Blog

Hestens mavesæk består af en beholder, der skal rumme den mad hesten tygger sig igennem. Mavesækken består af en ”rød” og en ”hvid” del.

Den ”røde” del af mavesækken indeholder en slimhinde der kan udskille syre, enzymer og mavesafter, der skal være med til at forberede foderet på den videre rejse i fordøjelsessystemet. Den "røde" del af mavesækken er beskyttet mod mavesyren, mens den ”hvide” del skal virke som et hulrum, der bevirker, at hestens foder kan moduleres rundt, og æltes ind i mavesafterne. Den ”hvide” del er ikke beskyttet mod mavesafter og syrer.

Hestens fordøjelsessystem er bygget til livet på sletterne

Hesten er fordøjelsesmæssigt bygget til at vandre rundt på sletterne og indtage små mængder foder mere eller mindre hele døgnet. Hestens fordøjelse er ikke tilpasset områder, med store vidder af lysegrønt græs. Hesten er derimod bygget til, at skulle gå flere kilometer dagligt, for at indtage den mængde græs/foder, der er passende til dens vedligehold. Hestens fordøjelsessystem holder derfor aldrig pause, og alle dens fordøjelsesprocesser er derfor i gang 24 timer i døgnet, dette gælder også udskillelsen af mavesafter. Hvis hesten står i længere perioder uden adgang til græs/stråfoder kan det derfor give problemer, fordi der fortsat produceres mavesyre selvom der ikke kommer foder i mavesækken.

Selvom vi har domesticeret hestene og avlet på dem i mange år, er deres fordøjelsessystem stadig 99% identisk med de vilde hestes, og dette gælder også hestens mavesæk, og dennes funktioner.

I mavesækken befinder foderet sig i 20-40 minutter, afhængigt af strukturen og andelen af fibre. Jo flere fibre der er til stede, jo længere vil foderet blive i mavesækken.

Vores heste har som regel mulighed for at indtage store mængder græs eller stråfoder på kort tid, da det oftest er tilgængeligt, helt uden at de skal bevæge sig ret meget.

Hestens mavesæk er forholdsvis lille, sammenholdt med hestens størrelse og sammenholdt med mange andre planteædende dyrearter. Dette betyder, hvis vi antager at hesten har indtaget grovfoder 40 minutter før eller efter krybbefodringen, at der er plads til ca 1,2 L krybbefoder (+/- afhængigt af hestens størrelse), inden indholdet når den sarte ”hvide” del af mavesækken, hvoraf mavesafterne kan genere slimhinden.

Jo mere der kommer i hestens mave ad gangen, jo mindre evner hestens mavesæk, at opnå den optimale mekaniske funktion, hvor foderet æltes rundt, og bliver blandet godt og grundigt med mavesafterne. Det betyder, at jo mere vi kommer i hestens krybbe, jo mindre evner hesten at få ud af foderet. Derfor er det en god ide, at tildele så små mængder krybbefoder som muligt, så mange gange dagligt som det kan lade sig gøre. Derved optimeres hestens udnyttelse af foderet, og mavesækkens sarte del af slimhinden beskyttes, så man undgår syreskader der ender med, at hesten står med et mavesår.

Vi har skrevet mere om, hvorfor det er vigtigt med små mængder foder i krybben lige her;
https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/hvorfor-skal-vi-sikre-os-sma-maengder-foder-i-hestens-mavesaek

Mavesår er desværre et velkendt problem hos vores heste

Mavesår er et udbredt problem blandt vores heste, og man vurderer at op mod 40% af alle de heste vi har stående i stalden, lider af mavesår i større eller mindre grad. Jo mere hesten yder, jo større er tendensen til mavesår. Årsagen menes at være den øgede stress hesten udsætte for, men i høj grad også den øgede mængde af krybbefoder. Desuden ses det ofte, at højtydende heste, fodres med større mængder stivelse og en mindre andel af fibre. Dette betyder mindre tyggetid, og mindre beskyttelse mod den sarte del af mavesækken (beskrevet længere nede i indlægget). Yderligere danner stivelse mælkesyre, der neutraliserer den spytproduktion der dannes når hesten tygger. Spyttet har ellers blandt andet til opgave, at være med til at neutralisere noget af den mavesyre der dannes i mavesækken.

Derfor har fodringen ekstremt meget at sige i forhold til forebyggelse af mavesår, men også andre faktorer kan spille ind.

