Tlf. 2520 9070
Nordic ICE Delight – meget mere end et foder til nøjsomme islændere
Nordic ICE Delight er et müslifoder udviklet med henblik på nøjsomme islænderheste. Det er dog et foder, der med tiden har haft stor succes blandt ALLE hesteracer, og det er ikke uden grund. I denne blog kan du læse alt omkring det populære produkt - hvad det indeholder, og hvilke hestetyper, det har haft særlig stor succes hos.

Nordic ICE Delight
Den nøjsomme hest
Nordic ICE Delight er udviklet med klart henblik på nøjsomme heste. Produktet har et meget lavt indhold af foderenheder (0,55 FE), sukker (2,8 %) og stivelse (3,0 %). Råvarerne tager samtidigt højde for de udfordringer man ofte ser hos overvægtige heste. Der er dermed valgt råvarer, som kan have en positiv effekt i forhold til hestens stofskifte, insulinregulering og understøttelse af leveren.
Med en lav daglig udfodringsmængde sikres det, at hesten kun får det mest nødvendige i krybben, uden nogen former for fyldstoffer, klid, korn, melasse eller soja. På denne måde er der mest mulig plads til grovfoder, således at den nøjsomme hests trivsel optimeres og der kan tilbydes mest mulig tyggetid.
Der er ingen jern tilsat, da hesten primært indtager rigelige mængder jern fra græs eller grovfoder, og der kan være en negativ sammenhæng mellem indtag af for meget jern og udfordringer i stofskiftet. Til gengæld er der tilsat ekstra magnesium, for at understøtte optimal insulinregulering.
Særligt velegnet til islænderen
Nordic ICE Delight er beriget med ekstra svovl fra MSM og tang, for opretholdelse af en sund pels og stærke hove. Indholdet af selen er tilpasset den islandske hesterace, og passer godt til heste importeret fra Island, såvel som heste avlet i Danmark.
I forhold til islænderen, er det særligt fordelagtigt at Nordic ICE Delight ikke er tilsat en for høj andel af selen. Produktet dækker hestene ind med selen i optimalområdet, uden at ligge dem for højt på netop dette mineral, som har en meget lav forgiftningsgrænse. På Island har hestene udviklet sig til at være særligt effektive til at optage selen, fordi jorden på Island har et højt svovlindhold, pga. de mange vulkaner. Svovl og selen konkurrerer nemlig med hinanden i forhold til optagelse fra fordøjelseskanalen. Dette er også årsagen til, at når man får taget blodprøve på en hest, så står der ud for selen, at islændere har lavere referenceværdier for netop dette mineral.
Vil du gerne blive klogere på fodring af den islandske hest, kan du læse mere i denne blog: Fodring af den islandske hest

Perfekt til hesten med udfordringer i hud og pels
Da islænderheste oftere er udsat for problematikker med hud og pels, er der i sammensætningen taget højde herfor. Der er ikke tilsat nogen råvarer, som kan have en negativ effekt, derimod er der tilsat naturlige, og rå urter, som bidrager med rig diversitet i næringsstoffer som hesten let kan optage og udnytte. Særligt kisel, antioxidanter, spirulina og MSM er med til at understøtte hudens modstandskraft. I kombination med tang, oplever mange desuden at hesten får en virkelig intensiv vækst i man, pandelok og hale. Dette er et klart sundhedstegn fra hårcellerne, at der kan udnyttes de rette næringsstoffer, og en evt. nedkløet pels eller man, flot kan vokse ud igen.
Understøtter hestens luftveje
Mange af dem der er begyndt at benytte Nordic ICE Delight, har meldt tilbage at produktet har haft en positiv effekt på hestens luftveje. Dette kan meget vel skyldes müsliens høje indhold af MSM, zink og spirulina. Da flere af råvarerne som er brugt i müslien har et meget højt indhold af antioxidanter, kan dette desuden have en positiv effekt på hestens immunforsvar generelt.
Analytiske bestanddele
Som nævnt tidligere i denne blog, har Nordic ICE Delight et meget lavt indhold af foderenheder (0,55 FE), sukker (2,8 %) og stivelse (3,0 %).
Det betyder at en 400 kg hest som tildeles 300 g Nordic ICE Delight om dagen, kun vil indtage 0,165 foderenheder fra krybben om dagen, 9 g stivelse og 8,4 g sukker i alt.

