Fodring af drægtige hopper, diegivende hopper og heste i vækst
Blog

Fodring af drægtige hopper, diegivende hopper og heste i vækst

Glæden over at avle et føl på sin skønne hoppe, og spændingen ved at møde det nyfødte føl og følge dens opvækst, er noget af det mest fantastiske, en hesteejer kan opleve. Men hvad kræver det egentlig rent fodringsmæssigt at få succes med både drægtighed og opvækst?

Da fodring af hoppen under drægtigheden har stor indflydelse på udviklingen af føllet i hoppens mave, er det vigtigt med en korrekt sammensat foderplan. Hvordan du fodrer hoppen, mens hun er drægtig, påvirker ikke kun vækst og udvikling i livmoderen, men kan også have livslang indflydelse på føllet. Din hoppes foder påvirker føllets knogle- og senesundhed, neurologiske udvikling, immunstatus med mere. På samme måde har foderet indflydelse på de næringsstoffer, som føllet får gennem hoppens mælk efter foling. Når føllet begynder at spise sit eget foder, er det også vigtigt, at føllet får den korrekte næring, for at opnå en stabil og sund vækst. Der skal ligeledes tages højde for de øgede krav til hoppen, som opstår i den sene drægtighed, under foling og diegivning. På den måde minimeres risikoen for komplikationer og hoppens restitution og vitalitet fremmes.

Fodring af den drægtige hoppe – de to første trimestre

Den drægtige hoppe klarer sig bedst på en fodring, der er baseret på et godt stråfoder, med masser af fibre, som kan understøtte tarmens sundhed. Stråfoderet alene vil typisk supplere hoppen med mere end nok energi og protein, til den første del af drægtigheden (det kræver selvfølgelig et stråfoder af høj kvalitet). I den første del af drægtigheden udvikler fosteret sig ret langsomt, og det anbefales derfor ikke at hoppen i denne periode ”spiser for 2”. Faktisk anbefales det ikke at skifte foder i denne periode, så det bedste er blot at fortsætte på det foder som hoppen har fået før hun blev sat i fol. (vær selvfølgelig obs på at foderet ikke indeholder urter eller andre råvarer som frarådes til drægtige hopper) Der er ikke øgede krav til krybbefoderet før den sidste del af drægtigheden. Dog bør man være obs på at både E-vitamin og Beta-karoten medvirker til at sikre optimal fosterudvikling og også er afgørende for opretholdelse af drægtigheden. I vinterperioden kan der opstå mangler fordi indholdet i stråfoderet falder hen over året. Derfor kan et tilskud under drægtigheden være en god idé, hvis ikke krybbefoderet indeholder tilstrækkelige mængder.

Det er vigtigt i de to første trimestre, at hoppen ikke bliver overvægtig! Overvægt/insulinresistens hos hoppen, kan resultere i en lang række problematikker for både hoppe og føl. Her kan bl.a. nævnes vækstproblemer, stofskifteproblemer, problemer med foling, nedsat mælkeproduktion osv. Problemer med vækst, stofskifte mm er ikke kun ”her og nu” problemer, men problemer som kan give føllet udfordringer senere i livet.

Fodring af hoppen i sidste trimester

I den sidste del af drægtigheden begynder føllets vækst at accelerere. Ca 75 % af føllets kropsmasse ved folingen, udvikles i netop denne periode. I denne del af drægtigheden vil hoppens foder, som oftest kræve yderligere proteinkilder og kalorier, for at holde trit med føllets stigende behov. Det anbefales at man får lavet en stråfoderanalyse, så man som minimum kender stråfoderets indhold af kalorier og protein. Med en stråfoderanalyse kan vi se præcis hvor mange kalorier og hvor meget protein der skal suppleres med i krybben, for at hoppen er tilstrækkeligt dækket ind. Drægtige hopper i sidste trimester har et øget kaloriebehov, som vi anbefaler tildeles i form af fedt og fibre, hvis ikke hoppen får nok via sit stråfoder.

