Få til indhold
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Hvad gør Nordic Horse til noget særligt ?

Hvad gør Nordic Horse til noget særligt ?

Danskejet foderfirma

Nordic Horse er et danskejet foderfirma, der går ind for kvalitet og nytænkende fodersammensætninger til alle typer af heste. Vores produkter tager udgangspunkt i hestens naturlige fordøjelse og råvarer som kan understøtte hestens naturlige evner.

I samarbejde med fagfolk og eksperter, sammensætter vi tilskud og foderblandinger med følgende målsætninger for øje:

  • At sammensætte et hestefoder, der er velegnet til den følsomme hest. Altså naturligt, nænsomt behandlet og uden unødvendige fyldstoffer hesten ikke kan bearbejde.
  • At styrke hestens naturlige kraftfulde ressourcer. Gennem fodring at hjælpe hesten tilbage til naturen, med en god modstandskraft overfor livets udfordringer.
  • At producere foder og tilskud, udelukkende med de bedste råvarer, hvor egenskaberne fra planterne bevares bedst muligt. Samtidig skal hesteverdenen tilbydes foder til konkurrencedygtige priser, uden at gå på kompromis med vores tanker og visioner.

Vi ønsker at udnytte hestens exceptionelle egenskaber

Hesten er et græssende steppedyr, og har et fordøjelsessystem, der er tilpasset, at den finder små mængder af fibre døgnet rundt. En vild hest tygger 20 timer i døgnet, og derfor holder fordøjelsessystemet aldrig pause. Hestens fordøjelse er bygget til at spise græs med et overflod af fibre. Yderligere er heste selektive græssere, der betyder, at også urter, rødder mm bliver indtaget i begrænsede mængder. Dette for at sikre den optimale fordøjelse samt optag af nødvendige vitaminer og mineraler.

Til trods for foder uden stivelse, og et indtag der nærmest udelukkende består af langkædede fibre og fedtstoffer, så er den vilde hest altid klar til at spurte afsted over stepperne, for at undgå at blive spist af en puma eller blot for at nyde vinden i manen. Bakterierne i tarmen er magien bag det hele, det er dem der sikrer at hesten kan udnytte fibrene og opretholde et stærkt indre og et sundt ydre, i alt slags vind og vejr, og i mange år.

Det er også en sund fordøjelse der resulterer i hestens evne til at tænde og slukke for energien efter behov. Og det er lige præcis disse exceptionelle egenskaber vi ønsker at frembringe hos hesten; evnen til at udnytte selv de groveste fibre fra stepperne, og alligevel altid være sprængfyldt med sund energi, når der er behov for det.

Derfor anvender vi i vores produkter kun råvarer af højeste kvalitet, der kan udnyttes af hestens bakterier i stortarmen, og tildele vedvarende og udholdende energi, samt sikre et sundt immunforsvar uden at belaste hestens system.

 

Fodring med et overflod af fibre

Med fibre sikrer vi en længere tyggetid og større spytproduktion, til fordel for især mavesækkens virke.

Når vi samtidig sikrer, at der ikke tilføres for høj en andel af korn eller stivelsesholdige råvarer, som hestens fordøjelse ikke er bygget til at nedbryde, så undgår vi at belaste systemet. Vi sikrer også, at blodsukkeret ikke bliver påvirket betydeligt via direkte sukkerbelastning fra tyndtarmen.

Ved en stor tildeling af langkædede fibre, og råvarer der har evnen til at forbedre forholdene for de gode bakterier i hestens stortarm, sikrer vi vedvarende og udholdende energi-tildeling, som hestens krop kan regulere efter behov - på samme vis som de vilde heste på stepperne. Det er disse egenskaber fra hesten der betyder, at vi med vores fokus på naturlig fodring og nyeste forskning, kan fodre på alle typer heste - uanset deres forskellige behov for energi.

Mikroorganismernes vigtige betydning

De symbiotiske mikroorganismer i hestens stortarm er selvstændige levende organismer, der nedbryder de fibre hesten indtager. De ville ikke kunne leve udenfor hestens fordøjelsessystem, ligesom hesten ikke ville have mulighed for at udnytte fibrenes energi uden tilstedeværelse af disse. Det er mikroorganismernes fermenteringsproces der nedbryder hestens foder til mindre bestanddele der kan optages gennem tarmvæggen i hestens bagerste del af tarmsystemet, dette gælder også vitaminer og mineraler.

