Salt og elektrolytter – hvad skal man vælge?
Blog

Salt og elektrolytter – hvad skal man vælge?

Det er efterhånden rimelig veletableret at elektrolytter (salte) er vigtige for hestens præstation og velbefindende. Det kan til gengæld være lidt svært at navigere i, hvor meget der skal tildeles, hvornår det skal tildeles og i hvilke situationer man skal vælge rent salt frem for en et blandet elektrolyt-produkt.

Salt, kemisk kendt som natriumchlorid (NaCl), er grundlæggende for din hests velvære. Selv heste, der ikke arbejder, har brug for et dagligt tilskud. Hvis hesten sveder under arbejde eller pga varmt vejr, øges behovet. Det øger også behovet for andre elektrolytter, såsom kalium, calcium og magnesium. Normalt indeholder krybbefoderet de ekstra mineraler som hesten har behov for. Hvis behovet er større bør man supplere med et elektrolyttilskud. Men det er vigtigt at skelne mellem at fodre almindeligt salt og at tilføje elektrolyttilskud.

En hest på 500kg, der er ikke trænes, har et minimumsbehov på ca. 25g salt dagligt. Bliver selv samme hest sat i arbejde kan behovet stige til det dobbelte. Hvis hesten ikke har adgang til, og bruger, en salt-sliksten skal der dagligt suppleres med salt i foderet - hele året rundt.

Elektrolyttilskud indeholder NaCl, men ikke nok til at imødekomme din hests daglige behov for salt. Derfor, hvis de anvendes, bør de gives ud over salt. De er ikke beregnet til at erstatte salt. I stedet hjælper elektrolytter med at erstatte svedtab og skal bruges "efter behov" f.eks. efter træning eller i perioder hvor hesten sveder meget.

Hestens basale behov

Hesten har et helt basalt behov for alle elektrolytterne for at holde sig sund og rask. Elektrolytter defineres i grove træk som alle ubundne mineraler, der befinder sig i hestens krop i sin ioniserede form. Det betyder bl.a. at elektrolytter indgår i mange forskellige processer i kroppen. Selv en hest, der går og hygger sig på folden en kold efterårsdag, har et basalt behov for disse forskellige mineraler for at opretholde en normal sundhedstilstand (homeostase). Når vi snakker om elektrolytter i daglig tale er det oftest natrium, klorid og kalium, der er fokus på. I mange tilfælde kigger man også i retning af magnesium og evt. calcium.

 

Natrium

Klorid

Kalium

Vedligehold

2g/100kg hest

8g/100kg hest

5g/100kg hest


Det er værd at notere, at det gælder ved almindelige kølige temperaturer. Har man en unghest i vækst eller en drægtig hoppe vil behovet ligge over almindeligt vedligehold. I varmt og fugtigt klima stiger behovet 2-4 dobbelt.

Kalium er til stede i rigelige mængder i hestens stråfoder så længe hesten får 1,5-2kg stråfoder/100kg hest dagligt – og til helt almindeligt vedligehold er det derfor ikke nødvendigt at supplere op med ekstra kalium. Natrium- og klorid-indholdet i stråfoder er til gengæld meget lavt, og her er det nødvendigt at supplere op. Det kan man gøre ved at tildele rent salt sammen med hestens krybbefoder eller ved at sørge for, at hesten altid har en saltsten tilgængelig (og husker at holde øje med at hesten bruger den).

Nordic Sea Salt - uraffineret havsalt til heste
Nordic Sea Salt Block - Uraffineret middelhavssalt til din hest

Du kan læse mere om hestens behov for salt her:
Alle heste har behov for salt

Når hesten sveder

Når hesten sveder enten under træning eller på varme sommerdage, vil der ske et tab af elektrolytter. Her er det vigtigt at tilføre de rette elektrolytter og sørge for at hesten har friskt, rent vand tilgængeligt for at opretholde væskebalancen.

Hvor mange elektrolytter hesten mister, når den sveder afhænger af forskellige faktorer. Lufttemperaturen, hestens huld, typen af arbejde, hvor god form hesten er i, stressniveau og endda hestens pels har en betydning. Man kan dog gå ud fra nogle generelle regler i forhold til hvor meget hesten taber – og deraf hvor meget der skal suppleres op med. Hestens sved indeholder ca. 2,8g/L natrium, 1,4g/L kalium og 5,4g/L klorid. Derudover tabes der også 0,12g/L calcium og 0,05g/L magnesium. En hest i let til moderat arbejde vil typisk miste 4L sved under en times træning. Er træning moderat til hård og evt. med høje lufttemperaturer kan svedtabet stige til 8-16L på en times træning.

Elektrolyttilskud er til for at gøre op for tabet af elektrolytter gennem hestens sved. Det vil sige, at det er alfa omega, at hestens basale behov er dækket ind gennem den daglige fodring først. Herefter supplerer man op med elektrolytter alt efter træningsintensitet og lufttemperatur.

Hvilke heste har behov for ekstra tildeling af elektrolytter?

🧂 Heste i hårdt arbejde
🧂 Heste som sveder meget
🧂 Heste som trænes i meget varmt vejr
🧂 Heste som sveder under transport
🧂 Heste der har behov for øget væskeindtag
🧂 Heste med ubalance i salt/sukker

De tre komplette fodre til heste i træning, Nordic Active Müsli, Nordic Sport Lite og Nordic Sport, er netop sammensat med henblik på en fornuftig tildeling af elektrolytter, der matcher hestens træningsniveau:

Hesten i let til moderat træning: Nordic Active Müsli

Hesten i moderat træning: Nordic Sport Lite (også god til nøjsomme heste, der ikke mangler energi til huld)

Hesten i moderat-hård træning: Nordic Sport (også god til heste i træning, som har svært ved at holde huld)

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring elektrolytter til din hest. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.