E-vitamin og B-vitaminerne, der er vigtige for bl.a. hestens energistofskifte.

Mangler din heste muskler, kan du læse mere her:
Hjælp, min hest mangler muskler

Mangler din hest energi, kan du læse mere her: Min hest mangler energi

Vil du vide mere om B-vitaminernes betydning for hestens energistofskifte, kan du læse med her: B-vitamin tilskud til din hest?

Den flotte hårpragt – klar til kåring?

Rent kosmetisk kan risklid være medvirkende til en sund og flot hud og pels hos hesten. Ofte kan risklid udgøre den sidste hjælpende hånd, når hesten skal stå skarpt i huld, muskelsætning og med en skinnende pels til kåring.

Har man generelt set problemer med hud og pels hos sin hest, er der i stedet lidt hjælp at hente her:

Min hest har skæl, hvad gør jeg?

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring anvendelsen af risklid. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

Forrige blogindlæg Hjælp, min hest vil ikke spise sit stråfoder
Næste blogindlæg Præbiotika, synbiotika og postbiotika til heste