Sådan booster du hesten der er overfølsom over for insektbid
Blog

Sådan booster du hesten der er overfølsom over for insektbid

Igennem foråret og sommeren udviser mange heste overfølsomhed overfor insektbid. Dette leder for de fleste heste til problematikker i huden. Der er flere ukendte faktorer i denne reaktion, men en del af reaktionen skyldes en øget udskillelse af antistofferne IgG og IgE, der øger udskillelsen af stoffet histamin. Histamin frigives, når immunforsvaret reagerer (eller overreagerer) på fremmedlegemer. Under normale omstændigheder vil en sådan frigivelse være fordelagtig, da immunforsvaret skal beskytte kroppen mod sygdomsfremkaldende fremmedlegemer. Engang imellem overreagerer eller fejlreagerer immunforsvaret, og det er her, der kan komme uønskede effekter som f.eks. en overreaktion på insektbid, der bl.a. kan give anledning til voldsom irritation i huden hos hesten.

Der er flere forskellige måde at gribe problematikken an på. Dette er muligvis fordi, der er identificeret mange forskellige mulige irritationsfremkaldende proteiner fra insekterne. Deraf vil der også være forskel på, hvordan problematikken adresseres, og det kan være nødvendigt at prøve sig frem med hvilke tilskud der virker bedst på den enkelte hest.

Man ser dog, at det er effektivt for de fleste heste med et overaktivt immunsystem, at tildele bl.a. sortkommen, omega-3 og spirulina, der lader til at nedbringe lige præcis den immunreaktion, der ses som irritation i huden.

Det ses også, at en tildeling af synbiotika (dvs. præ- og probiotika) kan have en positiv effekt i forhold til hestens egen evne til at balancere immunsystemet. Dette er ofte en fordel for de heste, der har tendens til fordøjelsesproblemer.

Tildeling af sortkommen og spirulina

Der ligger mange studier på tildeling af sortkommen og spirulina i forbindelse med forskellige problematikker. En af de faktorer, man kigger på er, hvordan de aktive stoffer i både sortkommen og spirulina er med til at hæmme histaminfrigørelsen. Dette stemmer godt overens med vores erfaringer med tildeling af sortkommen og/eller spirulina til heste. Her ser vi en positiv forskel i varierende grad hos langt de fleste heste. Vi ser især positiv effekt af et boost før og under mittesæsonen (altså med opstart i januar, før hesten viser tegn på irritation i huden.

Du kan læse mere om Spirulina her: Spirulina til heste


Tildeling af omega-3 fedtsyrer

Omega-3 fedtsyrer er vigtige for alle heste, men de bliver især vigtige for heste, der har udfordringer med hud og pels som ved overfølsomhed ved insektstik. Omega-3 fedtsyrer udgør en vigtig del af cellemembranen og udfører mange vitale cellulære funktioner. Når det kommer til hudens sundhed, kan disse cellulære funktioner direkte påvirke pelsglans, hudens blødhed, integriteten af ​​den epidermale (overhudens) barriere mm.

Du kan læse mere om omega-3 fedtsyrer her:
Hvad er Omega-3 fedtsyrer, og hvorfor er de så vigtige?

Booster med vitaminer og mineraler omkring pelsskifte

Nogle heste er ekstra påvirkede under pelsskifte. Har du en hest som normalt ændrer adfærd eller får skællet og fedtet pels omring pelsskifte, kan det være en god idé også at tildele en booster-kur med vitaminer og mineraler op til pelsskifte. Dette gælder især for de heste, der har tendens til at klø sig hen over sommeren grundet insekter. Der kan under pelsskiftet være nedsat ”modstandsdygtighed” i huden, der for nogle heste er et problem, hvis der er mange insekter i omgivelserne.


Synbiotika

Her er vores erfaringer helt klare. En tildeling af præ- og probiotika (synbiotika) til heste, der årligt reagerer negativt i huden, på de insekter, der er i omgivelserne, har stor gavn af dette. Vi ser især, at det gør en stor forskel hos de heste, der har tendens til fordøjelsesproblemer.

