Fodring af hesten med PPID

PPID er desværre en lidelse, som rammer rigtigt mange, særligt ældre heste. Via korrekt management, fodring og eventuel medicinering i samråd med dyrlægen, er der dog rigtigt mange heste, som sagtens kan fungere og trives, på trods af diagnosen.

Hvad er PPID?

Cushings hos heste kaldes også Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion – i daglig tale går det heldigvis under den mere mundrette betegnelse PPID. Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion giver dog en bedre idé om, hvad det er for en sygdom. PPID er nemlig en sygdom i hypofysen, som er en lille kirtel på hjernens underside, der producerer hormoner. De hormoner, som hypofysen udskiller, styrer andre hormonproducerende kirtler, såsom skjoldbruskkirtlen, binyrerne og kønskirtlerne.

Lige over hypofysen sidder hypotalamus, som er kroppens kontrolcenter, som har stor indvirkning på hypofysen. Udviklingen af PPID er kædet sammen med en degenerativ (hjernenedbrydende) proces i hypotalamus, hvilket forårsager øget vækst i hypofysen. Hermed sker en overproduktion af hormoner, særligt ACTH (adreno-kortokotropt hormon). ACTH er et peptid, opbygget af 39 aminosyrer, og kaldes for hypofysens stresshormon.

Hvilke heste får PPID

PPID er den hyppigste sygdom, som rammer heste over 15 år, og det rammer 20-25% af alle heste i denne alder. Er hesten 25 år eller derover, er der endnu større risiko for, at den rammes af PPID.

Selvom sygdommen oftest rammer ældre heste, kan det også diagnosticeres hos langt yngre dyr.

Hos en tredjedel af hestene, som diagnosticeres med PPID, finder man også at de har insulin dysregulering.

Diagnosticering

Har man mistanke om, at ens hest har PPID, skal dyrlægen altid kontaktes. Her vil dyrlægen vurdere de kliniske symptomer, og teste hesten på baggrund af disse. De symptomer man skal være opmærksom på, er følgende:

·         Lang og til tider krøllet pels

·         Forsinket og eventuelt besværet fældning

·         Muskelsvind

·         Øget risiko for infektioner

·         Unormal fedtdeponering

·         Øget tørst og urinering

·         Øget svedproduktion eller mindsket evne til at svede

·         Nedsat præstation

·         Træthed

·         Øget risiko for udvikling af forfangenhed

·         Hængebug

·         Gentagne hovbylder

Muskelsvind ses hos ca. 50% af alle heste, som diagnosticeres med PPID. Dette ses særligt på hestens overlinje. Man ved dog ikke endnu, hvorvidt dette skyldes muskelnedbrydning, eller om årsagen er nedsat muskel protein syntese.

Når hesten skal testes for PPID, gøres det hovedsageligt på baggrund af hestens mængde af ACTH i blodet. Her er testen klart mest pålidelig, når den foretages i efteråret, hvor den er 93% korrekt, mens testen i de øvrige måneder kun er 60% korrekt.

Behandling

Sammen med dyrlægen skal man vurdere om, hvorvidt hesten skal have medicin eller ej. Ofte vil dyrlægen anbefale kontrolblodprøver løbende, for evt. bedst at kunne regulere doseringen af medicinen. Den medicin, som bruges til heste med PPID, indeholder stoffet Pergolid, der hjælper med at regulere hormonproduktionen.

Mange heste reagerer rigtigt godt på medicinering, som virker i 65-85 % af tilfældene, og opnår bedre trivsel herved. Dog kan der også være nogle bivirkninger ved medicinering, som kan give nogle udfordringer. Særligt spisevægring (anoreksi) kan give mange hesteejere grå hår. Særligt hvis det er en undervægtig PPID-hest, som så pludseligt ikke vil spise sit foder. Nogle heste kan ved medicinering, også få øget tendens til depression, kolik og diarré.

Management

Korrekt management er en vigtig medspiller, når det kommer til trivslen for en hest med PPID. Fordi der er så mange symptomer på sygdommen, samtidigt med at det ofte er ældre heste, der bliver ramt, er der mange ting man skal tage hensyn til.