I forhold til kalorieindtaget svarer de 0,165 FE om dagen, til den samme mængde kalorier der er i 370 gram gennemsnits wrap. Det vil altså aldrig på nogen måde være Nordic ICE Delight. som gør hesten tager på.
Proteinindholdet ligger gennemsnitligt, og dækker hesten optimalt ind, sammen med godt grovfoder. Aminosyreprofilen dækker bredt, fordi der i råvaresammensætningen er benyttet flere forskellige kilder til protein.
Fedtindholdet ligger optimalt for en nøjsom hest, som stadig har behov for gavnlige fedtsyrer, særligt omega-3 fedtsyrer.
Fiberindholdet ligger i den høje ende, for optimal understøttelse af hestens fordøjelse og næringsoptag.
Forholdet mellem Calcium og Fosfor ligger optimalt for vedligehold af særligt hestens knogler, tænder og præstationsevne.
Tilsat vitaminer og mineraler
Der er som tidligere nævnt, ingen jern tilsat, da hesten primært indtager rigelige mængder jern fra græs eller grovfoder, og der kan være en negativ sammenhæng mellem indtag af for meget jern og udfordringer i stofskiftet. Til gengæld er der tilsat ekstra magnesium, for at understøtte optimal insulinregulering.

Ud over den tilsatte mængde af jod, er der et naturligt højere indhold i Nordic ICE Delight, fordi der er tilsat tang til müslien. Jod er særligt vigtigt for dannelsen af hormoner i skjoldbruskkirtelen, som har en klar sammenhæng med stofskiftet.
Zink og kobber tildeles i relativt høj koncentration med Nordic ICE Delight, for at sikre god hud- og pelskvalitet, immunforsvar og modstandskraft.
Biotin, B-vitaminer, A-, D-, E- og C-vitamin er nøje afstemt i foderet, og dækker hesten ind i rigelige mængder.
Selentildelingen ligger i optimalområdet, uden at ligge for højt, særligt for at tage højde for islænderhestens øgede evne til at optage selen,
Du kan se alle de tilsatte vitaminer og mineraler på billedet til venstre,
Den perfekte dosering
Nordic ICE Delight er tilsat vitaminer og mineraler i en højere koncentration, sammenlignet med mange andre müslier og pillefodre. Dette betyder at produktet kan dække hesten ind med kun 75 g pr. 100 kg hest om dagen. Dette er en fordel for nøjsomme heste, da der ikke skal gives så meget krybbefoder for at dække hesten ind, og hesten får dermed ikke indtaget flere kalorier fra krybben end nødvendigt.
En anden fordel er også, at Nordic ICE Delight KAN udfodres på ét måltid om dagen, uden at maven bliver overfyldt af en for stor volumen. Dette er en fordel for mange, hvis hesten eksempelvis går på døgnfold om sommeren, eller i løsdrift. Man kan selvfølgelig også sagtens stadig, fordele den daglige dosering ud på flere måltider om dagen.

Økonomisk i brug
Med den lave daglige dosering af Nordic ICE Delight, bliver produktet faktisk meget økonomisk i brug.
I tabellen herunder kan du se hvor mange dage en sæk rækker pr. hest ud fra hestens optimalvægt.
|
Hestens vægt |
Rækkevidde pr. sæk |
|
100 kg |
200 dage |
|
200 kg |
100 dage |
|
300 kg |
67 dage |
|
400 kg |
50 dage |
|
500 kg |
40 dage |
|
600 kg |
33 dage |
|
700 kg |
28 dage |
|
800 kg |
25 dage |
|
900 kg |
22 dage |
|
1000 kg |
20 dage |
Sammensat med nøje udvalgte råvarer
I Nordic ICE Delight er der tilsat 25 forskellige råvarer, foruden vitaminer og mineraler. Hele formålet med produktet, er at hesteejeren vil få en "alt-i-et" løsning, hvor det som udgangspunkt ikke er nødvendigt at tilføje noget ekstra til hestens krybbefoder, fordi det hele allerede er deri.

Den nænsomme behandling af råvarerne betyder, at ikke kun næringsstofferne er bevaret, men også de mange naturlige duft- og smagsstoffer.
Græsfibre og timothegræs
Basen i Nordic ICE Delight er græsfibre. Græsfibrene bruges til at skabe lidt tyggetid, og virker fordøjelsesfremmende, så de øvrige næringsstoffer optages optimalt i kroppen. I selve müslien bruges græsfibrene også til at presse mindre piller i produktet, som indeholder nogle af urterne, samt vitaminer og mineraler.
Timothegræs er særligt lavt på sukker og foderenheder, derfor er denne græstype særligt velegnet til et produkt som dette.
Solsikkeskrå
Solsikkeskrå tilfører produktet kvalitetsproteiner og ekstra fibre. Fibrene øger diversiteten i produktet og understøtter fordøjelsen. Naturligt indeholder solsikke meget E-vitamin, som understøtter musklernes restitution, og virker som antioxidant. Herudover er solsikkeskrå særdeles velsmagende for heste.
Esparsette
Esparsette er en plante i ærteblomstfamilien, som bl.a. har et meget højt indhold af kondenserede tanniner. Tanninerne stabiliserer tarmmiljøet og har en påvist virkning mod indvoldsorm. Samtidig tildeler esparsette mange langkædede fibre og er meget lav på stivelse. Esparsetten bidrager desuden med gode og letfordøjelige aminosyrer.