Ved tildeling som en kur eller evt. hele mittesæsonen, hvis hesten er meget udfordret, ser vi, at heste, der normalt viser meget kraftige reaktioner overfor insekterne, ikke længere reagerer helt så voldsomt og er betydeligt mindre generet. For nogle heste betyder det, at de ikke længere behøver deres insektdækken, og man helt undgår at man og hale gnubbes i stykker, mens andre stadig har brug for den fysiske barriere insektdækkenet udgør.

Den bedring, der ses, skyldes højest sandsynligt ikke, at man pludselig er helt fri for problemet, men at man har fået optimeret på fordøjelsen og immunforsvaret således at immunresponsen er mere passende og følgevirkningerne af insektbiddene nedsættes betydeligt.

Mulighederne er mange – hvor skal man starte?

Hvor det er bedst at sætte ind, afhænger i høj grad af hestens eksisterende fodring og management, her kan vi i øvrigt understrege vigtigheden af korrekt/optimal grundfodring som grundlag for tilskud osv. Vi hjælper meget gerne med at se på om det grundfoder du bruger, er det mest optimale til din hests situation.

Herunder har lavet en oversigt, der forhåbentligt gør det lidt lettere at navigere rundt i junglen af tilskud.:

  1. Har hesten udfordringer med fordøjelsen i form af oppustethed, løse hestepærer, efterløb eller lignende, anbefaler vi, at man starter med at tildele en kur med synbiotika (Biosa + Healthy Digestion), så hesten får optimeret sin tarmflora og får en stabilt fungerende fordøjelse.

    Nordic Biosa er et flydende produkt med mikrobielt fermenterede økologiske urter. Indvirker på fordøjelseskanalen og tarmens mikroorganismer, dels som pH-regulator og dels som næring for mikrober og tarmceller.

    Nordic Biosa (pro-biotika) kan med fordel kombineres med Nordic Healthy Digestion (præ-biotika) - også i kombination kaldet syn-biotika. Hermed understøttes den del af immunforsvaret, der befinder sig i hestens tarmsystem, som især er påvirket af udefrakommende gener. Det ser ud til at nedsætte den immunrespons der er forbundet med mitter, og nedsætte de gener der er forbundet med disse. 

    Du kan få mere hjælp til fordøjelsesproblematikker her:
    Hjælp, min hest har fået løse hestepærer
    Boost af hestens tarmflora
    Oppustethed hos heste
  1. Når der er styr på fordøjelsesfunktionen vil næste skridt være at tildele de rette næringsstoffer i fodringen, så hesten er så godt rustet som muligt inden mittesæsonen starter.

    Her anbefaler vi typisk, at man går i gang med at tildele 25g/100kg hest Nordic Hair & Skin Boost og tildeler denne fra januar/februar indtil insektsæsonen er ovre. Herefter kan man som regel holde et par måneders pause. For nogle heste kan det være nødvendigt at øge doseringen i insektsæsonen (op til 75g/100kg hest)

  2. Er hesten relativt hårdt ramt kan man med fordel kombinere med Nordic Icelandic Seaweed og/eller Nordic Spirulina i insektsæsonen.

  3. I nogle tilfælde kan det desuden være en fordel at tildele en boosterkur med vitaminer og mineraler op til pelsskifte.

    Nordic Hair & Skin Boost er det komplette tilskud til heste der har problemer med hud og pels. Produktet indeholder bl.a. sortkommen, omega-3 fedtsyrer og præbiotika. Nordic Hair & Skin giver hesten et naturligt boost af gavnlige fedtsyrer, aminosyrer, B-vitaminer, svovl, kisel, præbiotika og aktive stoffer fra urter mm, som styrker hestens immunsystem samt hud og hår indefra. 

    Nordic Spirulina fremmer en normal immunrespons hos heste som ikke tåler mitter. 

    Nordic Icelandic Seaweed er 100% ren islandsk tang. Den islandske tang er en naturlig kilde til vitaminer, mineraler, sporstoffer, aminosyrer, antioxidanter og fedtsyrer. Dermed får hesten et naturligt boost af disse forskellige næringsstoffer, som bl.a. styrker immunforsvaret, og kan være en stor hjælp hvis din hest har hudproblemer eller har problemer med at tåle insektstik. 

