Blog

Min hest er konstant sulten, er en sætning vi ofte støder på i vores rådgivning. Sætningen bliver ofte fulgt op med spørgsmålet: hvad kan jeg give min hest, så den føler sig mere mæt. Det er et rigtig interessant spørgsmål, og nogle gange er der et ret enkelt svar, mens det i andre tilfælde kræver en lidt større snak om, hvordan hestens sult- og mæthedsregulering fungerer. Hesten er et primært græssende og delvist browsende steppedyr, hvis fordøjelsessystem har tilpasset sig et kontinuerligt indtag af små mængder føde hele døgnet. Hos den vilde hest estimerer man at hesten bruger ca. 17 timer i døgnet på at søge og indtage føde. Dette mønster er det, vi bør stræbe efter at efterligne hos tamhesten for at sikre en optimalt fungerende fordøjelse og sult-mæthedsregulering.

Hormonernes rolle

Der er flere hormoner, der spiller ind i reguleringen af hestens stofskifte, heriblandt kortisol, adiponektin, leptin, ghrelin, insulin og glukagon. Flere af disse hormoner spiller også en rolle i hestens fornemmelse for sult og mæthed. De to hormoner, der har den mest direkte effekt, på sult- og mæthedsfornemmelsen er leptin og ghrelin. Leptin bliver nogle gange også kaldt mæthedshormonet, hvor ghrelin bliver kaldt sulthormonet.

Fedtvæv er biologisk aktivt væv, og leptin udskilles fra kroppens fedtvæv. Leptins opgave er at signalere til hjernen, hvornår der er tilstrækkeligt med føde (energi) til at kroppen kan vedligeholde vægt og vitale funktioner. Det betyder, at hos den normalvægtige hest vil et højt niveau af leptin = mere mæthed og et lavt niveau af leptin = mindre mæthed. Det fungerer ved, at leptin udskilles fra fedtvævet og sendes til hypothalamus i hjernen for at give besked om, at der er tilstrækkeligt med fedtvæv (og dermed tilstrækkeligt med energi). Hjernen responderer ved at nedsætte sultfornemmelsen og øge forbrændingen. Et effektivt system, der fungerer, under normale omstændigheder.

Desværre er det estimeret at op til 54% af alle heste er overvægtige. Hos den overvægtige hest ses en øget mængde af fedtdepoter. Disse øgede fedtdepoter gør at udskillelsen af leptin øges. I teorien burde det betyde, at den overvægtige hest fik nedsat ædelyst og en øget forbrænding, fordi det er leptins opgave at signalere dette til hjernen. I praksis sker der dog det, at de receptorer, der skal modtage signalet fra leptin, bliver resistente. Hjernen bliver med andre ord døv overfor det signal leptin forsøger at sende, og der sker ikke den normale nedregulering af sult. Deraf kan man have en overvægtig hest, der på papiret får tilstrækkeligt med grovfoder, men altid virker sulten eller glubsk, når der er udfodres grovfoder.

Ghrelin udskilles via hestens fordøjelseskanal. Hormonet har indflydelse på hestens følelse af sult, men også mavesyreproduktion og andre stofskiftehormoner. Ved kontinuerlig adgang til føde vil niveauet af ghrelin som udgangspunkt være lavt = lav sultfornemmelse. Ved faste eller begrænsning af føde vil udskillelsen af ghrelin stige og dermed øge følelsen af sult. Det kan f.eks. være, hvis hesten pga. kliniske undersøgelser skal være fastende.

Udover de rimelig direkte effekter leptin og ghrelin har på hestens sult- og mæthedsfornemmelse, spiller de andre stofskiftehormoner også indirekte roller, da de alle hormonerne påvirker hinanden indbyrdes. Derved kan stress (øget udskillelse af kortisol) samt insulindysregulation også spille en rolle i hestens overordnede adfærd, når det kommer til sult, mæthed og ædelyst.

Vigtigheden af hestens grovfoder

Grovfoderet er suverænt det vigtigste i hestens foderplan. Har man en hest, der er nemt at holde huld på, kan man ofte give dem fri adgang til grovfoderet, så de selv regulerer deres indtag. Har man en nøjsom hest eller en overvægtig hest, er det ofte ikke helt så enkelt. I mange tilfælde vil det være nødvendigt at begrænse dem i deres indtag, så de får en passende mængde, der udfodres jævnt fordelt over døgnet enten ved at tildele det et bestemt antal gange om dagen eller grovfoderet bliver tildelt i et hønet eller anden form for slowfeeder løsning for at få den begrænsede mængde grovfoder til at holde så længe som muligt. Hesten er nemlig udviklet til at spise det meste af døgnet. Dermed er det kontinuerlige indtag af grovfoder (og dermed fibre) enormt vigtigt for sult- mæthedsreguleringen og hestens adfærd omkring foderet.

Du kan læse mere om hestens grovfoder og få hjælp til at finde den rette mængde her: Grovfoder - det vigtigste i hestens foderplan

Et oplagt eksempel på hesten sult- og mæthedsregulering kan vi se i det tidlige efterår. Her har mange heste gået på døgngræs hele sommeren og er begyndt at komme på boks igen om natten. Når hestene bliver lukket ind om aftenen, går de glubskt til deres krybbefoder eller grovfoder. Her er det ofte tilfældet, at de har haft adgang til efterårsgræsset i alle dagtimerne, men pga. det ændrede næringsindhold i græsset (samt mængde ofte også er mindre) i efteråret sammenholdt med forår og sommer, oplever hesten ikke samme mæthed som tidligere på året, så hesten føler sig mere sulten indtil den har fået spist noget hø eller wrap. Det er også den tid på året, hvor forekomsten af spiserørsforstoppelser sker. Ofte fordi hestene er sultne og ender med at forsluge sig i deres krybbefoder frem for at tygge det stille og roligt.

