Sådan laver du det bedste foderskifte
Blog

Sådan laver du det bedste foderskifte

Hestens mave- tarmsystem består af millioner af mikroorganismer. Disse mikroorganismer er til for at nedbryde foderet (især fibre) som hesten indtager. Hos en sund og rask hest, er der en særlig balance mellem de forskellige mikroorganismer, som er opretholdt ud fra hvad hesten spiser. Denne balance er meget vigtig for en sund fordøjelse.

Mikroorganismernes overlevelse er en konstant kamp mellem de "gode" og de "dårlige" bakterier, og balancen imellem dem er mere eller mindre afhængig af hvad hesten spiser, samt det pH niveau der findes.

Ændres “foderkilderne” eller sammensætningen af hestens foder, skal der genopstå en ny balancering mellem mikroorganismerne, da nye typer af bakterier får næring og dermed gode betingelser for at formere sig og fæstne sig til tarmens væg. 

Mikroorganismerne er specifikt tilpasset til at nedbryde forskellige former for foderkilder. Hvad hesten spiser, der ikke bliver nedbrudt i mavesæk og tyndtarm, er hvad mikroorganismerne lever af. Restprodukterne og affaldsstofferne fra måltidet, er hvad hesten optager af næringsstoffer. 

Et foderskifte betyder, at den næring de forskellige mikroorganismer er vant til ændres, og derfor skal der genopstå en ny og gerne sund balance imellem dem. Som tommelfingerregel tager denne proces tre døgn.

Ved et brat foderskifte kan dominerende mikroorganismer pludselig sulte, og andre få en fordel for tilhæftning samt formering. Dette gælder både for de “gode” og de “dårlige” mikroorganismer. Vi ser ofte at heste med et for brat foderskifte får en ubalance hvor det er de "dårlige" bakterier der kommer til at dominere. Dette kan eksempelvis ses som oppustethed, ændring i hestepærernes struktur eller mange tarmlyde fra hestens lyske. 

Vi anbefaler derfor altid at skifte foder over en lidt længere periode, hvor hesten f.eks. får halvdelen af det foder den skal skifte fra og halvdelen af det nye foder blandet sammen. På den måde tildeles der stadig næring til de “gode” mikroorganismer der allerede er til stede, og langsomt støttes tilstedeværelsen og udviklingen af nye “gode” mikroorganismer, så der ikke skabes et unødvendigt ubehag for hesten. 

Der er ikke nogen tvivl om, at jo færre foderskifte der sker, jo bedre er det for hestens tarmsystem, der dermed lider under mindst muligt pres.

 

Et foderskifte betyder at;

  • hesten bruger energi på at omstille en ny balancering af mikroorganismer, og dette ses især i de første tre, men også de efterfølgende 10 dage ovenpå et skifte. 

  • 70% af hestens immunsystem befinder sig i tarmvæggens celler, og er derfor ligeledes mindre funktionel i forbindelse med et foderskifte. 

  • risiko for ubalance i de mikroorganismer der findes i hestens stortarm, og dermed unødvendig uro og ubehag for hesten. Oppustehed, uhensigtsmæssige gæringsprocesser og ophobning af uønskede affaldsstoffer.

  • for heste med en tendens til ustabilt mave- tarmsystem, kan det tage længere tid at oprette en balancering af mikroorganismerne efter et foderskifte. Ligeledes kan følgevirkningerne ses mere udtalte.

 

Nyt grovfoder er også et foderskifte

Ikke kun hestens krybbefoder skal tages i betragtning ved foderskifte. Også skift af grovfoderet har stor betydning for hestens balance af mikroorganismer i stortarmen.

Langt størstedelen af hestens fødekilde er grovfoder (hø, wrap eller græs) og nye hø eller wrapballer samt omskifte af græsmarker, bør ligeledes gradvist tilvænnes hesten, for at undgå eller forebygge følgevirkninger. 

Hvis hesten skal fra sommergræs til stald, er det en god ide, at vænne hesten til det nye grovfoder (hø eller wrap) mens den endnu står på græsmarken. Øg mængden over minimum tre døgn, så hestens mikroorganismer vænnes til de nye fiberkilder. Ligeledes skal grovfoderets tørstof tages i betragtning. Græs indeholder langt mere væske end wrap eller hø, og derfor er det vigtigt med fri tilgængelighed til tempereret vand, ligesom adgang til halm og frøgræs bør begrænses, især i overgangsperioden fra græs til stald.

 

Optimalt foderskifte:

  • gradvist foderskifte over minimum tre døgn
     
  • bland det nuværende og det nye foder sammen i krybben, og giv ikke produkterne hver for sig
     
  • hold øje med din hest. Hvis foderskiftet sker for brat, vil du kunne se følgevirkninger med det samme, og du bør forlænge overgangsperioden

  • hvis hesten skal til og fra græs, bør foderskiftet foregå over minimum 10 dage, hvor der tildeles hø eller wrap på folden.

For at forebygge problematikker ved foderskifte bedst muligt, er det en mulighed af give præ-biotiske tilskud. Ligeledes er det en god ide at tildele rigelige mængder af grovfoder (græs, hø eller wrap) som hestens tarmsystem er vant til, og efterfølgende skifte dette, hvis hesten eksempelvis skal ind fra græs til stald.

Præbiotika er foder til de ”gode” bakterier i hestens tarm, og ved at skabe positive betingelser for at disse kan formere og vedhæfte sig, mindskes følgevirkningerne ved et foderskifte. 


Eksempler på præbiotika er: 

Hvis du er så uheldig at din hest allerede viser tegn på ubalancer, så kan en kur  med Nordic Healthy Digestion også hjælpe.