Få til indhold
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Fri fragt over 1.500 DKK & Levering 1-3 hverdage
Hestens stævnekit – fodring før, under og efter stævnet

Hestens stævnekit – fodring før, under og efter stævnet

Stævner er ofte det tidspunkt, hvor vi kræver allermest af hesten. Det er her den virkelig skal præstere som en atlet. Det giver også anledning til at reflektere over, hvordan man forbereder sin hest bedst muligt til stævnerne, så den har mulighed for at præstere optimalt og blive ved med at være i trivsel på den lange bane.


Før stævnet

Uanset hvilket niveau du og din hest skal præstere på, er det vigtigt, at der hjemmefra er styr på grundfodringen. For alle heste vil grundfodringen bestå af god kvalitetsgrovfoder i form af hø, wrap eller græs. Dette skal kombineres med et krybbefoder, der er tilpasset sportshesten, så den daglige tildeling af vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtsyrer, fibre osv. er på plads.

Du kan læse mere om den gode grundfodring for sportshesten her:
Naturlig fodring af sportshesten

I dagene op til stævnet kan man stille og roligt forberede hesten ved at øge mængden af grovfoder, der tildeles, hvis den ikke allerede har fri adgang til grovfoder. Det tager nemlig flere dage for grovfoderet at passere igennem hestens fordøjelsessystem, så vil man sørge for at hesten er tanket op på god energi inden stævnet, skal man sørge for at justere tildelingen af grovfoder op flere dage i forvejen.


På stævnedagen – pas på hestens fordøjelse

Stævnestart betyder som regel også et øget stressniveau hos hesten, da vi tager hesten ud af sit vante miljø og kører afsted med hesten i traileren til et nyt sted med nye heste og en masse aktivitet. For selv den garvede stævnehest vil dette medvirke et øget stressniveau. Udskillelsen af stresshormoner er bl.a. med til at øge syreproduktionen i hestens mavesæk. Dette sætter ekstra krav til hestens fodring, for at passe godt på mavesækken og fordøjelsesfunktionen generelt. Her skal man først og fremmest sikre sig at hesten har fri adgang til sit grovfoder inden man kører hjemmefra, under selve køreturen og på stævnepladsen. Indtaget af de fordøjelige fibre fra hestens hø eller wrap er nemlig med til at danne et flydelag i hestens mavesæk (også kaldt fibermåtte eller fiberbold), der er medvirkende til at beskytte mavesækken.

Derudover kan man tildele et tilskud som Nordic Levu Pro, der har en god syrebufferkapacitet samtidig med, at der gives ekstra støtte til hestens tarmflora. Ved stævner anvendes Levu Pro bedst ved den høje dosering på 10g/100kg hest fordelt over dagen. Vi anbefaler, at første dosis gives inden man kører hjemmefra og ved flerdages stævner tildeler tilskuddet hver stævnedag indtil hesten er hjemme i sine vante omgivelser igen.

Nordic Levu Pro - ved ubalanceret tarmflora eller for meget mavesyre

Du kan læse mere om mavesyre her:
Derfor bør du have fokus på hestens mavesyre

Har du en hest, der endnu ikke har fundet roen og rutinen til stævnerne, kan du under træningsprocessen vælge at støtte op med urter, der ligger en dæmper på stressreaktionen. Du kan anvende et produkt som Nordic Easy Control op til og under stævnet, eller som en del af den daglige fodring. Er det svært for hesten af koncentrere sig om at spise sit foder, når I er væk hjemmefra, kan du ligeledes tænke i smagsgivere som Nordic Æble, Nordic Gulerod, Nordic Rødbede, Nordic Pebermynte, Nordic Lakridsrod eller lignende toppings din hest er glad for. Anvender du rødbede skal du lige være opmærksom på, at hesten kan få en lyserød farve i og om munden, og du skal selvfølgelig ikke risikere, at det kan forveksles med blod ved tjek af hestens mund.

Nordic Easy Control - beroligende tilskud til heste

Den nervøse hest


På stævnedagen – elektrolytter og væskebalance

På stævnedagen vil det også blive særligt vigtigt med tilførsel af elektrolytter. Dette er både af hensyn til hestens drikkelyst og væskebalance, men også direkte relateret til hestens præstation, da elektrolytterne er vigtige komponenter i musklernes arbejde. Elektrolytter tabes via sved, urin og afføring og tabet er særligt stor via sved, når hesten er i moderat, hårdt eller intensivt arbejde. For at optimere hestens præstation kan det være en fordel at tildele elektrolytter allerede i dagene før stævnestart, og på selve konkurrencedagen, bør hesten tildeles elektrolytter ca. 4 timer før præstation. Studier påviser ved dette en positiv forskel for muskulaturen ved et lavere tab af elektrolytter og væske sammenholdt med heste, der kun bliver tilbud vand. Dette kaldes også preloading af elektrolytter. Det er særligt vigtigt generelt, men især når der tildeles elektrolytter, at hesten hele tiden har adgang til friskt og rent vand. Dette gælder både før og efter træning/konkurrence.

