Hestens mavesæk og slimhinderne i hestens fordøjelsessystem
Hestens fordøjelse
Hestens fordøjelse starter i munden, hvor hesten indtager sin føde og tygger foderet grundigt, så det bliver findelt og blandet med spyt inden det kommer videre ned gennem spiserøret og ned i mavesækken.
Hestens mavesæk er delt op i to regioner. Den øverste del af mavesækken kaldes den non-glandulære del (betegnes i daglig tale som den ”hvide del” af mavesækken), mens den nederste del kaldes den glandulære del (betegnes i daglig tale som ”den røde del” af mavesækken).
Den hvide del af mavesækken består af samme typer celler som i hestens spiserør og denne type slimhinde har ikke nogen beskyttelse mod mavesyre. Den røde del af mavesækken udskiller bl.a. mavesyre, slim og fordøjelsesenzymer, og har ikke samme sårbarhed overfor mavesyren, som den hvide del har. Ved den røde del ses det typisk, at er andre årsager til problemer med slimhinden. Disse årsager er ikke fuldstændig kortlagt, men kan f.eks. have relation til stressorer, der skaber en ubalance mellem de enzymer og væsker, der kan nedbryde (og dermed skade) slimhinden og det slim og bikarbonat, der skal beskytte slimhinden.
Hestens mavesæk udskiller kontinuerligt mavesyre. Mavesyren er en vigtig del af hestens fordøjelse, da mavesyren bl.a. sørger for at foderet nedbrydes så næringsstoffer kan optages længere nede i fordøjelsessystemet. Det er dog vigtigt med en balance, så pH-værdien i mavesækken ikke bliver for lav og får lov til at komme i kontakt med den hvide del af mavesækken, som er sårbar overfor mavesyren. Derfor er hesten afhængig af et kontinuerligt indtag af grovfoder, så der altid er foder i mavesækken og en kontinuerlig spytproduktion i forbindelse med indtaget af føde. Hestens spyt indeholder bl.a. bikarbonat, som er med til at neutralisere mavesyre.
Efter mavesækken kommer foderet videre til hestens tyndtarm. I tyndtarmen sker der primært en enzymatisk nedbrydning af næringsstoffer. Det er her de letfordøjelige kulhydrater, fedtsyrer og proteiner nedbrydes til simple kulhydrater, frie fedtsyrer og aminosyrer, der kan optages over slimhinden i tyndtarmen. Plantefibrene og mere tungt fordøjelige næringsstoffer passerer videre til hestens blindtarm og stortarm, hvor der sker en mikrobiel nedbrydning af plantefibre og andre tungt fordøjelige næringsstoffer. Igen optages disse næringsstoffer over tarmens slimhinde, når de er blevet nedbrudt til bl.a. eddikesyre, propionsyre, smørsyre og aminosyrer. Her er smørsyre bl.a. ret interessant, da smørsyre spiller en vigtig rolle i at holde tarmen sund og rask. Det er heldigvis let at støtte dannelsen af smørsyre ved at tildele hesten tilstrækkelige mængder grovfoder i form af hø, wrap eller græs.
Hvor kan der potentielt opstå problemer med slimhinderne
Nogle gængse årsager til problemer med slimhinderne i fordøjelsen
- Ikke nok fiberrigt grovfoder jævnt fordelt over døgnet
- For store portioner krybbefoder
- Sandophobning
- Medicinsk behandling
- Nervøsitet eller anden form for fysisk eller psykisk stress (kan være relateret til hestes miljø, management og træning, men også skader)
Som nævnt i forrige afsnit har hesten en konstant produktion af mavesyre. Derved bliver en kontinuerlig tildeling af fordøjelige fibre via hestens grovfoder en meget vigtig faktor for at passe på slimhinderne i mavesækken. Det gælder både for at skabe tyggetid og spytproduktion, men også fordi de fordøjelige fibre danner en fibermåtte eller flydelag i hestens mavesæk, der er med til at beskytte den hvide del af mavesækken mod mavesyre. Får hesten ikke tildelt tilstrækkeligt med grovfoder, kan det også give problemer i hestens stortarm, da nedbrydningen af de fordøjelige fibre bl.a. er med til at danne stoffer, der opretholder en sund og rask tarmslimhinde.
I forbindelse med hestens fødeindtag er det ligeledes vigtigt at portionerne af krybbefoder ikke bliver for store. Små mængder foder i krybben fordelt over et passende antal fodringer er ideelt for både hestens mavesæk og for tarmfloraen i blind- og stortarmen. Den specifikke mængde af foder i krybben, og hvordan det fordeles tilpasses typisk den enkelte hest. Hos nøjsomme heste, hvor krybbefodringen som regel er minimal, er det typisk ikke et problem. Har man en hest, der får større portioner krybbefoder, fordi den er svær at holde huld på, skal man være opmærksom på, at det bliver fordelt over et passende antal fodringer (typisk 2-3 eller måske endda 4 fodringer dagligt). Komplet foder hos Nordic Horse har alle en relativt lav udfodringsmængde, så der er god plads til at grovfoderet indtager sin plads som det primære fødeindtag for hesten.
