Blog

Foderenheder, protein, sukker og stivelse. Det er de faktorer de fleste hesteejere ved, at de skal stille skarpt på, når de skal vælge det rette foder til deres hest. Det er nogle af de parametre, der er vigtige at have for øje, når man vælger hestens grovfoder og krybbefoder. Det er dog kun en lille andel af de faktorer, man bør kigge på inden man vælger et foder.

Hestens krybbefoder

Først og fremmest bør hestens krybbefoder tilpasses det grovfoder hesten får tildelt. Har du en analyse på hestens grovfoder, er det altid der, man starter, for at sikre, at der er en balanceret tildeling af både makro- og mikronæringsstoffer. Med andre ord sikrer man, at krybbefoderet tildeler de næringsstoffer, som grovfoderet mangler.

Er du nysgerrig på hestens grovfoder, kan du læse mere her:
Grovfoder - det vigtigste i hestens foderplan

Hvilke råvarer er der i hestens krybbefoder?

Information om makronæringsstofferne (såsom protein, sukker, stivelse, fedt, fibre) i hestens foder er ligesom mængden af foderenheder en relevant information at have. Det siger noget om, om det specifikke foder, kan passe til det grovfoder og den hest, man har. Disse tal er dog kun en del af billedet, da det ikke siger så meget om, hvilke egenskaber råvarerne i det pågældende produkt bidrager med. En god råvare bidrager nemlig med mere end bare makronæringsstoffer.

Nogle råvarer vil være det, man kan betegne som ”tomme kalorier”. Det vil sige, det er en råvare, der primært bidrager med makronæringsstoffer, men ikke har de store positive egenskaber fra mikronæringsstoffer såsom vitaminer, mineraler og plantenæringsstoffer. Det vil typisk være tilfældet ved råvarer, der er stærkt forarbejdede og opvarmede under produktionen af råvaren og det færdige produkt.

Andre råvarer vil have bestemte egenskaber fordi den plante, der anvendes, bærer disse egenskaber med sig via plantenæringsstoffer. For at bevare de gode næringsstoffer i råvaren og det færdige produkt, kræver det at de enkelte råvarer håndteres og behandles nænsomt lige fra høsten til det færdige produkt i fodersækken.

De forskellige råvarer og dermed forskellige planter i et produkt, vil bidrage med hver deres unikke egenskaber. Og det er virkelig egenskaber i flertal, fordi en enkelt plante kan indeholde tusindvis af plantenæringsstoffer. Derved vil der stort set også være tale om mere end én egenskab, da planternes indhold af disse næringsstoffer både kan have egenskaber i sig selv og i interaktion med hinanden.

Det gælder f.eks. en råvare som sortkommen, som indgår i en række Nordic Horse foder og tilskud. Sortkommen indeholder bl.a. saponiner, alkaloider, flavonoider, essentielle fedtsyrer og andre planteolier. Sortkommen anvendes typisk til problematikker med luftveje, fordøjelse, immunforsvar samt hud og pelsproblematikker. De mange aktivstoffer gør, at det er en urt, der favner bredt i sine egenskaber.

En anden råvare, der også indgår i en del produkter pga. sine gode egenskaber, er esparsette. Dette gælder bl.a. den unikke sammensætning af phenoler og kondenserede tanniner. Plantestofferne gør esparsetten gavnlig, hvis man ønsker at skabe et ugunstigt miljø for orm i hestens fordøjelsessystem, hvis man ønsker at forebygge oppustethed og øge proteinudnyttelsen.

Det er blot eksempler på to råvarer, der kan indgå i hestens fodring. Har man en hest, der har nogle udfordringer, eller ønsker man, at bestemte plantenæringsstoffer indgår i hestens fodring, er det en stor fordel at kigge på råvaresammensætningen i produktet og forholde sig til, hvordan produktionen af produktet er foregået. Ligesom man bør forholde sig til, om der er noget i hestens fodring, der ikke bidrager positivt til hesten.

Hvad med vitaminer og mineraler?

Kigger man på et komplet foder eller et vitamin- og mineraltilskud, bliver mikronæringsstofferne særligt vigtige. Udover at råvarerne i sig selv kan bidrage med en række mikronæringsstoffer, vil der stort set altid være tilsat en vitamin- og mineralblanding, når der er tale om et komplet foder eller et vitamin- og mineraltilskud. Det er vigtigt at hesten dagligt får tildelt vitaminer og mineraler, da hestens grovfoder ikke dækker hele hestens behov for disse mikronæringsstoffer.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på mikronæringsstoffer og hvor godt hesten kan optage disse. Når det gælder mineraler, deles de typisk op i organiske og uorganiske mineraler. I hestefoder er de organiske mineraler som regel at foretrække, da hesten har nemmere ved at optage disse mineraler. Hesten kan også optage uorganiske mineraler, men procentdelen af mineralet, der optages, vil i mange tilfælde være mindre sammenholdt med de organiske mineraler. Deraf skal man ikke kun være opmærksom på, hvor mange milligram eller gram, der er af et mineral i et produkt, men også hvorvidt mineralet er organiskbundet eller ej. Organiske mineralforbindelser vil ofte være aminosyrecheleret eller bundet til en (inaktiv) gærkultur.