Derudover er det i sidste trimester vigtigt at have fokus på:

Mineraler
Hoppens foder skal have en mineralsammensætning, hvor der tages højde for, at det ufødte føl kræver flere næringsstoffer, såsom zink, kobber, mangan, calcium, fosfor og selen. Mangler/ubalancer har stor betydning for, om føllet udvikler vækstforstyrrelser.

Vitaminer
Drægtige hopper har et øget behov for A, E og D-vitamin. 

Bl.a. fungerer E-vitamin som en vigtig antioxidant under hoppens drægtighed. Dette vitamin spiller også en rolle i både hoppens og føllets immunitet mod sygdom. At sikre, at hoppen får nok E-vitamin under drægtigheden, kan øge den passive overførsel af immunglobuliner til føllet via råmælken.

Omega-3 fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrer er vigtige under hele drægtigheden. Der ses bl.a. en positiv effekt på hukommelse, kognition og knoglemetabolisme hos ungheste af hopper suppleret med omega-3 under drægtighed og diegivning.

Mave- tarmsundhed
Forskere har fundet ud af at følmekonium (føllets første gødning) deler bakteriearter med fostervand, hoppeafføring og råmælk. Man mener at der overføres bakterier fra hoppens tarm til hendes mælkekirtler. Derfor er en sund tarmflora hos den drægtige hoppe, helt afgørende for etablering af en sund tarmflora hos føllet.

Foderpræferencer og foderrelateret adfærd
Nyere undersøgelser viser at nogle drægtige hopper skifter adfærd omkring foder i det sidste trimester, det menes at disse ændringer kan være relateret til hoppens hormonniveauer. Sammenlignet med ikke-drægtige hopper, udviser drægtige hopper i den sidste del af drægtigheden større lugteadfærd omkring foder. Forskerne foreslog, at stigningen i lugtundersøgelse af foder før indtagelse kunne være en evolutionær mekanisme designet til at tilskynde til mere omhyggelig undersøgelse af foderstoffer forud for indtagelse. Dette for at undgå at indtage foder, der er potentielt giftigt eller skadeligt for det udviklende foster. På den anden side indtog drægtige hopper foderet relativt hurtigt, hvilket kan give udfordringer med f.eks. spiserørsforstoppelse eller andre fordøjelsesproblemer. Derfor kan det være en god idé at være opmærksom på at finde et krybbefoder som ”dufter godt og naturligt” og dermed fremmer hoppens ædelyst, og ikke skaber skepsis pga. specielle dufte eller lignende. Samtidig er det godt hvis foderet indeholder strå, som kræver ekstra tyggetid, så risikoen for fordøjelsesproblemer minimeres.
 

Fodring af den diegivende hoppe

Hoppen vil begynde at producere mælk allerede inden foling. Råmælken, som er den første mælk efter foling, er især vigtig for føllet. Den forsyner føllet med vigtige antistoffer – som det har brug for, fordi immunforsvaret ikke er fuldt udviklet. Kvaliteten af råmælken afhænger af hoppens fodring under drægtigheden.

Efter foling skal hoppen producere en masse næring til det nyfødte føl, der stadig er under hurtig vækst. Derfor er det stadig essentielt at have fokus på fodringen og kvaliteten af denne under hele laktationen, så føllet får de bedste betingelser for en god start på livet og en optimal vækst.

Nogle føl vokser genetisk hurtigere end andre og har hurtigt brug for en masse god fed mælk, der kan understøtte dette. Men ellers er behovet for næringsstoffer sammenligneligt med behovet under den sidste del af drægtigheden.

Derudover er det til den diegivende hoppe vigtigt at have fokus på:

Vitaminer og mineraler
Sørg for, at der tilbydes passende niveauer af vitaminer og mineraler, og vær særlig opmærksom på calcium, magnesium, fosfor, kobber, jod og selen. Pas på ikke at oversupplere, da oversupplering af forskellige mineraler kan være skadeligt; for eksempel kan overskydende jod, ikke kun mangel, forårsage struma hos føl. (af samme årsag anbefaler man ikke at give tilskud med tang til avlshopper, da tang er meget høj på jod)

Selvom heste selv danner C-vitamin, er der tilfælde, hvor heste kan få C-vitaminmangel. For eksempel danner føl ikke tilstrækkeligt med C-vitamin før fravænning, og derfor er de i starten helt afhængige af hoppen for deres tildeling af C-vitaminer. Hvis hoppen mangler, vil føllet være i underskud, og da C-vitamin er afgørende for bl.a. skeletudvikling, kan dette have en alvorlig indvirkning på føllet.