Det kan du læse mere om her: Forebyg spiserørsforstoppelse
 

Den stressede hest

Et forhøjet stressniveau hos hesten kan også være med til at påvirke dens adfærd omkring foder. Når vi ser det i forbindelse med sult- og mæthedsregulering handler det ofte om stress over manglende grovfoder eller for heftig restriktion af grovfoder. Manglende grovfoder eller restriktion kan både være i form af, at der tildeles for lidt, eller at det ikke er fordelt tilstrækkeligt over døgnet, men det kan også skyldes dynamikken i flokken, hvor en eller flere heste ikke får lov at komme til grovfoderet. Dette problem kan f.eks. opstå i en flok, hvor der kun udfodres et sted og hestene, der er højest i hierakiet er gode til at komme til grovfoderet, men den eller de heste, der er lavere i hierakiet ikke får samme mulighed for at komme til. Sådan er det ikke nødvendigvis i alle flokke, men i de flokke, hvor den slags udfordringer opstår, vil det være en løsning at sørger for udfodring af grovfoder flere steder på folden, så der er lettere tilgang for selv de heste, der er lavest i hierakiet.

Det betyder, at den mest optimale løsning for at skabe en god sult- og mætheds regulering og reducere stress omkring fodring er først og fremmest at tildele en passende mængde grovfoder jævnt fordelt over døgnet. Vi anbefaler at hesten tildeles 1,5-2kg tørstof per 100kg hest via grovfoder i form af hø eller wrap. Har hesten adgang til græs, skal man huske at dette også tæller med i hestens totale indtag. Har man en hest, der er overvægtig eller nøjsom, kan man lade ca. 1/3 af tildelingen udgøre god kvalitets halm for at sikre tyggetid samtidig med at energiindtaget reduceres. Har man en hest, der fint holder huld uden at blive overvægtig, eller måske endda har svært ved at holde huld, kan man som regel give dem fri adgang til grovfoderet.

Du kan læse mere her: Den nervøse hest
 

Støtte til stofskiftehormonerne

Har man en hest, der er overvægtig og konstant virker sulten, kan man sætte ind forbedre hestens regulering af stofskiftehormonerne. Et vægttab opnået via regulering i fodringen kan sikre en forbedring i reguleringen af disse hormoner. Studier peger dog i retning af at vægttab opnået via træning eller motion er det, der har den største effekt på stofskiftehormonerne.

I et studie fra 2019 kiggede man på to former for vægttab. Hos den ene gruppe af heste reducerede man deres energiindtag med 15% for at sikre et vægttab, hvor man i den anden gruppe af heste øgede deres energiforbrug med 15% via træning. I sammenligningen af de to grupper, så man en tendens til bedre regulering af insulin og leptin i træningsgruppen. Man så ikke en ændring i ghrelin niveauerne hos nogen af hestene. I praksis betyder dette, at man sagtens kan opnå et vægttab ved at reducere hestens energiindtag via fodringen, men en øget mængde motion bidrager med flere effekter end en regulering i fodringen alene gør.

Du kan læse mere om vores anbefalinger til den overvægtige hest her:
Har din hest også taget lidt på henover sommeren?

Hos Nordic Horse mener vi, at slowfeedere er den bedste tilgængelige løsning, når man ønsker at tilskynde en naturlig spiserytme og adfærd, som efterligner naturlig græsning og browsing. Med et slowfeeder hønet spiser hesten mindre mængder over en længere periode, og selv nøjsomme heste kan derfor (med det rette stråfoder) have adgang til hø eller wrap døgnet rundt, så risikoen for fordøjelsesproblemer minimeres. Se vores udvalg af hønet her: Hønet / tilbehør

En hest der konstant virker sulten, kan være kompleks i forhold til fodring, og de bagvedliggende årsager. Husk derfor at se hestens sult i sammenhæng med flere faktorer.

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål til din hest som taber sig om vinteren. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

Referencer

Bamford N.J., Potter S.J., Baskerville C.L., Harris P.A., Bailey R.S. (2019). Influence of dietary restriction and low-intensity exercise on weight loss and insulin sensitivity in obese equids. Journal of Veterinary Internal Medicine. 33: 280-286

Geor R.J. (2016). Endocrine and metabolic physiology. Hentet fra veteriankey.com: https://veteriankey.com/endocrine-and-metabolic-physiology/

Hanis F., Lim Teik Chung E., Kamalludin H.M., Idrus Z. (2020). Discovering the relationship between dietary nutrients and cortisol and ghrelin hormones in horses exhibiting oral stereotypic behaviors: A review. Journal of Veterinary Behavior. 39: 90-98

Kearns C.F., McKeever K.H., Roegner V., Brady S.M., Malinowski K. (2006). Adiponectin and leptin are related to fat mass in horses. The Veterinary Journal. 172: 460-465

Moore J.L., Siciliano P.D., Pratt-Phillips S.E (2019). Effects of Diet Versus Exercise on Morphometric Measurements, Blood Hormone Concentrations, and Oral Sugar Test Response in Obese Horses. Journal of Equine Veterinary Science, 45:38-45.

Radin J.M, Sharkey L.C, Holycross B.J (2009). Adipokines: a review of biological and analytical principles and an update in dogs, cats, and horses. Veterinary Clinical Pathology. 38: 136-15