Du kan læse mere om hestens grovfoder her:
Grovfoder - det vigtigste i hestens foderplan
Hos heste, der har haft sandophobninger, oplever vi, at tarmslimhinden kan være irriteret efterfølgende. Dette kan fordre en periode, hvor der tænkes ekstra støtte til hesten udover almindelig forebyggelse mod, at der opstår en ny ophobning.
Du kan læse mere om sandophobninger her: Spiser din hest sand?
Medicinsk behandling samt fysisk og psykisk stress kan også påvirke slimhinderne i hestens fordøjelse. Her er det vigtigt at gøre forskellige tiltag for at passe godt på hestens fordøjelsessystem og reducere de risikofaktorer, der gør slimhinderne udsatte.
Du kan læse mere om den nervøse hest her: Den nervøse hest
Du kan læse mere om mavesyre og faktorer, der påvirker mavesyre her: Derfor bør du have fokus på hestens mavesyre
Krybbefoderets betydning
For at passe bedst muligt på hestens fordøjelsessystem, er der visse næringsstoffer og råvarer, man skal være opmærksom på. Når det gælder de negative effekter, er det især sukker og stivelse i hestens foder, man skal kigge på. Har man en hest, hvor man gerne vil passe ekstra godt på slimhinderne i fordøjelsen, er det en god idé at holde siger under 1g stivelse per kilokropsvægt per dag i hestens fodring. Sukkerindholdet skal gerne holdes omkring de 10% eller derunder. Dette gælder grovfoder og krybbefoder kombineret, så har du f.eks. et grovfoder, der har et lavt indhold af sukker, har du et større råderum i forhold til krybbefodringens indhold.
I krybbefodringen er det en god idé også at sætte fokus på tildeling af fibre, så krybbefodringen ligesom hestens grovfoder sørger for en tilførsel af de fordøjelige fibre. Her kan fibre fra esparsette, hørfrø, alpehø, lucerne og lignende bl.a. fremhæves.
Der er også råvarer, man kan være opmærksom på at inkludere periodevis i krybbefodringen. Her kan bl.a. nævnes rød elmebark, althearod og sortkommen. Eller et tilskudsprodukt, der er sammensat til at passe på hestens slimhinder.
Hvad så når min hest har haft skader på slimhinden i mavesækken?
Har du en hest, der har haft skader på slimhinden i mavesækken, og den har været i medicinsk behandling i samarbejde med dyrlægen, er der flere tiltag du kan gøre i overgangen fra medicinering til ingen medicin.
Det har længe været kendt, at der sker en overproduktion af mavesyre (kaldt acid rebound eller gastric hyperacidity) i forbindelse med ophør af medicinering med omeprazol, som er det mest typiske medicin, der anvendes til skader på slimhinden. Tidligere har udtrapning af medicinen ofte været en protokol for at forsøge at undgå dette ligesom man har antaget, at det foregår over en længere periode. I et nyt studie udgivet sommeren 2023 tyder det på, at det ikke nødvendigvis er den rette strategi ved ophør af medicineringen. Denne overproduktion af mavesyre ser ud til at foregå over 2-4 dage hvorefter niveauerne stabiliserer sig. Det er derfor i dagene lige efter ophør af medicineren, der bliver særlig vigtige. En færdigbehandlet skade kan opstå igen på helt ned til 3 dage efter ophørt medicinering. Overgangen fra den medicinske behandling til god management og fodring bliver derfor altafgørende for at undgå tilbagefald.
Det kan du gøre i de 2-4 dage hvor overproduktionen af mavesyre forekommer er:
- Giv hestens fri adgang til grovfoder døgnet rundt (det kan være hø eller wrap og i nogle tilfælde græs).
- Giv hestens fri fra træning eller træn den kun meget meget let.
- Giv hesten masser af foldtid (med fri adgang til grovfoder).
- Anvend et tilskud, der har god syrebufferkapacitet, i hestens foder.
Vi vil typisk anvende algekalk kombineret med en gærkultur, da algekalken har en god syrebufferkapacitet, mens gærkulturen giver støtte til hestens tarmflora. Hos nogle heste, vil det også være muligt at lade lucerne indgå som et supplement til grovfoderet i denne periode.
Har du mistanke om, at din hest har mavesår, er det vigtigt at tage kontakt til dyrlægen, så den rette diagnose kan stilles.
Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål til fodring af din hest med sarte slimhinder i fordøjelsen. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.
Kilder
Clark B, Steel C, Vokes J, Shan JR, Gedye K, Lovett A, Sykes BW. Evaluation of the effects of medium-term (57-day) omeprazole administration and of omeprazole discontinuation on serum gastrin and serum chromogranin A concentrations in the horse. J Vet Intern Med. 2023 Jul-Aug;37(4):1537-1543.
Evidensia (2021). Mavesår hos hest (Equine Gastric Ulcer Syndrome): Mavesår hos hest (Equine Gastric Ulcer Syndrome) | Evidensia
EquiSummit (2022): Leaky Gut Syndrome with Anthony Blikslager, DVM, PhD, Professor of Equine Surgery and Gastroenterology, North Carolina State University
Luthersson, N (2004). Den Store Foderbog. 2. Udgave 1. Oplag.
Oke S. (2023). Rebound Gastric Hyperacidity in Horses After Discontinuing Omeprazole. Artikel fra The Horse: Rebound Gastric Hyperacidity in Horses After Discontinuing Omeprazole – The Horse