Tlf. 2520 9070
Hvilken godbid passer bedst til din hest?
Mange hesteejer bruger godbidder og disse kan bruges på mange måder. De kan anvendes som positiv forstærkning i træningen sammen med sin hest, mens det for andre handler om at tildele hesten en lækker snack og forkæle den. Det kan være en jungle at finde de godbidder, der passer præcis til din hest, og til netop jeres forbrug og behov i hverdagen. Vi har hos Nordic Horse samt AGROBS flere forskellige slags godbidder, og man har derfor rig mulighed for at vælge godbidder, der passer til jeres præferencer. Du kan herunder få et større overblik over alle vores varianter.
Nordic Hø-guffer

Dette er en godbid baseret på 100% kvalitets hø fra de Bayerske Alper, hvilket vil sige, at der ingen smagsgivere eller lignede er tilsat denne godbid, men at den udelukkende består af 1. slet hø presset i en godbid. Denne sunde godbid har et højt indhold af fibre og 100 % fri for støv, svampesporer samt melasse. Sukker- og stivelsesindholdet er høets naturlige indhold, og vil dermed kunne sammenlignes med indholdet i det hø/wrap du evt. tildeler hesten til dagligt. Sukker indhold: 9,08% og stivelse 2,5 %.

Nordic Hø-Guffer sælges i en spand, der indeholder 3 kg.
Nordic Fineste Høcobs

Nordic Finest Høcobs har samme indhold som Nordic Hø-Guffer men fås blot i en sæk med 20 kg. Dette er en fordel ved et større behov for godbidder, eks. til klikkertræning, ved større hestehold, eller hvis de anvendes som grovfodererstatning. Bruger man Nordic Finest Høcobs som grovfodererstatning kan de tildeles både tørre og opblødte. Ved større mængders tildeling kræves der gradvis tilvænning.
Nordic Apple Bites

Nordic Apple Bites er en velsmagende godbid med en lækker naturligt sød smag af æble. Smagen kommer fra æblekvas og er dermed en naturlig kilde til smagen, som virker velkendt for hesten og ikke syntetisk. Æblekvasen bidrager også med gode fibre og pektin, og sammen med omega 3-fedtsyrerne, har de en gavnlig effekt på fordøjelsen.

Nordic Apple Bites kan købes i en pose med 1 kg eller i en spand med 3 kg, de indeholder følgende råvarer: Lucerne, æblekvas, hvedemel, calciumcarbonat, hørfrøolie og natriumklorid. Denne råvaresammensætning giver et sukkerindhold på 4,2 % og et stivelsesindehold på 6,6 %. Godbidderne er nemme at brække over i mindre stykker, hvis man ønsker det ved tildeling.
Nordic Tiny Treats

Forkæl din hest med godbidder, der har en lækker smag af frisk pebermynte, som stort set alle heste finder meget interessant. Her har du nemlig muligheden for at gøre træningen til en positiv oplevelse for hesten, selv ved tildelingen af denne lille godbid. Den er ideel som trænings godbid da den hverken smuldrer og klistrer, hvis man har dem i lommen eller i en taske ved træningen af hesten. De er uden tilsat sukker og stivelse, og deres lille størrelse gør, at man tildeler hesten en lille mængde foderenheder ad gangen ved brug af Nordic Tiny treats. Sukker indholdet er 5,6 % og stivelsesindholdet er 2,2 %. Godbidderne indeholder Timote, Solsikkeskaller, Hørfrø, Solsikkemel, Ekstruderet hørfrø, Roepiller, Gulerodsflager, Kamille og Pebermynteolie.

Nordic Tiny Treats sælges i størrelserne 1 kg, 3 kg, 7,5 kg og 14 kg. Så der er mulighed for at købe den størrelse, der passer til ens behov efter størrelse på hestehold og forbrug, samt opbevarings muligheder.
Nordic Lakrids Guffer

Nordic Lakrids guffer er en lækker, velduftende godbid, med en skøn smag af lakridsrod, som hesten elsker. Lakridsrod har desuden den fordel, af den medvirker til øget produktion af mucus, der beskytter tarmforing og maveslimhinde. Godbidderne er fremstillet 100 % uden tilsætningsstoffer og aromaer og kan desuden brækkes over i halve, hvis man ønsker dette. De indeholder: Græsgrønmel, Æblekvas, varmebeh. Byg, varmebeh. Hvede, Johannesbrød, Lakridsrod, Anis og Majskim. De indeholder 5,4 % sukker og 7,9 % stivelse.

