Sådan laver du det bedste foderskifte for din hest
Blog

Sådan laver du det bedste foderskifte for din hest

Måske har din hest behov for at skifte til et nyt krybbefoder, eller måske skal hesten gå fra græs til hø eller wrap? Uanset årsagen er et foderskifte en forandring, der kræver planlægning og viden, for at give din hest mindst muligt ubehag, og for at minimere risikoen for fordøjelsesproblemer. 

Se på om foderændringen er optimal for din hest

Før man begynder at ændre sin hests foder, kan det være en god idé at sikre sig, at det foder, man vil introducere, er ernæringsmæssigt passende til hesten. Har hesten svært ved at holde huld skal både krybbefoder og stråfoder have et passende højt energiindhold, og omvendt hvis hesten er nøjsom, så skal både krybbefoder og stråfoder have et passende lavt energiindhold. Der kan også være andre faktorer at tage hensyn til, f.eks. hvor meget hesten trænes, hvor gammel den er og om den evt er drægtig.

Hvis du tager tid til at sikre dig, at det nye foder (gælder både krybbefoder og stråfoder) passer til din hest, kan det hjælpe med at minimere antallet af foderskift, justeringer og tilskud som du skal anvende i fremtiden. Vi hjælper selvfølgelig meget gerne med råd og vejledning når du skal vælge krybbefoder og stråfoder til din hest.

Du kan læse mere om hvordan du vælger det bedste krybbefoder til din hest her: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/hvilket-foder-skal-jeg-vaelge-til-min-hest

Skift kun ét foder ad gangen

Når du laver et foderskifte, er det en god idé kun at skifte en del af din hests foder ad gangen. Hvis du f.eks. flytter din hest til en ny stald, eller skifter til nyt krybbefoder, når hesten kommer på stald for vinteren, så skal både hestens hø og krybbefoder muligvis skiftes. At skifte begge dele på samme tid, kan nemt give for store ubalancer i din hests fordøjelsessystem, og resultere i oppustethed, løse hestepærer eller efterløb. Så prøv gerne først at skifte stråfoderet, og vent nogle uger før du også skifter krybbefoderet.


Hvad sker der i hestens mave- tarmsystem ved et foderskifte?

Hestens mave- tarmsystem består af millioner af mikroorganismer. Disse mikroorganismer er til for at nedbryde foderet (især fibre) som hesten indtager. Hos en sund og rask hest, er der en særlig balance mellem de forskellige mikroorganismer, som er opretholdt ud fra hvad hesten spiser. Denne balance er meget vigtig for en sund fordøjelse.

Mikroorganismernes overlevelse er en konstant kamp mellem de "gode" og de "dårlige" bakterier, og balancen imellem dem er mere eller mindre afhængig af hvad hesten spiser, samt det pH niveau der findes.

Ændres “foderkilderne” eller sammensætningen af hestens foder, skal der genopstå en ny balancering mellem mikroorganismerne, da nye typer af bakterier får næring og dermed gode betingelser for at formere sig og fæstne sig til tarmens væg. 

Mikroorganismerne er specifikt tilpasset til at nedbryde forskellige former for foderkilder. Hvad hesten spiser, der ikke bliver nedbrudt i mavesæk og tyndtarm, er hvad mikroorganismerne lever af. Restprodukterne og affaldsstofferne fra måltidet, er hvad hesten optager af næringsstoffer. 

Et foderskifte betyder, at den næring de forskellige mikroorganismer er vant til ændres, og derfor skal der genopstå en ny og gerne sund balance imellem dem. Som tommelfingerregel tager denne proces tre døgn.

Ved et brat foderskifte kan dominerende mikroorganismer pludselig sulte, og andre få en fordel for tilhæftning samt formering. Dette gælder både for de “gode” og de “dårlige” mikroorganismer. Vi ser ofte at heste med et for brat foderskifte får en ubalance hvor det er de "dårlige" bakterier der kommer til at dominere. Dette kan eksempelvis ses som oppustethed, ændring i hestepærernes struktur eller mange tarmlyde fra hestens lyske. 

Vi anbefaler derfor altid at skifte foder over en lidt længere periode. På den måde tildeles der stadig næring til de “gode” mikroorganismer der allerede er til stede, og langsomt støttes tilstedeværelsen og udviklingen af nye “gode” mikroorganismer, så der ikke skabes et unødvendigt ubehag for hesten. 

Der er ikke nogen tvivl om, at jo færre foderskifte der sker, jo bedre er det for hestens tarmsystem, og dermed hestens immunforsvar.

 

Et foderskifte betyder at;

  • hesten bruger energi på at omstille en ny balancering af mikroorganismer, og dette ses især i de første tre, men også de efterfølgende 10 dage ovenpå et skifte. 

  • 70% af hestens immunsystem befinder sig i tarmvæggens celler, og er derfor ligeledes mindre funktionel i forbindelse med et foderskifte. 