Beta-karoten øger indholdet af A-vitamin i hoppens mælk, hvilket medvirker til at optimere føllets immunforsvar.

Proteiner
Tilstrækkeligt med protein i foderet til den diegivende hoppe er afgørende, i betragtning af at mælk indeholder 20-25% protein (på tørstofbasis). Hvis hoppen får for lidt protein vil den tabe sig og tære af egne depoter hvorved hun taber muskelmasse – samtidig vil det nedsætte mælkeproduktionen.

Fedt og fibre
Diegivende hopper har et øget kaloriebehov, som kan tilgodeses ved tildeling af fedt og fibre. (vær dog opmærksom på at kaloriebehovet svinger meget fra race til race). Undersøgelser viser at hopper fodret med et fedt- og fiberbaseret foder, har en øget mængde linolsyre og immunglobuliner i råmælken sammenlignet med hopper som får dækket deres kaloriebehov via stivelse og sukker. Linolsyre er en omega-6 fedtsyre, der er en forløber for prostaglandiner. Prostaglandiner er fedtbaserede molekyler, der er involveret i vævsreparation. De virker beskyttende på hestens slimhinder i maven. Da føl er tilbøjelige til at udvikle skader på slimhinden i maven kan mælk, der er højere i linolsyre, have en beskyttende effekt på slimhinderne.

Omega-3 fedtsyrer
Når den diegivende hoppe indtager omega-3 fedtsyrer, er det påvist at det ændrer mælkefedtsyresammensætningen i mælken positivt. Omega-3-fedtsyrer spiller bl.a. en væsentlig rolle i føllets vækst, udvikling og generelle sundhed. Der ses bl.a. en positiv effekt på hukommelse, kognition og knoglemetabolisme hos ungheste af hopper suppleret med omega-3 under drægtighed og diegivning.

Kisel
Forskning har vist, at diegivende hopper som suppleres med biotilgængeligt kisel har øgede blodplasma- og mælkekiselkoncentrationer, og der ses ændrede systemiske markører for knoglemetabolisme hos føl som dier hos disse hopper.

Mælkeproduktion
Nogle hopper kan ikke følge med, i forhold til produktionen af mælk til det hurtigtvoksende føl, og begynder hurtigt at tabe sig. Her er det vigtigt at være opmærksom på om hoppen får tildelt nok foderenheder og især protein. Hvis hoppen er i underskud vil mælkeproduktionen falde, og du risikerer at skulle give føllet mælkeerstatning, hvis ikke der hurtigt rettes op på fodringen af hoppen.

Vær også opmærksom på at overvægt hos den diegivende hoppe, kan nedsætte mælkeproduktionen og resultere i føl med muskuloskeletale abnormiteter.

Hvis man ønsker at stimulere mælkeproduktionen yderligere, kan man også supplere med Nordic Fennikel.

Sund tarmflora hos hoppe og føl
Det er ikke unormalt at både hoppe og føl, viser tegn på lidt løs mave kort tid efter foling. Årsagen til ”følbrunstdiarré” er ikke kendt med sikkerhed. Tidligere troede man, at hoppens brunst påvirkede mælken hormonelt, men da ændringen også rammer moderløse føl, er den præcise årsag endnu ukendt. Det er dog anerkendt, at koprofagi (spisning af afføring) er normalt hos føllet og kan føre til føldiarré, når tarmfloraen ændrer sig. Det menes at være en måde, hvorpå føllets bagtarm forberedes på senere at skulle fermentere foder. Andre har peget på, at orm også kunne være medvirkende årsag til løs mave hos føllet.

