Sommergræs og gode bakterier
Blog

Sommergræs og gode bakterier

Mange heste kommer på græs i sommerperioden og trives godt på det. Overgangsperioden fra vintergræs eller jordfold til det frodige forårs- og sommergræs og måske endda døgnfold på græs kan dog være en udfordring, da denne proces i virkeligheden er et meget stort foderskifte.

Heldigvis kan du selv gøre en hel del for at hjælpe din hest til at trives på sommergræs.
 

Når græsset spirer og vokser

Nyt spirende græs indeholder som regel store mængder sukker. Sukkeret dannes via fotosyntese, når solen skinner. Hvis der er tilstrækkeligt med vand i jorden og temperaturerne tilpas høje, anvendes sukkeret til at græsset kan vokse. Hvis der til gengæld ikke et tilstrækkeligt med vand eller kun lave temperaturer, vil sukkerstofferne i stedet lagres i græsset.

Vil du vide mere om græsset og udsving i næringsindhold som eksempelvis sukkerstoffer, kan du læse mere her: Indgræsning af heste. Eller du kan melde dig ind i Klub Nordic Horse, hvor du finder vores webinar omkring indgræsning.

Har man en hest, der er i risiko for ikke at kunne håndtere sukkermængden i græsset, skal man være særligt opmærksom. En stort indtag af sukker hos sådan en hest, kan potentielt give en uhensigtsmæssig insulinrespons. Dette kan give hesten problemer med hovene som eksempelvis stikkende gang, forhøjet puls i benene og en drejning af hovbenet. Dette skal tages meget alvorligt.

Hvorfor skal man være opmærksom på hestens græsindtag?

Studier viser at heste indtager betydeligt mere græs per time, når de kun har få timer på græs. Med andre ord spiser hesten hurtigere, når tiden på græs er begrænset. Dette kan gøre indgræsningen særligt udfordrende, da det netop er nødvendigt at indgræsse hestene langsomt (dvs. begrænset tid på græs) for at hestens fordøjelse kan følge med til det store foderskifte. Den langsomme indgræsning sørger for at hestens tarmflora tilpasser sig den nye fodring, og man forebygger derved, at der opstår større problemer som f.eks. fejlgæring. Hvis man kommer til at gå for hurtigt frem, risikerer man at hesten ender ud i en overspisning. Èn ting er at hesten i så fald vil risikere at blive skidt tilpas, men det kan faktisk også resultere i en forskubning af de ”gode” og de ”dårlige” bakterier i hestens tarmflora. Eksempelvis ses der en opblomstring af entero- og fusobakterier (de ”dårlige” bakterier) ved en overspisning og en nedregulering af lactobaccilli- og bifidobakterier (de ”gode” bakterier).

Hestens tarmflora

Bakterierne i hestens tarmflora er meget let påvirkelige. Dette kan både være en fordel og en ulempe. Der opstår en stor konkurrence om ”pladserne” i hestens stortarm. Hvem er stærkest, hvem kan hurtigst blive til flere og sammen blive endnu stærkere? Vinder de gode eller de dårlige bakterier? Både de gode og de dårlige bakterier er til stede i hestens tarm – og det skal de være. De har som udgangspunkt alle en funktion. Det er et spørgsmål om at opretholde den rette balance mellem bakteriestammerne. Hvis balancen er til fordel for de uhensigtsmæssige, dårlige, bakterier (det vi vil definere som en ubalance), har vi pludselig et problem. Det kan eksempelvis være en forringet udnyttelse af hestens foder, da de dårlige bakterier ikke helt mestrer at nedbryde en masse gode sunde fibre, som hesten primært får fra sit grovfoder, lige så godt som de gode bakterier gør. En ubalance kan have betydning for optagelsen af vitaminer og mineraler og udskillelsen af affaldsstoffer.

I forbindelse med græsindtag er en af de store risici at hesten ikke kan følge med til at udskille disse affaldsstoffer og de ender med at skabe ravage i både tarm og blod. Det vi meget gerne vil undgå er, at disse affaldsstoffer ender med at skabe ravage i hestens hove.


Motion spiller også en rolle

Har man mulighed for at holde sin hest aktiv, så den bevæger sig mere på folden, og får pulsen op i længere intervaller under træningen, hjælper man faktisk også sin hest med indgræsningen. Motion har nemlig en positiv effekt på hestens tarmflora og stofskifteregulering, og dette er en kæmpe fordel, når hesten skal tilvænnes græsset.


Hjælper det at give tilskud?

I mange tilfælde kan det være en fordel, at tildele hesten tilskud, der fodrer de gode bakterier, så de kan komme de dårlige bakterier i forkøbet. På den måde kan vi hjælpe til med at skabe vækst af de gode bakterier, for at sikre, at de er i overtal og kan holde væksten af de dårlige bakterier nede. Den type tilskud kaldes præbiotika og er i bund og grund en madpakke til de gode bakterier. De findes i utallige former som eksempelvis gærceller, risklid, hørfrøkager, æblekvas osv. Nordic Healthy Digestion er et præbiotisk tilskud der fremmer væksten af de gode bakterier i hestens stortarm.

Hvis der allerede ER opstået en ubalance med overtal af de dårlige bakterier som udskiller affaldsstoffer, og viser sig som oppustethed eller såkaldt græsmave, kan en kur med Nordic Strong Clean Balance være nødvendigt for at rense ud. Herefter gives pro- og præbiotika for at opbygge en god balance igen.

En bakteriebalance er nem at forskubbe, især hvis forholdene gennem sommeren betyder, at græssets sammensætning og vækstbetingelser ændres. Derfor kan det hos nogle heste være nødvendigt at give en kontinuerlig støtte til fordøjelsen.

De fleste sunde og raske heste kan godt tåle græs, men for ernæringsmæssigt sarte og prædisponerede heste, kan det være en fordel at tildele tilskud under hele græsningen.

Har du en hest som før har haft problemer med sukker og græs, vil det altid være mest hensigtsmæssigt at undlade græs fremover.

Vil du vide mere om præ- og probiotika kan du læse mere her: Hvad er præ- og probiotika

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring din hest på sommergræs. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.