Årsager til mavesår

• Fodererlateret mavesår
• Medicinering
• Længerevarende stress
• Tildeling af elektrolytter i pastaform
• Træningsrelateret
• Hormonelle ubalancer

Medicin – syge heste kan have behov for medicin, der desværre kan have den bivirkning, at den naturlige beskyttelse af mavesækkens slimhinde nedsættes. Dette kan eksempelvis være forskellige smertestillende og antiinflammatoriske præparater (NSAID) og man skal derfor med stor forsigtighed tildele disse præparater, eller tage en snak med dyrlægen om evt. alternativer, hvis man har en hest med konstateret mavesår, eller hvis der vurderes, at hesten har tendens til mavesår.

Stress – Stress kan være medvirkende til mavesår, uanset årsagen. Der kan være mange årsager til stress, både i forhold til management og fodring. Stress udskiller både stresshormoner der påvirker slimhinden, men længerevarende stress vil også bevirke, at der er en nedsat fordøjelsesmæssig funktion, der kan påvirke slimhinden negativt.

Vi har tidligere skrevet et blogindlæg om emnet her; https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/den-nervose-hest 

Elektrolytter – en stor andel af koncentrerede elektrolytter, i pastaform som ikke tildeles sammen med fedt og fibre, påvirker mavesækkens slimhinde. Det vil betyde, at selv den ”røde” syreresistente del af slimhinden, kan blive påvirkelig og sart overfor mavesafterne. Derfor er det altid en god ide, hvis der er behov for tildeling af elektrolytter, at disse tildeles i en naturlig form, bundet op til en plantestruktur, således at elektrolytterne langsomt bliver tilgængelige i takt med at plantestrukturen de er bundet op på, nedbrydes igennem fordøjelseskanalen.

Du kan læse mere om elektrolytter her;
https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/elektrolytter-hvordan-hvornar-og-hvorfor 

Træning – Træningsintensiteten kan have stor betydning for hestens tendens til mavesår. Som skrevet, så befinder foderet sig i i hestens mavesæk i 20-40 minutter, og jo flere fibre der er til stede, jo længere tid forbliver foderet i maven. Fibrene er hestens mest naturlige foderkilde, og de er nødvendige for en sund ernæring. Samtidig har fibrene også den effekt, at de danner det man kalder et flydelag i mavesækken. Fibrene filtrer sig ind i hinanden, og danner et fleksibelt ”låg” over de mavesafter foderet er blandet sammen med i den nederste del af mavesækken, og beskytter dermed den sarte del af slimhinden. Dette er også gældende når hesten er i bevægelse, og derfor giver flydelaget hesten ekstra beskyttelse for mavesafterne som ellers kan skvulpe rundt og komme i kontakt med den del af mavesækken som ikke er beskyttet. Derfor er det en god ide, altid at lade hesten indtage fibre lige før ridningen. På den måde sikres et flydelag som også er tilgængeligt undervejs, hvis træningssessionen (mere end skridt) varer op mod 40 minutter eller længere. 

Her kan du læse mere om, hvordan du tildeler et naturligt og fiberrigt foder til din sportshest, og fremmer dens naturlige superkræfter;
https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/naturlig-fodring-af-sportshesten 

Hormonelle forstyrrelser – især hos hopper, kan de hormoner der følger med brunsten, have en stor effekt på hestens slimhinder. I løbet af hoppens brunstcyklus, kommer en periode, hvor østrogenniveauet falder, og hvor slimhinden bliver tyndere og mere sårbar overfor udefrakommende faktorer.

Hvordan skal man fodre hesten naturligt, og bedst muligt forebygge risikoen for mavesår

Anvisningerne til både forebyggelse og behandling af mavesår fra et fodringsmæssigt perspektiv, er helt det samme.

Fibre – Vi ved med sikkerhed, at der er stor sammenhæng mellem hestens indtag af fibre og mavesår. Hvis der er for lidt fibre i hestens samlede foderindtag, øges risikoen for mavesår. Der findes dog hos heste ikke nogen umiddelbar videnskabelig evidens for, at der skulle være en sammenhæng mellem forskellig formalingsgrad af de fibre hesten indtager, i forhold til mavesår. Altså at det ikke har den store betydning, om fibrenes længde i krybben er lange eller fintsnittede (eksempelvist pelleteret foder). Hestene har en ekstrem god og effektiv evne til at tygge foderet mange mange gange, inden det ender i mavesækken. Dog kan der være en forskel hos de heste der ”sluger” deres krybbefoder, uden egentlig at tygge det, hvor det kan være en fordel at sikre sig længere tyggetid. 