En anden årsag til løse hestepærer handler om, at både hoppe og føl arbejder i højeste gear, for at kunne ernære og vokse optimalt, derfor er fordøjelsen også mere sart overfor ændringer i fodringen og andre ydre påvirkninger. Mange gange vil hopper med føl også være mere opmærksomme på omgivelserne, hvilket kan udskille stresshormoner i kroppen. Dette kan ligeledes have indvirkning på fordøjelsen.

Der findes meget få studier omkring præ- og probiotika til føl, og kun meget få studier med præbiotika som beviser en positiv effekt – faktisk viser et enkelt studie med probiotika at det har negativ effekt. Det er derfor tilrådeligt at anvende præ- og probiotisk behandling med forsigtighed. Dertil skal dog siges at vi i flere tilfælde har oplevet positive resultater med Nordic Levu Pro til føl med løs mave, men gå forsigtigt frem, og oplever du ikke positiv effekt inden for den første uge bør du stoppe med produktet igen. Læs evt mere om præ- og probiotika her: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/hvad-er-prae-og-pro-biotika Et andet produkt som vi har rigtig gode erfaringer med til hoppe og føl med løs mave er Nordic Strong Clean Balance, (følg doseringsvejledningen til hoppen, og doser føllet ud fra dets nuværende vægt)

Det er ligeledes vigtigt for føllet og dens fordøjelsesstabilitet at komme ud på folden hurtigst muligt. Her møder føllet nemlig den store verden af bakterier fra andre heste og deres afføring. Hvad føllet spiser og hvilke bakterier føllet opsamler fra omgivelserne, er alt sammen en vigtig del af udviklingen af føllets mikrobiota. Følmikrobiotaen gennemgår en hurtig udvikling fra fødslen til føllet er ca 60 dage hvor den stabiliseres, men fortsætter med at adskille sig fra voksne hestes mikrobiota i så længe som 9 måneder. I et studie hvor man sammenlignede tamme heste og semi-vilde heste, så man at tarmmikrobiomet hos de tamme føl var meget lig deres mødres efter de første 5-6 leveuger. Hvor tarmmikrobiomet hos de semi-vilde føl var langt større. Vi kan derfor se til de semi-vilde heste for at få vejledning i at opbygge et sundt tarmmikrobiom hos føllet – altså tilførsel af større diversitet i fodringen af den drægtige/diegivende hoppe.


Fodring af føllet før fravænning

I de første to måneder af livet får føllet alle de næringsstoffer, det har brug for, udelukkende fra hoppens mælk. Herefter vil hoppens mælkeproduktion falde, og føllet vil så småt begynde at spise fast føde (oftest græs og hø) på en legende måde. - Ved at observere og spise sammen med sin mor, lærer føllet, hvad der er spiseligt, og hvad der ikke er.

Føllets (og generelt hestes) smagsløg, fungerer ikke helt på samme måde som hos os. Langt de fleste råvarer og indholdsstoffer er genkendelige for hjernen, når det har været indtaget før, og på denne måde kan føllet instinktivt lide det foder hoppen indtager, da det har været en del af den føde, der har været indtaget af mor under drægtigheden. Mellem dag 20 og dag 60 efter fødslen ser man, at tarmmikrobiotaen hos føllet i stigende grad bliver domineret af fiberfermenterende arter. At smage på hø, wrap, halm, græs eller hoppens foder kan også bidrage til et føls tidlige mikrobiomudvikling. Efter dag 60 ses en ret stabil tarmmikrobiotia, men efterhånden som føllet begynder at indtage nye fødekilder, ændrer mikrobiomet sig og spiller en afgørende rolle i udviklingen af ​​livslang immunitet og sygdomsresistens. 

Det er helt okay at føllet spiser med fra hoppens krybbe i starten, dog i en grad der ikke betyder, at interessen for mælken mindskes. Føllet vil stadig have svært ved at fordøje og optage det krybbefoder den indtager, men det er føllets måde at tilvænne sig det faste krybbefoder, hvilket er ekstremt positivt, når det er tid til fravænning. Når føllet bliver 3 måneder gammel kan man så småt begynde at tilbyde føllet lidt foder i sin egen krybbe, så den ikke spiser dele af hoppens ration – dog bør man max udfodre halvdelen af den anbefalede mængde til et fravænnet føl på 6 måneder. Det er vigtigt at man tildeler et foder som er tilpasset heste i vækst, og optimalt set bør det være det samme foder som hoppen har fået under drægtighed og diegivning.