•       Regelmæssige besøg af smeden
•       Opretholdelse af kontinuerlig ormestrategi
•       Evt. klipning af pels ved behov i de varme måneder
•       Medicinering
•       Regelmæssige tandtjek
•       Pålægning af dækken i de kolde måneder ved behov
•       Vedligehold af korrekt huldscore

Fodring

Uanset om hesten er overvægtig eller undervægtig, vil en hest med PPID, have øget tendens til udfordringer med insulinreguleringen. Det kan give markante fedtdepoter på en ellers undervægtig hest, og risikoen for EMS og forfangenhed skal altid tages alvorligt.

Generelt for heste med PPID anbefaler vi derfor, at man maks. tildeler 0,5 g stivelse per kg kropsvægt per måltid – dette for at undgå for store udsving i hestens blodsukkerniveau.

Grovfoder

Hestens største næringskilde – grovfoderet, bør indkøbes med et lavt sukkerindhold (maks. 10% - gerne lavere) og med et moderat indhold af fordøjeligt protein. Et grovfoder med en høj sukkerprocent og et lavt proteinindhold, vil ikke være egnet.

Hvis hesten har udfordringer i mundhulen, f.eks. med tandkødet eller nedslidte tænder, kan det hæmme dens indtag af grovfoder markant. Her er det en rigtigt god idé, at veje af, hvor meget grovfoder hesten reelt spiser, så man ved, hvor meget der eventuelt skal kompenseres for via krybbefodringen. Dette være sig både i forhold til kalorier, protein og særligt fibre.

Protein

Da mange heste med PPID har tendens til manglende overlinje og muskelsvind, er det vigtigt at den tildeles proteiner af god kvalitet, som er let fordøjelige, i tilstrækkelige mængder. Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i en grovfoderanalyse, så man ved præcist, hvor meget der skal suppleres med via krybbefoderet. Mange ældre heste kan nemlig have nedsat nyrefunktion, og da nyrerne skal udskille en eventuel overdosering med protein, er det vigtigt at man ved, hvor meget der skal til.

Vitaminer og mineraler

Det er altid vigtigt at hesten tildeles tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler i afbalancerede forhold. For hesten med PPID bør der i foderplanen være særlig opmærksomhed på tilstrækkelig inddækning med magnesium og zink, pga. disses indvirkning på hestens insulinregulering. Derudover bør overdosering med jern undgås.

Antioxidanter

På grund af den øgede risiko for infektioner hos heste med PPID, samt den degenerative proces i hypotalamus, kan det være en god idé, at have fokus på antioxidanter i hestens fodring.

Dette gælder særligt for heste, som ikke går på græs, da græsset ofte bidrager med gode mængder antioxidanter.

E- og C-Vitamin er derfor vigtige elementer i foderplanen, både i forhold til en ældre hest, og en hest med PPID.

Omega-3 fedtsyrer

Omega-3 fedtsyrer virker antiinflamatorisk og understøtter hestens immunforsvar. Derfor er det en fordel for hesten med PPID, at man sikrer sig tilførsel af omega-3 fedtsyrer i fodringen. Dette gælder særligt for heste som ikke har adgang til græs, som ellers indeholder en del omega-3.

Salt og elektrolytter

Har hesten lang og krøllet pels, eller hvis den har udfordringer med at smide vinterpelsen i foråret, kan den få svært ved at regulerer sin temperatur, og den vil ofte svede mere, også selvom den ikke er i arbejde. Dét, kombineret med øget tendens til urinering, bevirker at hesten mister flere elektrolytter end normalt. Derfor er det vigtigt at sikre, at hesten er tilstrækkeligt dækket ind med elektrolytsalte.

Tilskud

Studier på heste har påvist, at tilskud med munkepeber (agnus castus) kan mindske symptomerne på heste med PPID. Dette ses særligt i de tidligere stadier af sygdommen. Dog er det vigtigt at man ikke tildeler munkepeber til heste, som medicineres for PPID, da medicinen og urten, benytter de samme receptorer i kroppen. Medicinering skal altid komme først og ske efter dyrlægens anvisninger. Hvis en hest enten ikke har haft gavn af medicinen, eller hvis bivirkningerne har været så kraftige, at man sammen med dyrlægen har besluttet at stoppe behandlingen, kan man eventuelt overveje tilskud med munkepeber.