Efter stævnedeltagelse tilbyder man igen elektrolytter, således at de bliver fordelt på hestens måltider. Dette sikrer at hesten får et jævnt optag. 

Tidligere har man hovedsageligt tildelt elektrolytter efter hesten har svedt for at genopfylde kroppen, men dette bevirker at hesten får en høj dosis på én gang, og optaget mindskes på denne måde, fremfor ved lavere doser fordelt over døgnets måltider.

Dette kan du nemt gøre ved at anvende Nordic Elektrolyt Sticks, der kan tildeles som godbidder fra hånden.

Nordic Elektrolyt Sticks - nemme elektrolytter til din hest

Elektrolytter – hvordan, hvornår og hvorfor?


Når der er godt styr på elektrolytterne, kan man sætte ekstra fokus på væskebalancen og opfyldning af depoterne mellem starter. Her er der flere muligheder for at støtte hesten. Adgang til vand og hø eller wrap er afgørende. Det bedste er, hvis du har mulighed for at tilbyde det samme grovfoder, som hesten får derhjemme, så der ikke er tale om et direkte grovfoderskifte, da det kan have en negativ konsekvens for hestens tarmflora og præstation. Udover at sikre en tildeling af grovfoder, er det muligt at støtte op om væskebalance, tildeling af fordøjelige fibre og støtte til hestens fordøjelse via et opblødt foder som f.eks. Nordic Fiber Mash. Vi anbefaler, at mashen også er noget hesten får derhjemme i små portioner, så der ikke er tale om en helt ny introduktion af mash, men det er noget hesten er vant til og glad for. I forbindelse med stævnet kan der være tale om en opjustering af mængden af mash og vand, der tilsættes.

Nordic Fiber Mash - den sunde mash som styrker hestens fordøjelse

Hvor meget vand drikker en hest?


Før og under stævnet – når hesten mangler energi

Har du en hest, der har det med at løbe tør for energi på trods af en god grundfodring og forberedelse hjemmefra, kan man vælge at anvende et supplerende foder i dagene op til og under stævnet. Nordic Xtra Energy fungerer som et supplement til den eksisterende fodring, når hesten har behov for mere energi til stævnerne. Har man flere starter samme dag, kan man med fordel tildele Xtra Energy i lidt mash imellem klasserne.

Du kan læse lidt mere om de forskellige kilder til energi her:

Min hest mangler energi

Nordic Extra Energy


Beskæftigelse og ekstra indtag af fordøjelige fibre

Er du og hesten afsted til et flerdages stævne, eller er der lidt ventetid mellem klasserne, kan man også tænke i beskæftigelse til hesten, der samtidig øger indtaget af fordøjelige fibre. Her er der flere forskellige muligheder for beskæftigelse. Her er produkter som Meadow Snack eller Meadow Sticks produkter, der er nemme at have med og lette at anvende i en stævnesituation uanset, om du venter på næste start med hesten ved traileren, eller hesten skal overnatte i en stævneboks. Husk altid at sørge for adgang til hestens sædvanlige grovfoder ved siden af.

Nordic Meadow Snack
Nordic Meadow Sticks


Efter stævnet – hjemme igen

Når stævnet er veloverstået og hesten kommer hjem i sine vante omgivelserne igen, skal man primært sørge for at genoptage de sædvanlige rutiner omkring fodringen. Efter stævnet har hesten brug for at restituere og tiltagene op til og under stævnet skal gerne have tanket hesten godt op på de rette næringsstoffer til at restitutionen kan finde sted.

Hestens restitution - der hvor udviklingen sker


Vidste du, at vi også har foderskåle med låg, høposer, hønet, hvide underlag, coolerdækkener, hovolie + andre plejeprodukter osv. som kan udgøre en del af dit og hestens stævnekit?

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål om fodring af din stævnehest. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

 

Kilder:

Waller, A.P., and M.I. Lindinger. 2002. Tracing acid-base variables in exercising horses: Effects of pre-loading oral electrolytes. Animals (Basel) 123 (1):73

Forrige blogindlæg Hestens pelsskifte i efteråret