Ved tildeling af vitaminer er der ofte et lidt større råderum, da frisk græs bl.a. er en god kilde til A-vitamin, E-vitamin og C-vitamin, mens hestens egen tarmflora kan producere B-vitaminer. Får hesten ikke frisk græs kræver det, at hesten får tildelt vitaminerne på anden vis. Her er E-vitamin især interessant, da de naturlige og organiske former af E-vitamin (alphatocopherol) har højere biotilgængelighed end syntetisk E-vitamin.

Undtagelsen til reglen

Der er også undtagelser til reglen. Komplet fodret Nordic Gastric Zero samt tilskudsproduktet Nordic Pure B Plex er nemlig ikke tilsat en færdig vitamin- og mineralblanding. Her er produkterne sammensat så råvarerne i produktet også er dem der bidrager med de rette vitaminer og mineraler.

Det kan du læse lidt mere om her:
Nordic Gastric Zero er blevet endnu bedre!
 

Konservering og andre tilsætningsstoffer

I råvaresammensætningen kan man også være opmærksom på, om der anvendes fyldstoffer, bindemidler, konservering og smagsforstærkere. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en form for tilsætning af hensyn til holdbarheden eller doseringen af produktet, mens det i andre tilfælde er unødvendigt fylde, der ikke bidrager med noget positivt til hesten.
 
Ved nogle af Nordic Horse’ pelleterede tilskud anvendes råvarer som esparsette, hyben, ølgær eller hørfrø som bindemiddel for at kunne lave et pelleteret tilskud med en lav udfodringsmængde. Dette gælder f.eks. tilskud som Nordic Selen og Nordic Zinc & Copper. Ved andre tilskud er råvarerne med de ønskede aktivstoffer i sig selv tilstrækkelige til at binde det hele i et koncentreret tilskud. Dette gælder eksempelvis tilskud som Nordic Hepa, Nordic Rena, Nordic Complex osv. På den måde kan Nordic Horse lave koncentrerede tilskud, der kun kræver en lav daglig dosis.

Når det kommer til konserveringsmidler i hestefoder, er der visse stoffer, man skal være opmærksomme på, da de desværre kan have uønskede bivirkninger ved længere tids brug eller højere doseringer. Det gælder især stoffer som BHA og BHT, der kan indgå i foderet for sig selv eller indgå som en del af en konserveringsmiddelsblanding, der er tilsat foderet. Disse to stoffer kan bl.a. virke hormonforstyrrende. Disse stoffer anvendes ikke i noget af Nordic Horse’ foder.

Vil du vide lidt mere om Nordic Horse’s tilgang til hestefoder, kan du finde mere information her:
Hvad gør Nordic Horse til noget særligt ?

Er du i tvivl om, hvilket foder, der er det rette til din hest, er der hjælp at hente her:
Hvilket foder skal jeg vælge til min hest?

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål til naturlig fodring af din hest. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis. 

Kilder:

Brigelius-Flohe R. (2006). Bioactivity of vitamin E. Nutrition Research Reviews. 19, 174–186

Carbonero H.C., Mueller-Harvey I., Brown T.A., and Smith L. (2011). Sainfoin (Onobrychis viciifolia): a beneficial forage legume. Cambridge University Press.

Lanigan R.S., and Yamarik T.A. (2002). Final report on the safety assessment of BHT. American College of Toxicology. 2:19-94.

Pop A., Kiss A., and Loghin F. (2013). Endocrine disrupting effects of butylated hydroxyanisole (BHA – E320). Clujul Medical Journal. 86: 16-20.

Salehi B., Quispe C., Imran M., Ul-Haq I., et al. (2021). Nigella Plants – Traditional Uses, Bioactive Phytoconstituents, Preclinical and Clinical Studies. Frontiers in Pharmacology vol.12

UC Davis Veterinary Medicine. Vitamine E in Horses: School of Veterinary Medicine - Vitamin E In Horses (ucdavis.edu)

Williams A.R., Andersen-Civil A.S., Zhu L., and Blanchard A. (2020). Dietary phytonutrients and animal health: regulation of immune function during gastrointestinal infections. Journal of Animal Science. 98:4.