OBS: Det foder hoppen tildeles efter foling, bør være det samme som under den sidste del af drægtigheden, da næringsstofferne stadig overføres til føllet via mælken. Jo færre skift i foderplanen der kan gøres, jo mere skånes føllets mave- tarmsystem.

Fodring af hoppe og føl omkring og efter fravænning

Når føllet fravænnes, sker et brat foderskifte, og dette kan skabe ubalancer i stortarmen.

For at forberede føllet til fuldstændig fravænning, bør dets ration øges over en periode på to til tre uger for at kompensere for de næringsstoffer, der går tabt i den faldende mælkeforsyning. Det er vigtigt at fordele fodringerne ud over så mange gange som muligt. Hoppens foderration bør ligeledes reduceres for at begrænse mælkeproduktionen. 

Føllet har svært ved at nedbryde foderet 100 % før det er 8 måneder, og især nedbrydningen og absorberingen af vitaminer er ikke optimalt før denne alder. For de vilde heste, der går med føl, gælder det, at føllet, eller nu unghesten, dier hos hoppen indtil de er 9-10 måneder. Ikke ofte, og ikke for at indtage foderenheder, men det menes at være grundet indtag af vigtige vitaminer og mineraler, som hoppen kan omsætte til føllet via mælken.

Hoppen afvænner oftest selv føllet ved 7-8 måneders alderen, men det ses alligevel, at føllet får lov at stimulere mælkeproduktionen en lille smule i ny og næ, og opretholde en vigtig næringskilde indtil det igen er blevet tid til at hoppen skal fole.

For at sikre de bedste og mest naturlige betingelser for føllet og den bedste mave- tarmfunktion ved fravænning, er det først og fremmest vigtigt, at føllet tidligere er tilvænnet store mængder grovfoder, og at føllet får tildelt det samme foder, som hoppen har fået tildelt, fra folingen til fravænningen. Igen, jo færre foderskift, jo bedre er det for føllet.

Fodring af heste i vækst (fra 6 måneder til 3 år)

Den succesfulde fodring af unge heste efter fravænning kræver, at vi opfylder deres ernæringsmæssige behov til vedligehold såvel som til vækst og udvikling. Et fravænnet føls foderoptagelse er lav på grund af lille kropsstørrelse, lille mund, mælketænder og begrænset kapacitet i bagtarmen. Samtidig er vækstraten for det fravænnede føl meget høj, og derfor skal næringsstoftætheden i foderet være høj. Hovedformålet er at understøtte unghestens genetiske vækstpotentiale.

Det er vigtigt at stråfoder og krybbefoder tilsammen tildeler nok protein, og samtidig er det også vigtigt ikke at tildele for mange kalorier i forhold til den enkelte hests behov. Her er det ofte hestens race, som er afgørende for hvor mange kalorier der er behov for, fordi der er stor forskel på væksthastighed osv. Man ved at overskydende energiindtag og hurtig vægtøgning, kan påvirke leddenes sundhed negativt. Så hos den voksende hest anbefales i grove træk en foderplan med højt proteinindhold, et afbalanceret vitamin- og mineral indhold og en kalorietilførsel som passer til den enkelte hest/race.

Valget af krybbefoder afhænger i høj grad af kvaliteten på dit stråfoder. Det er her, det kan være gavnligt at få sit hø/wrap analyseret, for at bestemme dets næringsindhold. Når du kender dit stråfoders kalorieindhold og proteinindhold, bliver det meget nemmere at tilpasse krybbefoderet, så der ikke opstår mangler – eller overfodring. Vær hele tiden opmærksom på unghestens huld. Optimalt set skal den voksende hest ligge på omkring 5-6 ud af 9 på Henneke-skalaen. Vær opmærksom på at heste under 2 år ofte udvikler hømave, da de har en mindre effektiv fordøjelse. Det er vigtigt ikke at se hømaven som overvægt.