Esparsette
Hørfrøkage og Hørfrø
Hørfrø er en yndet råvare i vores produkter og anvendes dels som en rigtig god kilde til kvalitetsprotein med en bred aminosyreprofil inklusive lysin – den vigtigste af de essentielle aminosyrer. Men i høj grad også som en fremragende kilde til den essentielle omega-3 fedtsyrer. Derudover hjælper slimen i hørfrøene med at fremme mave- og tarmfunktionen og fibrene bidrager til at bakterier i stortarmen trives. I dette produkt anvender vi både hørfrøkage, som øger proteinindholdet, og hele hørfrø, som bidrager med højere fedtindhold.
Nøjsomme heste har behov for sunde omega-3 fedtsyrer - også hvis de skal tabe sig. Omega-3 øger nedbrydningen af fedtdepoter og øger stofskifteprocesserne. Omega-3 fedtsyrer er også nødvendige for den rette transport af hormoner. Især de hormonlignende prostaglandiner, der er nødvendige for en optimal forbrænding af både fedt og sukker. Omega-3 fedtsyrerne tilgodeser derudover en optimal hud-, pels- og hovkvalitet, og understøtter hestens immunforsvar og luftveje.
Ønsker du at vide mere omkring hørfrøkager, kan du læse denne blog: Hørfrøkager - ideelt supplement til hestens vinterfoder
Natriumklorid
Natriumklorid, også kaldet fodersalt, er tilsat for at sikre hesten basisforsyning med elektrolytter, for opretholdelse af en sund væskebalance i kroppen. Saltbalancen i kroppen hjælper hesten til at regulere sin kropstemperatur og sikre optimal restitution og præstationsevne.
Rapsolie
Rapsolien i Nordic ICE Delight tilfører ekstra fedtsyrer, og binder råvarerne i produktet, så de ikke virker generende i hestens luftveje, når den spiser müslien. Rapsolien er særligt mild i smagen, og præstere stabilt i forhold til holdbarhed.
Monocalciumfosfat og calciumcarbonat
Monocalciumfosfat og calciumcarbonat tilsættes foderet for at opnå en korrekt balance mellem mineralerne calcium og fosfor i det færdige produkt. Dette er meget vigtigt for hestens knoglesundhed.
Lupinflager
Lupinflager bidrager med et højt indhold af proteiner og fibre. De har et lavt indhold af sukker og stivelse. Særligt aminosyrerne lysin, methonin og treonin tilføres produktet med lupinflagerne. Dette understøtter proteinudnyttelsen i kroppen, hud, pels, hove og muskulatur. Lupinflagerne har et lavt stivelsesindhold, hvilket gør dem velegnet til heste med lav tolerance for kulhydrater.

Lupinplante i blomst
Magnesiumoxid
Indholdet af magnesium i Nordic ICE Delight er ekstra højt, da der også menes at være en sammenhæng mellem magnesiummangel og insulinresistens. Det ses at heste der viser ydre tegn på insulinresistens, såsom fedtdepoter ved nakke, halerod og bag skuldrene, mister de ydre tegn på IR inden for et par uger efter påbegyndelse af magnesiumtilskud.
Poppet hirse
Hirsen i dette produkt er poppede frø, som poppes via kontrolleret varme og tryk. Denne behandling af råvaren gør den lettere fordøjelig. Hirsen har et højt indhold af fibre, protein, antioxidanter, magnesium, calcium og fosfor. Særligt benyttes hirse til udfordringer med blodsukkerregulering.
Morgenfrue
Morgenfrue bidrager med et højt indhold af svovl og antioxidanter. Bladende kan have en beroligende effekt på mave- og tarmsystemet. Morgenfrue understøtter derudover hudens regenerering og sundhed.
MorgenfrueÆblefibre
Udover æblefibrenes lækre smag, har de et højt indhold af pektin, der bidrager til en højere viskositet i hestens mavesæk. Når pektin kommer i kontakt med mavesyren i mavesækken, dannes et slimsekret som er gavnligt for hestens fordøjelse, og er med til at danne et beskyttende flydelag i mavesækken.
Gulerodsflager
Tørrede gulerodsflager virker basedannende, og bidrager med en høj andel af antioxidanter. Gulerødder har et højt indhold af beta-caroten som i kroppen omdannes til A-vitamin, der understøtter synet, huden og immunforsvaret.
Gulerødder indeholder stofferne falcarinol og falcarindiol, som er forsvarsstoffer, der beskytter guleroden mod svampeangreb. Disse stoffer har vist sig, i forsøg på mennesker, at kunne hæmme udfordringer i tarmen.
Ærteprotein
Ærteprotein tilfører produktet en højere andel af aminosyrerne leucin, isoleusin og valin. Særligt leucin har i forsøg på heste påvist effekt i forhold til blodsukkerreguleringen i kroppen. Sammenlignet med andre proteinkilder har ærteprotein et overlegent indhold af arginin. Denne råvare bidrager med et meget højt indhold af råprotein, og meget lavt indhold af sukker og stivelse.
Brændenælde
Brændenælde er kendt for at styrke immunforsvaret. Derudover indeholder brændenælde naturligt kisel, som styrker hudens modstandsdygtighed og fremmer hårvækst. Kisel fungerer som byggemateriale til sunde knogler, brusk og sener. De ofte irriterende blade indeholder både A-, C-, B- og K-vitamin, selen, zink, jern, kalium, magnesium, fosfor, kisel, serotonin, antihistamin, essentielle aminosyrer og har et højt indhold af flavonoider.