    Nordic MEGA Vitality er det komplette boost under pelsskifte. Indeholder letoptagelige vitaminer og mineraler, samt aktive stoffer, der både styrker immunforsvaret og optimerer fordøjelsen (og stimuleringen af mikroorganismernes dannelse af B-vitaminer). Den er især optimal at tildele forår og efterår under pelsskiftet. 


Eksempler på foderplaner

For en islandsk hest på ca. 350kg i let til moderat arbejde, der er meget generet af mitter i insektsæsonen, kunne en foderplan se således ud.

Daglig fodring:
80g/100kg hest Nordic Gastric Zero (har et højt indhold af bl.a. sortkommen)
5ml/100kg hest Nordic Hørfrøolie

Som kur fra januar til oktober ca.:
5g/100kg hest Nordic Icelandic Seaweed (Mængden øges til 10g/100 kg hest i sommermånederne)
5g/100kg hest Nordic Spirulina (Mængden øges til 10g/100 kg hest i sommermånederne)

Som boosterkur op til pelsskifte:
10-15g/100kg hest Nordic Mega Vitality i 10-20 dage. Der planlægges minimum 8 ugers pause mellem hver boost.

_____________________


For en frieser på ca. 600kg i let til moderat træning, der udviser gener ved bid fra insekter. Hesten udviser lette fordøjelsesproblemer i vintermånederne.

Daglig fodring:
100g/100kg hest Nordic Lite Müsli
25g/100kg hest Nordic Hair & Skin Boost (Skiftes ud med Minty Omega eller Nordic Hørfrøolie i oktober, november og december)

Evt.: Kur med Synbiotika (Biosa+Healthy Digestion)

_________________

For en nøjsom fjordhest på ca. 450kg i vedligehold, der hæver op ved insekstik, kunne en foderplan se således ud:

Daglig fodring:
15g/100kg hest Nordic Vitamin Complete
25g/100kg hest Nordic Hair & Skin Boost (Skiftes ud med Minty Omega eller Nordic Hørfrøolie i oktober, november og december)

Som ekstra støtte i insektsæsonen:
10g/100kg hest Nordic Spirulina dagligt

Evt.: Kur med Synbiotika (Biosa+Healthy Digestion) fra januar og indtil mittesæsonen er slut.

 

Husk at 70% af hestens immunforsvar befinder sig i tarmvæggen, så har hesten nogen form for fordøjelsesproblemer, er det vigtigt at der tages højde for det i foderplanen.

 

En hest der er overfølsom over for insektbid, kan være kompleks i forhold til fodring, og de bagvedliggende årsager. Husk derfor at se problematiken i sammenhæng med flere faktorer.

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål til din hest som ikke tåler insekter. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

 

 

Referencer:
Dalli M., Bekkouch O., Azizi S.E., Azghar A., Gseyra N., and Kim B. (2021). Nigella sativa L. Phytochemistry and Pharmacological Activities: A Review (2019–2021). Biomolecules 2022. 12.20.

Elberling J. (2021). Histamin og histaminreceptorer. Hentet fra pro.medicin.dk

Kellon E.M. (V.M.D.) (2006). Use of the herb gynostemma pentaphyllium and the blue-green algae spirulina platensis in horses. Hentet her: EQUINE_CONGRESS_-_INVITED_SPEAKER_SESSION.doc (live.com)

O’Neill W., McKee S., and Clarke A.F (2002). Flaxseed (Linum usitatissimum) supplementation associated with reduced skin test lesional area in horses with Culicoides hypersensitivity. Canadian Journal of Veterinary Research. 66. 272-277.

Sauvé F. (2020). Can equine urticaria be cured? Canadian Journal of Veterinary Research. 61. 1001-1004.

Wilson A.D., Harwood L.J., Björnsdottir S., Marti E., and Day M.J. (2010). Detection of IgG and IgE serum antibodies to Culicoides salivary gland antigens in horses with insect dermal hypersensitivity (sweet itch). Equine Veterinary Journal. 33. 707-713.