Nordic Lakrids Guffer sælges i størrelserne 900 g, 3 kg & 10 kg, som gør det muligt at købe både til små og store hestehold.
Nordic Magic Unicorn Treats

Denne magiske lyserøde godbid, har en frisk sød duft som alle heste, børn og barnlige sjæle elsker, og som gør belønning og hygge til en leg. Trods den flotte farve, indeholder godbidden dog kun naturlige råvarer.

Sammensætning i godbidden er; hvedefodermel, hvede, poppede majs, havreflager, havreskaller, calciumcarbonat, rødbede og natriumklorid.
Nordic Magic Unicorn Treats indeholder 5,4 % sukker og 6,6 % stivelse. Med til denne magiske godbid, følger en tegneserie, du kan læse herunder.



Nordic Magic Unicorn Treats kan købes I følgende størrelserne, 750g, 6x750g og 3kg.
Nordic Treat box
Du har med Nordic Treat box muligheden for at købe en godbidsoplevelse. I denne pakke finder du ikke mindre end seks forskellige godbidder, så du kan teste hvilken smag, duft og størrelse din hest foretrækker. Eller hvilke du foretrækker at anvende til hesten under træning. Alle godbids typerne i denne kasse er velsmagende, naturlige godbidder uden kunstige tilsætningsstoffer. Denne box er også et kæmpe hit at give i gave til hesteelskeren.

Nordic Treat Box indeholder 6 forskellige poser med 500g.
Nordic Goodies
Nordic Hø-guffer
Nordic Lakrids Guffer
Nordic Apple Bites
Nordic Tiny treats
Nordic Unicorn Treats

AGROBS Wölbchen Bussi

Ligesom AGROBS resterende produkter, er denne mindre godbid fremstillet med fokus på høj kvalitet af græsser og urter. AGROBS Wölbchen Bussi skiller sig ud med dens lille størrelse, og sammenholdt med det lave indhold af sukker på 6,1 % og stivelse på 3,2 %, er den perfekt til at forkæle den nøjsomme hest.

Den indeholder råvarerne; PRE ALPIN® tørrede grønfibre af græsser og urter samt rødbede.
AGROBS Wiesenbussi

Agrobs Wiesenbussi er en mellemstørrelse godbid, hvor der er lagt stor vægt på højeste kvalitet af græsser og urter, hvilket giver et sukkerindhold på 5 % og stivelsesindhold 4 %. Yderligere er der tilsat rodfrugter, med højt pektinindhold, som er godt for mave- og tarmslimhinderne. Disse ting sammenholdt, giver et lavt indhold af sukker og stivelse, i en velsmagende godbid, de fleste heste elsker og som er ideelle til heste med sensitiv fordøjelse samt stofskifte problematikker.

AGROBS Luzernecobs

Når man ønsker en mindre godbid, med fokus på protein og fordøjelse, kan man med fordel kigge på AGROBS Luzernecobs. Lucerneplanten er dyrket i de bayerske alper, og presset i en 9 mm pille. I pillen bruges både stængler og blade fra lucerneplanten. Størrelsen på pillen gør det muligt at, anvende produktet til godbidder ved træning af din bedste ven. Når du vælger at anvende dette produkt, tilfører du samtidig en god protein- og fiberkilde imens du belønner hesten. Lucerneplanten har også et naturligt højt indhold af calcium, hvilket fungerer som en syrebuffer i maven, hvilket vi ofte har stor fokus på, når vi træner med vores hest. Ydermere indeholder de kun 2,1 % stivelses og 2,9 % sukker, hvilket ofte er ideelt til heste med fordøjelses- eller stofskifteproblematikker.

Når du alligevel har produktet i stalden, kan det også tildeles i større mængder, ved behov for ekstra protein, som syrebuffer inden træning, til avlsdyr og heste i vækst. Her anbefales det dog at produktet opblødes inden udfodring.
Ernæringsfunktionelle godbidder:
Nordic Pure Glyco Bites

Hvis din hest er overvægtig og i forvejen har behov for et tilskud til vægttab, eller til at regulere insulinindholdet i den daglige fodring, kan man med fordel vælge Nordic Pure Glyco Bites. Da dette produkt er en lille godbidsstørrelse, vil man kunne erstatte de ellers daglige godbidder med disse, som altså både vil være et tilskud til formålet, samtidig med belønning i form af en velsmagende godbid uden at tilføre flere kalorier. De kan med fordel benyttes til formålet hele året rundt, hvis man har et grovfoder med højt sukkerindhold. Indholdet af sukker og stivelse kan du se her: sukker 4,94 %, stivelse 2,1 %.