Nok foder tilgængeligt alle døgnets timer – det er vigtigt at hestens fordøjelse har noget at arbejde med hele tiden, da den som skrevet aldrig holder pause, heller ikke udskillelsen af mavesafter i mavesækken. Hestens regulering af sult/ mæthedscenteret i hjernen, er ligeledes afhængigt af at der kontinuerligt er fibre til stede i hestens tyndtarm. En hest der ikke har noget at tygge i er sulten, og en sulten hest udskiller stress hormoner, der kan øge muligheden for mavesår.

Stivelse – stivelse danner mælkesyre når det kommer i kontakt med fordøjelsessystemet, og har en negativ effekt på hestens indre systemer, og opretholdelsen af en sund slimhinde. Derudover vil stivelse have en direkte påvirkning på syren i mavesækken, således at hestens spytdannelse ikke længere er nok til at regulere den korrekte pH.

Tyggetid – der er stor diskussion om, hvad det har af betydning for hesten med mavesår, at der er ekstra tyggetid i krybben. I det store billede, så gør det ikke den store forskel, ud fra den forskning der ligger, så længe at hesten har adgang til stråfoder før eller efter krybbefodringen. Men dette er også ekstremt vigtigt. Som der er skrevet flere gange i dette indlæg, så er det vigtigt at hesten har noget at tygge i alle døgnets timer. Dette er især gældende for heste der har konstateret mavesår, eller de heste, hvor man mener der er øget disponering for eller tendens til dette.

Foderet i krybben, tygges og indtages hurtigt, og er en meget lille del af den samlede mængde foder hesten indtager i løbet af dagen. Derfor har denne, i forhold til tyggetid, meget lidt betydning i mavesækken. Når hesten tygger, forberedes foderet til at blive æltet rundt i mavesyren, men samtidig dannes der også spyt, som er med til at neutralisere en lille smule af mavesafterne, hvoraf dette i sig selv er medvirkende til, at forebygge mavesår, yderligere vil grovfoderet danne et flydelag, der beskytter den sarte del af slimhinden yderligere. Derfor er det ikke af stor betydning, at krybbefoderet i sig selv indeholder lang tyggetid, men at der er grovfoder tilgængeligt før og efter krybbefodringen, i forhold til at forebygge skader på slimhinden.

Korn, halm og frøgræs – korn indeholder stivelse, som påvirker mavesafterne og interagerer med disse, så der dannes mælkesyre. Det samme gør sig gældende for halm og frøgræs, der ligeledes delvist omdannes til en vis andel syre. Dette er med til at ændre pH værdien i mavesækken (og resten af mavetarmsystemet) og bør derfor undgås hvis man har en hest med mavesår.

For at forebygge eller behandle mavesår bedst muligt, er det vigtigt at kigge på fodringen, da denne har enormt stor betydning for hestens evne til at hele et eventuelt mavesår, eller for at forebygge dette hos heste der er disponeret for problemet

• NOK GROVFODER, hesten bør have noget at tygge i hele døgnet
• Tildeling af de næringsstoffer hesten har behov for, hvis ikke der er tilstrækkelige mængder af antioxidanter, aminosyrer, vitaminer og mineraler samt fedtsyrer tilstede, er det ikke muligt for hesten, optimalt at opretholde og eventuelt reparere slimhinden. 
• Fodre med så lav en mængde stivelse som muligt, undgå tildeling af halm, frøgræs, korn samt lucernestrå, der alle kan være med til at skubbe syrebalancen uhensigtsmæssigt, eller påvirke slimhindens beskyttelse negativt.
• Undgå tildeling af elektrolytter i pastaform
• Jo mindre mængder der kan ligge i krybben ad gangen, jo bedre er det for hestens mavesæk og slimhinder (og også optagelse af næringsstofferne, såsom vitaminer og mineraler)
• Kig på hesten, og se hvor der kan optimeres; kan vi nedbringe stressen, kan vi tilgodese træningen mere effektivt i forhold til hestens nuværende evne, skal dyrlægen være med til at vurdere om der kunne være noget hormonelt der kan give problemerne og er der generelt noget i omgivelserne der kan ændres i forhold til hestens velbefindende? Ovenstående bør selvfølgelig ses i kombination med fodringen, der som skrevet flere gange, har stor betydning i forhold til heste der har tendens til mavesår. Kig på tildelingen af grovfoderet, er hesten for tyk, så find en løsning hvorpå at grovfoderet kan strækkes ud over flere timer. Er hesten for tynd, så tildel et supplement bestående af gode fibre, i stedet for et suppleringsfoder med et meget koncentreret indhold af næring. Giv ikke store mængder koncentreret foder i krybben. Suppler den udsatte/stressede hest med et tilskud som neutraliserer overskydende mavesyre.