Brændenælde
Mælkebøtterod
Mælkebøtterod indeholder inulin, en stor andel kalium, der er med til at regulere væskebalancen i den sidste del af tarmen. Mælkebøtterod indeholder aktive stoffer der kan nedsætter oppustethed og stimulere tarmbevægelserne. Yderligere har indtag af roden en positiv effekt på tarmvæggens slimhinder, hvor en evt. irritation kan nedsættes.
Roden indeholder bitterstoffer, som menes at kunne stimulere leverens funktion og galdeproduktion, hvilket fremmer kroppens evne til naturlig udrensning for affaldsstoffer.
Marietidsel
Marietidsel indeholder mange bioaktive forbindelser, kaldet silymarin. Silymarin virker antioxidativt, øger udrensning i leveren og beskytter mod mangel på det vigtige antioxidant glutathion, som leveren indeholder mere af end andre organer.
Havtorneblade med blomster
Havtorn bidrager til at opretholde en normal hud og støtter funktionen af de vigtige slimhinder i især øjne og mund.

Havtorn
Nordic ICE Delight er sammensat uden råvarer, som er kendte for at give problemer hos heste med sensitiv fordøjelse, pelsproblemer eller foder-intolerancer. Ingen fyldstoffer, lucerne, soja, ølgær, melasse, konservering, GMO eller lignende.
Rosmarinblade
Rosmarin kan understøtte blodcirkulationen, leverfunktionen og fordøjelsen. Bladende har et højt indhold af flavonoider og tanniner. Særligt i varmt og fugtigt vejr, kan rosmarin have en positiv effekt på det cardiovaskulære system i kroppen. Rosmarin menes desuden at kunne understøtte stofskiftet.
MSM - methylsulfonylmethan
MSM er en svovlforbindelse og en af byggestenene til keratin, som bl.a. bidrager til at opretholde hudens naturligt stærke modstandskraft. Desuden er MSM også involveret I dannelsen af antioxidanten glutathion, som bidrager til at holde huden sund, især når den stresses udefra. Derudover medvirker MSM også til dannelsen af kollagen, som fremmer sunde led, brusk og bindevæv.
Tangmel
Tangmel er en naturlig kilde til vitaminer, mineraler, sporstoffer, aminosyrer, antioxidanter og sunde fedtsyrer. Særligt bidrager tangmel med et højt indhold af svovl.
Spirulina alger
Spirulina er en blågrøn alge (eller nærmere bestemt organisme) og menes at være en af de ældste livsformer på Jorden. Spirulina betragtes som superfood – en koncentreret alt-i-en kilde til et væld af sunde næringsstoffer inklusiv aminosyrer. Ud over at være en god kilde til protein, kan spirulina have en positiv effekt ved udfordringer med hud, pels, hove, luftveje og stofskifte.
Du kan læse meget mere om spirulina i denne blog: Spirulina til heste
Hvad hvis hesten ikke er nøjsom?
Har man en hest, som Nordic ICE Delight ellers passer helt oplagt til, men den har brug for flere kalorier end dette produkt tilbyder, så er det stadig en mulighed at benytte müslien. Man kan nemlig supplere Nordic ICE Delight med eksempelvis Nordic Minty Omega, hvis man har en hest, som har sværere ved at holde huld, eller hvis den har brug for mere energi og protein. Da Minty Omega ikke er tilsat vitaminer og mineraler, er det nemt at supplere med dette produkt, efter hestens individuelle behov.
Nordic ICE Delight passer altså til VIRKELIGT mange forskellige typer af heste!

Kontakt os gerne på foderplan@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring fodring af heste. Ved problematikker anbefaler vi altid gennemgang af hele hestens foderplan og evt. management. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.