Hvis du ønsker mere information omkring Nordic Pure Glyco Bites effekt og indvirkning på blodsukkeret, samt vægttab, kan du læse bloggen der går i dybden med dette: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/pure-glyco-bites-til-den-stofskiftefolsomme-hest
Nordic Pure Glyco Bites sælges i 1 kg, 3 kg, 3 kg-RF og 9 kg.
Nordic Sand Exit Sticks

Har hesten et behov for at få en kur med loppefrøskaller f.eks. i forbindelse med sandophobning eller tendens dertil, vil du kunne vælge Nordic Sand Exit Sticks, og bruge dem i dagligdagen som godbidder, i den periode kuren skal gives. Udover loppefrøskaller indeholder disse sticks også hyben, ekstruderede hørfrø og fiberrige urter, der giver en smag hesten elsker. Gærkulturen og urterne er med til at opretholde en sund tarm, samtidig med hørfrø vil danne et beskyttende slimlag i tarmens overfalde. Fordelen ved dette vil også være, at du får givet Nordic Sand Exit forskudt fra det krybbefoder der indeholder vitaminer og mineraler. Dette anbefales, hvis den samlede daglige mængde loppefrøskaller gives på én gang, da det kan hæmme optaget af vitaminer og mineraler fra grundfoderet. Selv når Sand Exit bruges som godbidder, anbefaler vi ikke at man overskrider den daglige vejledende dosering på 20 g pr 100 kg hest. Ydermere vil vi kun anbefale den gives på fold eller i boksen, hvor hesten har fri adgang til drikkevand.

Nordic Sand Exit sælges i 3 kg sæk og 12,5 kg sæk fås også i mindre piller, som er lettere at blande i foderet. Ønsker du mere viden om sand i tarmene, vil du kunne indhente mere viden i denne blog: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/spiser-din-hest-sand
Nordic Elektrolyt sticks

Nordic Elektrolyt Sticks er baseret på esparsette, som har et naturligt højt indhold af fibre. Det at elektrolytterne er bundet op på fibre, gør at saltene frigives langsom i tarmen, i takt med fibrene nedbrydes. Den langsomme frigivelse er skånsom for slimhinderne, og ideel til især heste med sensitiv fordøjelse og maveslimhinde. Når vi tildeler hestene et elektrolyttilskud, anbefaler vi det altid gøres, når hesten har fri adgang til frisk drikkevand. Denne godbid gør det nemt at sørger for, at heste der f.eks. går på døgnfold eller i løsdrift får deres daglige natrium behov dækket ind. Alle heste har behov for salte, da 70% af kroppen består af væske. For hestens generelle trivsel og præstationsevne, er det nødvendigt at tildelte salte, da dette hjælper med at opretholde væskebalancen til nervesystemet og muskelfunktionen. Der er nemlig ikke altid tilstrækkeligt salt i hestens fuldfoder, eller i vitamin/mineral blandinger, da større mængder salt i foder, vil påvirke smagen og holdbarheden negativt.

Nordic Elektrolyt Sticks indeholder 3% stivelse og 8,9% sukker. Produktet kan købes i 500 g, 2,5 kg og 10 kg, hvis du i stedet ønsker elektrolytter der er pelleteret, kan du vælge vores Nordic Hydro Pellets. Vil du vide mere elektrolytters vigtighed for hesten velbefindende i daglig dagen, kan du læse mere i følgende blog: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/elektrolytter-hvordan-hvornar-og-hvorfor
Overblik over sukker & stivelsindhold i vores godbid sortiment:
|
Produkt |
Sukker |
Stivelse |
|
Nordic Hø-guffer |
9,08 % |
2,50 % |
|
Nordic Finest Høcobs |
9,08 % |
2,50 % |
|
Nordic Apple Bites |
4,20 % |
6,60 % |
|
Nordic Goodies |
10,70 % |
8,40 % |
|
Nordic Tiny Treats |
5,60 % |
2,20 % |
|
Nordic Lakrids Guffer |
5,40 % |
7,90 % |
|
Nordic Magic Unicorn Treats |
5,40 % |
6,60 % |
|
AGROBS Luzernecobs |
2,90 % |
2,10 % |
|
AGROBS Wölbchen Bussi |
6,10 % |
2,10 % |
|
AGROBS Wiesenbussi |
5,00 % |
4,00 % |
|
Nordic Pure Glyco Bites |
4,94 % |
2,10 % |
|
Nordic Sand Exit Sticks |
0,55 % |
0,90 % |
|
Nordic Elektrolyt Sticks |
8,90 % |
3,00 % |