Den undervægtige PPID-hest

Når hesten har svært ved at indtage sit daglige kaloriebehov, så den kan opretholde optimal huld-score, kan det være en fordel, at vælge krybbefoder uden for meget struktur og tyggetid. Et pelleteret foder med fintsnittede råvarer kan gøre det lettere for hesten med mundhuleudfordringer at spise foderet og fordøje det. Er hesten godt oppe i årene, og har problemer med at holde huld, kan det også være en fordel at gå efter et grovfoder, med en høj fordøjelighed (=lav NDF på 55-60 %).

Vær, som tidligere nævnt, opmærksom på præcist, hvor meget grovfoder hesten reelt indtager om dagen. Indtager hesten under 2 kg grovfoder pr. 100 kg hest dagligt, bør man supplere med alternative fiberkilder, så hestens behov for fibre, og dermed også kalorier og proteiner bedre imødekommes. Sådanne alternative fiberkilder kan være høcobs, som opblødes eller fintsnittede græs- og lucerneprodukter.

Når hestens fiberbehov er dækket, og den stadig mangler huld, er det en god idé at benytte fedtkilder til at øge kalorieindtaget, da disse, modsat kulhydrater, frigives langsomt og dermed ikke giver de store udsving i hestens blodsukkerniveau. Dog skal man ikke blot tilføre uhensigtsmæssige mængder fedt, da den ældre hests lever belastes unødigt ved indtag af for meget fedt.

Til sidst kan man tilføre en mindre mængde letfordøjelige kulhydrater, hvis der stadig er behov for ekstra kalorier – man skal blot holde sig under de 0,5 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid.

Uanset om hesten har PPID eller ej, så gælder det generelt for undervægtige heste, at hesten bør tildeles mange små måltider i løbet af dagen. Får hesten for store portioner foder på én gang, risikerer man at foderet presses for hurtigt og ufordøjet igennem fordøjelseskanalen, og hesten vil dermed ikke få optimalt udbytte. Derimod vil hesten kunne udnytte foderet bedre, når den tildeles mindre portioner ofte, hvilket bedre efterligner hestens naturlige spiseadfærd, som dens fordøjelse er optimeret efter.

Den overvægtige PPID-hest

Har man en overvægtig hest med PPID, kan det modsat den undervægtige hest, være en fordel at tildele et krybbefoder med høj tyggetid, så der opnås længere tyggetid og mæthedsfornemmelse.

Man kan, til den overvægtige hest, vælge en ren vitamin/mineral-blanding for at spare mest muligt på kalorieindtaget fra krybben. Det er dog også muligt at vælge et foder, som dækker hesten ind med vitaminer og mineraler. Det er blot vigtigt at foderet har en lav daglig udfodringsmængde, og et lavt indhold af foderenheder, sukker og stivelse.

For den overvægtige hest er det særligt vigtigt, at der indkøbes grovfoder med lavt indhold af sukker og foderenheder, så dens fiberhov kan dækkes, uden at den kommer i kalorieoverskud.

På grund af den øgede risiko for udvikling af EMS og forfangenhed for en PPID-hest, er det særligt vigtigt at den overvægtige hest får tabt sig og kommer i normal huldscore. Foderplanen bør derfor dække hesten fuldt ind med alle næringsstoffer, samtidigt med at hesten er i et let kalorieunderskud.

Hvis motion er muligt, vil dette klart være en fordel, for at gøre vægttab lettere. Motion kan både udgøres af ridning, longering og trækketure for hånd.

Tilskud i fodringen, som understøtter blodsukkerreguleringen og øger forbrændingen, kan være en fordel i kampen mod de overflødige kilo på sidebenene. Hertil skal man blot huske, at intet tilskud kan trylle et for stort kalorieindtag væk.

Opsummering

PPID er en kompleks lidelse hos heste, der bør betragtes som et helhedsbillede mellem management, fodring og behandling fra dyrlægen. Alle heste er individuelle, og den enkelte hests tilstand bør tilgodeses.