Det største fokus ved Nordic Horse ligger hos disse mikroorganismer i stortarmen. Hvis bakterierne har det godt, opretholdes en sund fordøjelse, hvoraf der opstår sunde og velfungerende heste, med et stærkt immunforsvar (hvoraf 70 % stammer fra fordøjelseskanalen). 

 

Vi anvender så vidt muligt RawFood, FoodState og WholeFood

RawFood betyder at ingen råvarer er opvarmet mere end 42 grader. Opvarmning ændrer den kemiske sammensætning af råvarerne, og dette nedsætter den næringsmæssige værdi.

FoodState beskriver aktive stoffer samt vitaminer og mineraler der er pakket ind i en ”levende fødevarestruktur”. Altså nødvendige næringsstoffer der er bundet til andre næringsstoffer og proteinkomplekser. Dette har stor betydning for cellernes genkendelse af de vitaminer og mineraler der er behov for hos hesten, og har dermed også stor betydning for optagelsen af disse. 

WholeFood henviser til råvaren som er så tæt på sin naturlige form som muligt - altså så lidt forarbejdet som muligt og uden kunstige tilsætningsstoffer.

At vi anvender disse kvalitetsråvarer og sammensætninger vil først og fremmest betyde, at vi kan tildele små mængder foder dagligt, og stadig garantere, at hesten er dækket ind med de næringsstoffer der er behov for.

 

Ingen GMO, sprøjtegifte eller kemiske tilsætningsstoffer

For at vi kan udnytte råvarernes naturlige egenskaber, og tildele vitaminer og mineraler samt få gavn af de naturlige aktive stoffer fra planterne, anvender vi råvarer af høj kvalitet, nøje udvalgt på baggrund af indholdsstofferne. Yderligere er det nødvendigt at anvende råvarer, der ikke er påvirket af sprøjtegifte mm, ligesom vi ikke anvender råvarer der er genmodificerede (GMO).

Ved sammensætningen og udformningen af produkterne, anvender vi ikke kemiske- tilsætningsstoffer, binde- eller konserveringsmidler. Vi anvender i stedet råvarernes egen evne til at konservere og binde sig og når vi behandler råvarerne, vil ingen af processerne opvarmes mere en 42 grader. Når vi undgå opvarmning og behandler råvarerne nænsomt samt kvalitetssikrer alle råvarer og udvælger brugbare dele af planterne, sikrer vi den bedst mulige kvalitet i hestens krybbe.

 

Lave udfodringsmængder af en grund

Jo mindre der ligger i krybben ad gangen, jo bedre udnytter hesten foderet, og jo mindre skal hestens fordøjelse på overarbejde. Hvis der er store koncentrationer af næring i krybben hver gang hesten fodres, vil mavesækken først og fremmest have svært ved at ælte foderet rundt som det er tiltænkt, men også resten af hestens fordøjelsessystem bliver belastet. Blandt andet påvirkes den optimale optagelse af næringsstoffer.

Til trods for, at vi i tidernes morgen har indfanget de vilde heste, og avlet dem udseende mæssigt til brugs- og ride-heste, så er deres fordøjelse stadig meget ”vild” og er stadig beregnet til at indtage små mængder grovfoder hele tiden, henover hele døgnet. Du kan læse mere om dette emne i vores blogindlæg der handler om netop "små mængder foder i krybben".

 

Fodring er meget mere end det der ligger i krybben

Hestens foder bør selvsagt ikke kun bestå af krybbefoder, faktisk vil så små krybbefodringer som muligt være det mest optimale for hesten. Derfor rummer vores rådgivning meget mere end blot dette. Hestens fodring bør være et samlet fokus på hestens hverdag og velvære. Mange faktorer kan påvirke hestens fordøjelse, ligesom hestens fordøjelse kan have stor betydning for hestens ydeevne, adfærd og velfærd på mange niveauer.  

Derfor sikrer vi os i Nordic Horse, at vi rådgiver om hestens optimale omgivelser; om hvordan grovfoder, staldmiljø, væske og stress blandt andet kan have påvirkning på hestens naturlige fordøjelse. Ligesom vi selvfølgelig også rådgiver om fodring tilpasset til hestens forskellige behov, og hvordan vi får de bedste egenskaber ud af hesten som den er, ved hjælp af sund, naturlig og lettilgængelig fodring.

 

Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du altid velkommen til at kontakte os på info@nordichorse.dk eller at ringe til vores foderrådgivning på telefon 25 20 90 70.

Forrige blogindlæg Hestens pelsskifte i efteråret