Derudover er det til hesten i vækst vigtigt at have fokus på:

Vitaminer og mineraler
Heste i vækst har brug for balance mellem specifikke vitaminer mineraler - særligt vigtige er calcium & fosfor, kobber & zink, selen og A, E og D-vitamin.

Proteiner
Heste i vækst, har et øget protein-behov. Vælg et krybbefoder med lettilgængelige kvalitets-proteiner, der sikrer en konstant tildeling af aminosyrer, som understøtter væksten af ​​sundt væv.

Fedt og fibre
Heste i vækst, som har et øget kaloriebehov, bør tildeles fedt og fibre frem for kulhydrater/stivelse. Dette for at undgå, at blodsukkerniveauet stiger efter fodring, da en markant insulinrespons hos den unge hest, menes at kunne have en skadelig indvirkning på bruskdannelsen. Når indtaget af stivelse minimeres, undgås samtidig ubalancer i tarmfloraen eller problemer med maveslimhinden. Flere studier viser at der opnås optimale vækstrater hos ungheste fodret på et fedt- og fiberbaseret krybbefoder, og at man samtidig opnår et sundere tarmmiljø ved fiberbaseret foder fremfor konventionelt kornbaseret foder.

Omega-3 fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrer understøtter væksten af led og sener, men i høj grad også udviklingen af nervesystemet. Forskning viser, at føl/ungheste der får tildelt omega-3, både fra hoppens mælk og efterfølgende, udvikler større indlæringskapacitet og koncentration samt bevægelseskoordinering.

Knoglesundhed
Optimal knoglesundhed er vigtig for heste i vækst. Naturlige kilder til både kalk og kisel fremmer korrekt knogleudvikling. Fodring af biotilgængeligt kalk og kisel ser ud til at være gavnligt hos den unge, voksende hest, når skelettet er under hurtig udvikling. Studier viser at etårige heste, der blev suppleret med kisel, viste større knogledannelseshastigheder og lavere knogleresorption sammenlignet med heste uden tilskud, hvilket tydede på en samlet stigning i knogleproduktionen. Det blev konkluderet, at biotilgængelige kiseltilskud kan være gavnlige til at forbedre skeletsundheden. Omega-3 fedtsyrer har også vist sig at øge knoglemineraltætheden.

Mave- tarmsundhed
Sundhedsstatus hos unghesten er afhængig af optimal mave- tarmsundhed. En stor diversitet af græsser, urter osv, er med til at fremme en god fordøjelse og en sund tarmflora. Optimal tarmsundhed = optimalt immunforsvar, hvilket vi mener er alfa og omega for en sund start på et langt og godt hesteliv.

Supplerende fodertips for drægtige hopper, diegivende hopper og heste i vækst

Drægtige hopper, diegivende hopper og heste i vækst har forskellige behov som skal tilgodeses for optimal sundhed. Ud over alle ovenstående hensyn i fodringen, er det desuden vigtigt med fokus på:

Salt og vand
Alle heste har behov for vand og salt, og hos avlsdyrene er det om muligt endnu vigtigere med fri adgang til en frisk, ren vandkilde og en saltblok eller løst salt.

Oxidativt stress
Kort fortalt er oxidativt stress en tilstand, hvor mængden af farlige og vævsnedbrydende frie radikaler langt overstiger mængden af beskyttende antioxidanter, og det kan skabe grobund for sygdomme mm. De metaboliske krav til sen drægtighed, foling, diegivning og fravænning, kan udløse et opsving i oxidativt stress hos hoppe og føl. For at mindske eller stoppe denne oxidationsproces, kan der med fordel suppleres med antioxidanter.

Stråfoder
Et godt stråfoder med høj hygiejnisk kvalitet er alfa omega for både drægtige hopper, diegivende hopper og heste i vækst. Man ved bl.a. at stråfoder af dårlig kvalitet, giver nedsat indhold af antistoffer i råmælken. Du kan læse mere om stråfoder her: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/grovfoder-det-vigtigste-i-hestens-foderplan

Vær opmærksom på, at meget stråfoder i virkeligheden er ret proteinfattigt. Som tommelfingerregel bør du gå efter stråfoder med et proteinindhold på omkring 12 %
 til drægtige hopper, diegivende hopper og heste i vækst. 