Uanset om hesten er over- eller undervægtig, bør der stræbes efter at opnå en optimal huldscore og en grundig foderplan bør udarbejdes i forhold til hestens behov.

I forhold til management bør der tages forbehold for symptomerne hos hesten med PPID, og en kontinuerlig strategi i samråd med fagpersonale bør opretholdes.

Kontakt os gerne på foderplan@nordichorse.dk, hvis du har behov for vejledning i fodring af din hest. Enkelte tilskud kan sjældent stå alene, hvorfor vi altid anbefaler gennemgang af hele hestens foderplan og evt. management. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

Kilder:

K. Marycz, »Influence of Functional Nutrients on Insulin Resistance in Horses with Equine Metabolic Syndrome,« Pakistan Veterinary Journal, pp. 189-192, 10 2013.  

C. Spelta, »Equine Pituitary pars intermedia dysfunction: current perspectives on diagnosis and management,« Veterinary Medicine: Research and Reports, pp. 293-300, 8 2015.  

R. D.I., »Investigation of Single and Paired Measurements of Adrenocorticotropic Hormone for the diagnosis of Pituitary Pars Intermedia Dysfunciotn in Horses,« Journal of Veterinary Internal Medicine, pp. 29:355-361, 2015.  

R.-M. M., »Oral Magnesium Supplementation Improves Insulin Sensitivity and Metabolic Control in Type 2 Diabetic Subjects,« Diabetes Care, pp. 26:1147-1152, 2003.  

P. J.D., »The effect of chromium supplementation on metabolic response to excercise in thoroghbred horses,« Kentucky Equine Research, pp. 263-270, Jan 1995.  

G. Sliutz, »Agnus castus extracts inhibit prolactin secretion of rat pituitary cells,« Horm Metab Res, pp. 25:253-255, 1993.  

H. Jarry, »In vitro prolactin but not LH and FSH release is inhibited by compounds in extracts of Agnus castus: direct evidence for a dopaminergic principle by the dopamine receptor assay,« Exp Clin Endocrinol, pp. 102:448-454, 1994.  

E. Kellon, »Herbal offers hope for Cushing’s Syndrome,« Horse J., pp. 3-7, 7 2000.  

J. Beech, »Comparison of Vitex agnus castus extract and pergolide in treatment of Equine Cushing’s Syndrome,« AAEP Proceedings, pp. 175-77, 2002.  

McGowan TW, Hodgson DR, McGowan CM. The prevalence of equine Cushing's syndrome in aged horses. In: Proceedings from the 25th American College of Veterinary Internal Medicine Forum; June 6-9, 2007; Seattle, WA. Abstract 603.

Grubbs ST, Neal DL and TJ Keefe. Epidemiological characteristics of horses at initial diagnosis. J Vet Intern Med 2015;29:123

Goodale L, Hermida P, D’Oench S, Frank N. Assessment of compounded thyrotropin-releasing hormone for the diagnosis of pituitary pars intermedia dysfunction in horses. ACVIM Annual Forum, Seattle, Washington. J Vet Intern Med. 2013;27:656.

https://idppid.com/

Ireland JL, McGowan CM. Epidemiology of pituitary pars intermedia dysfunction: A systematic literature review of clinical presentation, disease prevalence and risk factors. Vet J. 2018 May;235:22-33. doi: 10.1016/j.tvjl.2018.03.002. Epub 2018 Mar 8. PMID: 29704935.

Adams A, Siard M, Reedy S, et al. Does equine pituitary pars intermediary dysfunction affect immune responses to vaccination? in Proceedings. AAEP. 2014;330–331.

McFarlane D, Hale GM, Johnson EM, Maxwell LK. Fecal egg counts after anthelmintic administration to aged horses and horses with pituitary pars intermediary dysfunction. J Am Vet Med Assoc 2010;236(3):330–334.

https://www.rvc.ac.uk/equine-vet/information-and-advice/fact-files/cushings-disease

Bradaric, Zrinjka et al. Use of the chasteberry preparation Corticosal for the treatment of pituitary pars intermedia dysfunction in horses. Pferdeheilkunde. 2013.