  • risiko for ubalance i de mikroorganismer der findes i hestens stortarm, og dermed unødvendig uro og ubehag for hesten. Oppustehed, uhensigtsmæssige gæringsprocesser og ophobning af uønskede affaldsstoffer.

  • for heste med en tendens til ustabilt mave- tarmsystem, kan det tage længere tid at oprette en balancering af mikroorganismerne efter et foderskifte. Ligeledes kan følgevirkningerne ses mere udtalte.

 

Nyt grovfoder er også et foderskifte

Ikke kun hestens krybbefoder skal tages i betragtning ved foderskifte. Også skift af grovfoderet har stor betydning for hestens balance af mikroorganismer i stortarmen.

Langt størstedelen af hestens fødekilde er grovfoder (hø, wrap eller græs) og nye hø eller wrapballer samt omskifte af græsmarker, bør ligeledes gradvist tilvænnes hesten, for at undgå eller forebygge følgevirkninger. 

Hvis hesten skal fra sommergræs til stald, er det en god ide, at vænne hesten til det nye grovfoder (hø eller wrap) mens den endnu står på græsmarken. Øg mængden over minimum tre døgn, så hestens mikroorganismer vænnes til de nye fiberkilder. Ligeledes skal grovfoderets tørstof tages i betragtning. Græs indeholder langt mere væske end wrap eller hø, og derfor er det vigtigt med fri tilgængelighed til tempereret vand, ligesom adgang til halm og frøgræs bør begrænses, især i overgangsperioden fra græs til stald.

 

Det optimale foderskifte:

  • gradvist foderskifte over minimum tre døgn. Jo længere tid du bruger på foderskiftet, jo mere sikkert. Jo højere sukker-, stivelses- eller fedtindhold i det nye foder, jo længere tilvænningsperiode anbefales. 
     
  • bland det nuværende og det nye foder sammen i krybben. Du kan f.eks. starte med 25 % af det nye foder og 75 % af det gamle foder. Hen over de næste dage øger du langsomt mængden af det nye foder, så du til sidst er på 100 %. Giv ikke produkterne hver for sig. Har du en hest med ekstra sensitiv fordøjelse, bør du gå meget langsomt frem.
     
  • hold øje med din hest. Hvis foderskiftet sker for brat, vil du kunne se følgevirkninger med det samme, og du bør forlænge overgangsperioden

  • hvis hesten skal til og fra græs, bør foderskiftet foregå over minimum 10 dage, hvor der tildeles hø eller wrap på folden.


Forebyg og hold øje med problemer

Ønsker du at forebygge problematikker bedst muligt, kan det være en god idé at give hesten et synbiotisk tilskud under og efter foderskifte. Ligeledes er det en god ide, under skiftet, at tildele rigelige mængder af grovfoder (græs, hø eller wrap) som hestens tarmsystem er vant til.

Synbiotika er samarbejdet mellem probiotika og præbiotika. Du vil med tildeling af synbiotika tilføje gavnlige bakterier (probiotika), som kommer ned i tarmene med en lille madpakke (præbiotika). Dermed gives "de gode" bakterier de bedste betingelser for at overleve og formere sig. Du kan læse mere om præ- og probiotika her. En god kilde til synbiotika er en kombination af Nordic Biosa og Nordic Healthy Digestion.

Hold altid øje med tegn på, at din hest oplever fordøjelsesbesvær. Oppustethed, løs gødning og lignende er alle tegn på, at din hests fordøjelsessystem er forstyrret. Hvis du er så uheldig at din hest allerede viser tegn på ubalancer, så kan en kur med Nordic Strong Clean Balance hjælpe med at genskabe balance.

Kræsne heste 

Hvis man skifter fra et krybbefoder med et højt indhold af sukker og stivelse, til et Nordic Horse krybbefoder der er lavt på sukker og stivelse, kan nogle heste have brug for tid til at vænne sig til den noget anderledes smag. Normalt sker denne tilvænning automatisk i forbindelse med det langsomme foderskifte, og forløber derved helt uden problemer. Men hvis hesten går fra foderet kan det være en idé at skrue op for mængden af det gamle foder igen, og lave tilvænningsperioden længere. For nogle heste kan det også gavne at opbløde foderet i en periode og evt iblande lidt Nordic Beet Balance. Det er også en mulighed at drysse lidt Nordic Pebermynte i foderet, som kan være med til at fremme ædelysten.

Hvis du har en hest som er usædvanlig kræsen, kan det ofte fortælle dig noget om hestens fysiske helbred. Det at spise krybbefoder kan f.eks. være forbundet med smerte, så det er en god idé at involvere din dyrlæge for at udelukke mulige årsager. Det kan være et tandproblem, et fordøjelsesproblem eller et problem med mave-tarmkanalens slimhinder.

Du kan læse mere om fodring af kræsne heste her: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/hjaelp-min-hest-er-kraesen

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring foderskifte. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder du dig ind i Klub Nordic Horse, kan du bestille en foderplan ganske gratis.