Hvilket krybbefoder skal jeg vælge?

Som du kan se ud af ovenstående, er der for drægtige hopper (sidste trimester), diegivende hopper og heste i vækst et øget basisbehov for vitaminer, mineraler, protein, omega-3 og kalorier. Hoppe og føl bør have det samme foder under drægtighed, diegivning og vækst for at tilgodese en sund og stabil tarmflora.

Hos Nordic Horse har vi en foderserie specielt udviklet til avlshopper, føl og ungheste. Nordic Breed er til dig som ønsker at give dit føl den bedste start på livet med naturens eget foder. I serien findes 2 fulddækkende foderblandinger: Nordic Grow Lite Müsli og Nordic Grow Müsli. De to produkter har den samme basis-sammensætning, men er lavet så de har et forskelligt kalorieindhold. På den måde kan man tilgodese forskellige hesteracers behov for foderenheder. Det er også muligt at skifte mellem de to foderblandinger undervejs, hvis behovet for foderenheder skulle ændre sig - på den måde kan du hele tiden justere så hverken hoppe eller føl bliver undervægtig eller overvægtig.

Foderet tager højde for alle de ændrede foderbehov der er under drægtighed, diegivning og vækst. Du får et müslifoder af høj kvalitet, som indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige for at understøtte sund udvikling og et jævnt vækstmønster. Derudover er der i foderets sammensætning fokus på at sundhedsstatus hos både hoppe og føl er afhængig af optimal mave- tarmsundhed. Foderet er derfor tilsat både olier, urter, frø, kerner, bær, frugter, og rodfrugter som medvirker til at beskytte op optimere hele mave- tarmsystemet.

Når fodervejledningen følges, bør det ikke være nødvendigt at supplere med andet end et godt stråfoder.

 

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål til fodring af din drægtige hoppe, diegivende hoppe, føl eller unghest. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis. 

 

 

Kilder: 

Perkins, G. A., & Wagner, B. (2015). The development of equine immunity: Current knowledge on immunology in the young horse. Equine Veterinary Journal, 47(3), 267-274. doi:10.1111/evj.12387

Quercia, S., et al. “Early Colonisation and Temporal Dynamics of the Gut Microbial Ecosystem in Standardbred Foals.” Equine Veterinary Journal, vol. 51, no. 2, 2018, pp. 231–237., doi:10.1111/evj.12983.

Jiménez, Esther, et al. “Is Meconium from Healthy Newborns Actually Sterile?” Research in Microbiology, vol. 159, no. 3, 2008, pp. 187–193., doi:10.1016/j.resmic.2007.12.007.

Perez, P. F., et al. “Bacterial Imprinting of the Neonatal Immune System: Lessons From Maternal Cells?” Pediatrics, vol. 119, no. 3, 2007, doi:10.1542/peds.2006-1649.

*Crowell, C.N., J.M. Fenton, and E.B. Perry. 2022. Influences of oil-based palatants on eating behavior in gestating mares. Journal of Equine Veterinary Science 118:104115.

M. Moore-Colyer et al. / Journal of Equine Veterinary Science 93 (2020) 10319110. Growth Rates of Thoroughbred Foals and In Vitro Gut Health Parameters When Fed a Cereal or an All-Fiber Creep Feed. 

“Growth and feed utilization by yearling horses fed added dietary fat.” Journal of. Equine Veterinary Science. Vol. 9, No.4, p. 210.

Lang, K.J. et al., (2001) Supplemental silicon increases plasma milk silicon concentrations in horses. J. Anim. Sci. 79:2627-2633

Increased plasma silicon concentrations and altered bone resorption in response to sodium zeolite A supplementation in yearling horses. J. Equine Vet. Sci.

Lindenberg, Frederikke & Krych, Lukasz & Kot, Witold & Fielden, J. & Frokiaer, Hanne & Galen, Gaby & Nielsen, D. & Kornerup Hansen, Axel. (2019). Development of the equine gut microbiota. Scientific Reports. 9. 10.1038/s41598-019-50563-9.